For små tre uger siden startede FC Midtjyllands brasilianske midtbanestjerne Evander hashtagget #VagnerLoveInMidtjylland på det sociale medie Twitter med en slet skjult opfordring: Få den 37-årige bomber Vagner Love til FC Midtjylland.
Siden kom en masse spekulationer og skriverier i diverse medier, inden at den tidligere brasilianske landsholdsangriber torsdag officielt blev præsenteret som ny mand i FC Midtjylland.
Transfersagaen har været sjovt at følge med i for fans og medier – og ikke mindst for spillerne i FC Midtjylland, der ligesom mange andre fodboldfans blandt andet husker Vagner Love for sine farverige frisurer og evner i diverse computerspil.
– Vi har allesammen fulgt med, og det har jo været sjovt. Det er jo en kultspiller fra 00’erne. Jeg er gammel nok til at kunne huske ham med de der blå dreadlocks, og han var jo en af de første, man købte i Football Manager, fortæller Erik Sviatchenko til Tipsbladet og tilføjer:
– Jeg ved selvfølgelig lidt mere end andre qua min position i klubben, så jeg havde hørt noget om det, men ikke at den skulle være en done deal, før at den var det. Det var lidt sjovt, at det startede med Evanders tweet, og så blev der skrevet lidt rundt omkring om, om det kunne blive noget. Folk vidste jo heller ikke helt, hvilken forfatning han var i. Når han er 37, tænker man jo med det samme, at det er en gammel en.
Netop Vagner Loves forfatning virker der dog ikke til at være noget som helst i vejen med. FC Midtjyllands sportschef, Svend Graversen, har fortalt til Tipsbladet, at han fysisk er “helt på niveau med de unge gutter”. Det bakker anføreren op om.
– Som det ser ud, er han faktisk i rigtig, rigtig fin fysisk forfatning. Hans tests er rigtig gode. Han ligger i gennemsnitet i truppen som 37-årig, og det viser, hvor klar han er.
– Det er også en spiller, der har scoret i Conference League i efteråret og spillet 20 kampe i sidste sæson. Han kommer med kampe i baggagen, og det er positivt. Det har vi brug for: At han er en, der kan have en indvirkning lige nu. Han kommer også med en glæde og en stor udstråling, og det håber jeg, at han også kan vise på banen, siger FC Midtjylland-kaptajnen.
Tidligere har FC Midtjylland hentet en spiller med et flot CV, uden at det blev en succes. Det var Rafael van der Vaart, der kom til Heden efter en karriere med ophold hos blandt andre Real Madrid, Tottenham og HSV.
Han slog aldrig igennem i Midtjylland og nåede blot 20 kampe for klubben, men Erik Sviatchenko frygter ikke sådan en situation igen.
– Vagner Love kommer med en helt anden baggage, fordi han har spillet så meget, som han har. Han kommer fra en sæson i Almaty, hvor han spillede 20 kampe og scorede mål, og det giver ham en fordel. Selvom Rafael van der Vaart var en fantastisk fyr at have her, var hans form aldrig helt oppe at ringe. Der synes jeg allerede, at de her test med Vagner ser fornuftige ud, fortæller han.
Der er også et andet punkt, hvor Vagner Love kan bidrage, og det er med sin erfaring. Med 25 landskampe for Brasilien og en lang karriere i europæiske topklubber kan han dele ud af sin erfaring til FC Midtjyllands øvrige brasilianere såsom Evander, Junior Brumado, Juninho, Paulinho, Charles og Marrony.
– Helt sikkert har han også en rolle i den forstand. Han har jo været i Rusland, Monaco og Tyrkiet. Det giver noget til hans tilstedeværelse, men også at han kan forklare, at nogle ting måske er lidt anderledes her end i Sydamerika, selvom jeg er tilfreds med alle vores brasilianere. Det bliver fedt, at han også har en tydelig rolle, hvor han godt ved, at han som udgangspunkt ikke er ham, der starter, men det kan jo vise sig, at han gør det så godt, at han faktisk er med hele vejen, lyder det fra anføreren.
Især de to angribere, Junior Brumado og Marrony, kan formentlig nyde godt af hans tilgang.
– Jeg læste, at han er den fjerdemest scorende brasilianer i det her årtusinde. De tal taler jo for sig selv. Og så har han spillet over 20 kampe for det brasilianske landshold, som andre brasilianere drømmer om bare at få en enkelt kamp for. I den forstand tror jeg også, at det betyder noget for Junior og Marrony.
– Jeg har ikke lige spurgt dem, hvad det betyder, men jeg kan se, at de med det samme er ovre og snakke, og der bliver hygget og grinet. Jeg tror, de kommer til at lære en masse af ham, siger Erik Sviatchenko.
Vagner Love har endnu ikke været på træningsbanen med midtjyderne, men ventes at slutte sig til i næste uge.
LIVE
Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK
NYHEDER
Tre vender tilbage for FC Midtjylland
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
MEDIE
Følger Superliga-stjerne tæt
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
LIVE
TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
AVIS
Dansk angriber sat til salg
EKSKLUSIVT
Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
TIPSBLADET SPECIAL
‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
MEDIE
