Han scorer alle OB-mål – er guldfuglen på vej væk?

OB er tilbage i Superligaen, men kan fynboerne holde på topscorer Luca Kjerrumgaard?



ODENSE (Tipsbladet): Luca Kjerrumgaard har været OB‘eren over alle OB’ere i denne sæson.

Lørdag var det selvfølgelig også ham, der sikrede fynboerne oprykning til Superligaen.

Den 22-årige angriber scorede OB’s enlige mål i 1-1-kampen mod Hvidovre, og det var Luca Kjerrumgaards 18. fuldtræffer i denne sæson. Han er suveræn topscorer i NordicBet Ligaen.

– Det har været en fed sæson, som især for mig er gået op i en højere enhed. Jeg har fået lov til at vise mig frem og udvikle mig, og for hvert mål, jeg har scoret, har jeg fået mere selvtillid, siger Luca Kjerrumgaard til Tipsbladet.

Nu skal Luca Kjerrumgaard score sine mål i Superligaen – eller skal han?

Interessen for OB-stjernen vil uden tvivl være massiv i sommerens transfervindue, og allerede i vinter var der rygter om FC Köln.

– Jeg ser på det, når sæsonen er helt slut. For klubben og mig handler det om, at det næste skridt skal tages på den rigtige måde. Hvis der kommer noget, som vi begge synes er interessant, kigger vi på det, men jeg er glad for at være i OB, og jeg har en lang kontrakt.

– Så længe, jeg har det, er jeg loyal overfor klubben, men jeg har selvfølgelig nogle drømme, fastslår angriberen.

Luca Kjerrumgaard har kontrakt med OB frem til sommeren 2027, så fynboerne kan med rette kræve sig godt betalt, hvis de skal gå med til at sælge guldfuglen.

OB’s sportsdirektør, Troels Bech, vil ikke blive overrasket, hvis der sker ting og sager i sommerens transfervindue.

– Det kunne jeg bestemt godt forestille mig, men vi skal glæde os over, at vi ikke er nødt til at sælge Luca. Vi har en god, lang kontrakt med en spiller, som trives og fungerer vanvittigt godt i OB.

– Det kan vi holde fast i, men der er også en mulighed for, at noget bliver så interessant, at vi både for vores og Lucas skyld skal sige ja, siger Trols Bech til Tipsbladet.

Mange følelser i dag

Transfervinduet venter først om et par måneder – det samme gør OB’s comeback i Superligaen. Lørdag sikrede fynboerne sig billetten med 1-1 mod Hvidovre IF.

Det blev en kamp, der endte, som den skulle set med OB-briller, men bestemt ikke var sindsoprivende.

– Det er dejligt at kunne kalde sig et Superliga-hold igen. Der er mange følelser lige nu, og jeg er rigtig glad. Samtidig har jeg det også sådan, at jeg ikke kan forstå, at vi ikke vinder sådan en kamp her, siger Luca Kjerrumgaard og fortsætter:

– Vi spillede ikke med den samme energi hele kampen og var for langt fra vores modstandere. Den fælles kommunikation omkring vores energiniveau var bare ikke god nok.

– Men vi skal selvfølgelig også være glade og tilfredse en dag som i dag. Vi har formået at skrabe så mange point sammen, at vi kunne lukke det tidligt, og det skal vi alle i klubben være stolte af. Vi har kun tabt tre kampe i denne sæson, så cadeau til hele klubben.

OB ser ud til at tage Fredericia med sig op i Superligaen.





TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København

FC København skal møde kæmpe ikon

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Manchester United afviser Barça og Bayern

FC København udlejer Jonathan Moalem

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Tre vender tilbage for FC Midtjylland

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Følger Superliga-stjerne tæt

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Dansk angriber sat til salg

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

OB vil have tidligere Superliga-profil

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord