Her er Efterårets Hold i Superligaen 2018

Bragt i Tipsbladet 14. december

Efterårs-sæsonen er færdigspillet i Superligaen med 20 afviklede runder at se tilbage på. Der har været masser af virkelig flotte præstationer fra forskellige spillere, der har været med til at bære deres hold frem mod gode resultater og vigtige point i jagten på at spille med i toppen af ligaen eller komme på afstand af bunden. 

Tipsbladet har samlet op på efterårs-sæsonen og har med en 4-4-2-opstilling sat og kåret Efterårets Hold 2018:

Sten Grytebust, OB (19 kampe / 0 mål)
Det har været et uhyre svingende år for OB, der ikke kom med i mesterskabsslutspillet i foråret og efterfølgende havde blandede resultater. Starten på efteråret var rædsom, slutningen har været mere end godkendt. Og midt i al rodet står Sten Grytebust nogenlunde lige så stabilt, som han plejer. Den norske målmand har sjældent de store udsving, og han kombinerer sit høje bundniveau med nogle verdensklasseredninger, som få andre i ligaen kan gøre ham efter.
Han har været OB’s bedste spiller, siden ankomsten for tre år siden.

Peter Ankersen FC København (20/ 0)
Inden for den første fjerdedel af kampen mod Esbjerg søndag eftermiddag havde Ankersen lagt op til et mål med et fremragende indlæg, lavet en forrygende tæmning med næsten Zidane’sk boldkontrol og fra kanten af det lille felt sparket en afslutning til indkast. Sådan er det med Ankersen; det er op og ned. Men efter en svag sidste sæson har det i dette efterår igen været mest op for backen, der er kommet tilbage på landsholdet, og som også har en pæn andel i Robert Skovs fine efterår med godt samarbejde på højrekanten.

Denis Vavro FC København (19/ 1)
Den vigtigste forsvarsspiller i FC København er Andreas Bjelland. For det er ham, der har gjort Denis Vavro til den bedste.
Den nu 22-årige slovak ankom sidste sommer, og potentialet var tydeligt, men det samme var, at han havde brug for en erfaren leder ved siden af. Det har han fået i 30-årige Bjelland, og derfor har den hurtige, nærkampsstærke Vavro strålet. I sidste sæson havde FCK kun det fjerdebedste forsvar i top seks, i år er ingen bedre. Det skyldes blandt andet, at Denis Vavro har fundet sine ben i København.

Alexander Scholz, FC Midtjylland (14/ 3)
Det kom bag på mange, da FC Midtjylland i august præsenterede Alexander Scholz, for de danske mestre havde allerede et stærkt forsvar. Men dels gav det mulighed for at opfylde Bubacarr Sannehs ønske om et skifte til Anderlecht, dels gav Scholz FCMdefensiven noget, den havde manglet, siden Filip Novak forlod klubben i vinter.
Scholz er fremragende med bolden og kan starte angreb, og han er desuden en dygtig duelspiller, der ligesom forsvarets andre stoppere med intelligens og fysik kan holde angriberne fra chancer.

Marc Dal Hende FC Midtjylland (14/ 5)
Som bekendt vælger Superligaen Månedens Spiller, og det har i denne sæson været en ret ensidig affære. I juli vandt en FCK’er. I august vandt en FCK’er. I oktober og november vandt en FCK’er. Eneste undtagelse var september, hvor Marc Dal Hende tog prisen.
Igen i denne sæson har Dal Hende med fem mål været ligaens mest scorende defensivspiller – hvis man da vælger at kalde den altid angribende wingback for det. I hvert fald er han med sin flid og sine scoringer en nøglespiller i FC Midtjyllands mesterskabsforsvar.

Robert Skov, FC København (20/ 18)
Det var aldrig et spørgsmål om, hvorvidt Robert Skov havde talentet til at være en Superliga-profil. Allerede som teenager viste han, at han havde et fremragende spark, og at han ikke lod sig kyse af store modstandere og stadioner, men altid kørte på med stor selvtillid. Men havde han stabiliteten? Kunne han lade være med at forsvinde fra spillet og scoringstavlen flere uger i træk? Det var et spørgsmålstegn i Silkeborg, og det var også et spørgsmålstegn i den første halvsæson i FCK.
Det er ikke et spørgsmålstegn længere.

Jakob Poulsen FC Midtjylland (19/ 5)
I efteråret 2003 var den 20-årige Esbjergspiller Jakob Poulsen yngste mand på Efterårets Hold, da han efter et pludseligt gennembrud fik pladsen som højre midtbane.
15 år senere er han den suverænt ældste – ligesom han i øvrigt var det i efteråret 2017 og foråret 2018. FC Midtjylland-anføreren er stadig løbestærk, taktisk fremragende og målfarlig, og så virker han ganske enkelt helt uopslidelig. Vi reserverer en central midtbaneplads på Forårets Hold 2019 til Poulsen, der fylder 36 til juli.

Janus Drachmann, OB (19/ 1)
Ikke siden sølvet i 2011 er OB sluttet i top seks, og sæson efter sæson har vi set, hvordan fynboernes drøm om at vende tilbage til toppen er fejlet. Men lige nu virker det ganske realistisk, at de slutter i mesterskabsslutspillet, og det har Janus Drachmann en stor del af æren for. Midtbanespilleren har vist sin vindervilje i sliderklubber som Horsens, SønderjyskE og FC Midtjylland, og han passer perfekt ind i den måde, OB traditionelt – og med størst succes – har spillet fodbold på.

Viktor Fischer, FC København (13/ 7)
Det er synd, at der ikke bliver plads på Efterårets Hold til Awer Mabil, der er vendt tilbage til FC Midtjylland efter to lejemål og har været en afgørende spiller i offensiven. Men vi kommer ikke uden om Viktor Fischer, der var urørlig i starten af sæsonen, og som topper assistlisten sammen med Mabil og dertil har lavet to mål flere end australieren.
Fischer har kun spillet 13 kampe, men i løbet af dem nåede han at sætte så stort et aftryk, at han får en andenplads i kåringen af Efterårets Profil og en plads på dette hold.

Andreas Skov Olsen FC Nordsjælland (20/ 11)
I sidste sæson fik Andreas Skov Olsen fem indskiftninger, ingen af dem på et kvarter eller mere, men eftersom Ernest Asante blev solgt i sommer, og Jonathan Amon og Godsway Donyoh begge har døjet med skader, var der plads i angrebet, og den har teenageren fornemt udfyldt. Det er altid spændende, når den danske talentskole uddanner dygtige afsluttere, der også på højeste niveau formår at lave mål, og sådan en er FC Nordsjælland-angriberen, som med sine 18 år er den yngste spiller, der har rundet 10 mål i en sæson.

Kamil Wilczek, Brøndby IF (19/ 13)
Efter at have været så smertende tæt på mesterskabet før sommerferien er Brøndby dykket og langt fra kampen om guldet. Men det er ikke Kamil Wilczeks skyld. Forårets Profil er lige så god som i sidste sæson, og havde det ikke været for ham, kunne Brøndby have haft større problemer i tabellen.
For hverken Mikael Uhre, Ante Erceg eller Nikolai Laursen har kunnet afløse Teemu Pukki, så der har været trukket store veksler på finnens tidligere makker, som dog har levet op til ansvaret og næsten altid er farlig inde i feltet.