FC København – FC Midtjylland 1-0 (0-0)
1-0 Magnus Mattsson (54. på straffespark)
I en regulær topkamp om førstepladsen i Superligaen vandt FC København 1-0 over FC Midtjylland på et straffespark, som Magnus Mattsson satte ind.
Herunder er karaktererne til FC Midtjyllands spillere – tryk HER for at læse FC Københavns ditto.
Jonas Lössl – 4
Den tidligere landsholdsspiller stod en pletfri første halvleg, der blev krydret med en flot redning af Magnus Mattssons skud på mål, og så var der selvfølgelig også lidt held til, da Robert lavede en helt vanvittig afbrænder. Straffesparket var der ikke ret meget at gøre ved.
Kevin Mbabu – 5
Hvis ikke han var banens bedste, så var han i hvert fald i top to. Alt lykkedes for højrebacken. Gang på gang satte han Robert og Lopez, og tacklinger og andenbolde var han også en mester til. Viser pludselig også gode tekniske kundskaber. Der var faktisk ikke det, han ikke kunne – en magtdemonstration i Parken. Desværre for Kevin Mbabu gik han tomhændet hjem.
Ousmane Diao – 3
Fik en vigtig tå på Roberts træk i første halvleg, ellers havde der været en motorvej mod eget mål. Og når han begav sig ud i at drible med bolden, lykkedes det også. Det var en solid indsats.
Mads Bech Sørensen – 4
Den meget udskældte FC Midtjylland-anfører fik en personlig revanche fra mareridtskampen mod Real Sociedad. Han fik sat en god tackling ind fra kampens begyndelse og stod også i vejen for Magnus Mattssons skud, der kunne være gået i kassen – der blev i det hele taget ryddet godt op af Mads Bech Sørensen.
Paulinho (81.) – 3
Brasilianeren viser gode driblinger på kanten og tager ingen unødvendige risici i sit spil. Kan godt være fint tilfreds med sin indsats i Parken, og den viste noget af årsagen til, hvorfor han holder så mange holdkammerater på samme position ude af holdet.
Denil Castillo (ud: 61.) – 3
Fik i starten af kampen en hård tackling af Magnus Mattsson og fandt ud af, at det ikke nyttede noget at rulle rundt med det, der kunne ligne overdrevne smerter. Herefter kom han faktisk fint fra det og skilte sig godt af med bolden.
Dani Silva – 3
Portugiseren kommer i vejen for mange ting. I første halvleg mistede han dog bolden til Elyounoussi lige foran feltet, men var heldig med, at nordmanden slet ikke kunne finde sin holdkammerat. Delaney gav ham også en tackling, som ville give bonusser i millionklassen i Bundesligaen.
Oliver Sørensen (ud: 61.) – 1
Det var et utroligt klodset straffespark, han begik mod Magnus Mattsson. Helt ufatteligt. Hvilket i øvrigt også kostede ham et gult kort. Bolden var helt ude ved kanten af straffesparket, da Oliver Sørensen sælger sit hold. De dårlige beslutninger stod i kø fra midtbanespilleren, som lossede bolden ud af kommunen i en helt umulig situation, hvor han sparkede på kassen i stedet for at spille holdet bedre. Kort efter var der kontant afregning med en udskiftning.
Aral Simsir (ud: 81.) – 4
Thomas Delaney og Victor Froholdt står stadig i pølsevognen ude foran Parken. Det blev til to ristede med det hele, da Aral Simsir foldede driblingerne ud. Når tingene lykkes for Aral Simsir, er han niveauer over de fleste Superliga-spilleren, og han havde også en tværpasning, som sad lige i skabet, men man kunne godt savne, at de her vellykkede aktioner også kom foran kassen.
Adam Buksa – 2
Fik en fin første chance, men det kan være, at det nærmest gav ham for meget tro på tingene, for kort efter lossede han på kassen fra midten af banen. Det var helt håbløst. Tog kampen op med FCKs store drenge i midterforsvaret, men man savner og kan forvente mere farlighed fra Adam Buksa. Fik mod slutningen sendt en god hovedstødsafslutning af sted, men bolden røg lige over kassen.
Franculino (ud: 61.) – 3
Den eftertragtede unge mand fik godt en time på banen og nåede at vise nogle af sine gode driblinger frem, da han fik sat både Froholdt og Robert for derefter at skyde et godt skud af lige inden pausen, men Ramaj var hurtigt nede ved stolpen.
Indskiftere:
Dario Osorio (ind: 61.) – 3
Det må have noget med load at gøre, at denne stjernespiller ikke blev bragt fra kampens start. Det blev til en lille halv time, uden at han hverken tryllede eller lavede noget rigtig slemt.
Valdemar Byskov (ind: 61.) – 2
Kort efter sin indskiftning fik han muligheden for at spille 1-2 med Aral Simsir og spille ham godt op til en god chance, men teknikken fejlede, eller også var han bare ikke varm nok.
Pedro Bravo (ind: 68.) – 3
Det er en stor krop, han render rundt med, og han brugte den fint til at tage nogle slåskampe midt på banen. Men det gjorde ingen forskel på måltavlen.
Joel Andersson (ind: 81.) UB
Mikel Gogorza (ind: 81.) UB
Træner:
Thomas Thomasberg – 3
Det var et af de nederlag, der gør rigtig ondt. Spillede egentlig fint med mod topholdet i Superligaen, men når man kigger tilbage, er det FC København, som var tættest på 2-0 med den gigantiske afbrænder, som Robert lavede. Thomasberg formåede ikke at få lagt et tryk på hjemmeholdet med sine indskiftninger. Og nu er der slået et hul på tre point mellem de to guldduellanter.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
Her kan du se AGF mod Sabah FK
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Dansk angriber sat til salg
LIVE
TransferLIVE: Rygtet til OB – ‘varm forbindelse’
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
TOPNYHED
Her er AGF, FCK, FCN og FCM’s mulige modstandere
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
TOPNYHED