Her er FCK’s 10 nordmænd

Onsdag præsenterede FC København Christian Grindheim som ny spiller i mesterklubben. Indtil da har der været forbløffende få af hans landsmænd i klubben.



Ståle Solbakken udtalte sidste år, at han ikke var meget for at hente norske spillere til FCK.

– Det handler om, hvad de tænker om os. Det er en af grundene til, at jeg ikke har hentet flere nordmænd hertil. Jeg skal være meget, meget sikker på, at han kan gøre en forskel, før jeg henter en norsk spiller hertil, sagde den tidligere cheftræner til det norske TV2.

Og det kom til at passe. I sine fem et halvt år som cheftræner hentede Solbakken kun to landsmænd til FCK, og den ene var endda på kortvarigt lån, mens det dog også skal med til historien, at han og FCK sidste sommer var tæt på at få fat på Vålerengas angrebsstjerne Mohammed Abdellaoue, der valgte Hannover 96.

Men i forhold til antallet af svenskere i FC Københavns snart 19-årige historie har der ikke været mange nordmænd i klubben. Christian Grindheim er kun den 10. og det kan måske undre, for de har generelt gjort det godt i den forholdsvis korte tid, de hver især har været i klubben.

Her er FCK’s ni nordmænd inden Grindheim:

Thomas Gill: 5 ligakampe, 0 mål (1999)
Den tidligere AaB-målmand blev hentet på en tre-årig kontrakt men faldt slet ikke til og var væk på under et år. Flemming Østergaard kaldte ham senere sit dårligste indkøb.

Harald Brattbakk: 31 ligakampe, 14 mål (2000)
Rosenborgs målkonge faldt aldrig til i Celtic og mellemlandede i København på sin vej tilbage til Trondheim. Scorede en del men levede aldrig helt op til forventningerne.

Ståle Solbakken: 14 ligakampe, 4 mål (Sommeren 2000 – Sommeren 2001)
AaB’s midtbanegeneral tog straks styringen i FCK, men blev ramt af hjerteproblemer i marts 2001 og måtte indstille karrieren. Vendte siden tilbage som cheftræner med historisk succes.

Thomas Myhre: 14 ligakampe, 0 mål (Foråret 2001)
Den norske landsholdskeeper kom på lån fra Everton og var med til at køre mesterskabet hjem under Roy Hodgson. Blev længe betegnet som den bedste målmand i FCK’s engang så problemkeeper-plagede historie.

Erik Mykland: 51 ligakampe, 1 mål (Januar 2002 – Juni 2004)

Langhåret midtbanekæmpe af lille statur, der fik en stor plads i tilhængernes hjerter for sin vilje på banen og sin afslappede stil udenfor. Kom fra 1860 München og forlod FCK med en afsluttet karriere på grund af skader.

Magne Hoseth: 28 ligakampe, 8 mål (Sommeren 2004 – Sommeren 2005)

Kantspilleren kom fra Molde med mål og elegance på banen, men han fandt aldrig selv på plads i den danske hovedstad og skiftede hjem til Vålerenga efter blot en sæson.

Andre Bergdølmo: 33 ligakampe, 3 mål (Sommeren 2005 – Januar 2007)
Den rutinerede back kom på en fri transfer fra Dortmund, og selv om han var en del skadet, var hans store, internationale erfaring en del af fundamentet bag den uventede Champions League-succes.

Brede Hangeland: 63 ligakampe, 3 mål (Januar 2006 – Januar 2008)
Solbakkens første indkøb var allerede stor, men forsvarskolossen voksede sig også stærk over et par fine år i København, før han skiftede til Fulham med en FCK-profit på næsten 30 millioner kroner til følge. Nu norsk landsholdsanfører.

Rune Nilsson: 0 ligakampe, 0 mål (Efteråret 2009)
Den rutinerede Start-målmand blev lånt ind som tredjekeeper bag Wiland og Jesper Christiansen, men var aldrig i nærheden af en kamp.





Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift




EKSKLUSIVT

Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’

Transfer på vej – Brøndby sparer millioner

Superliga-boss: Mulig transfer kan blive vildere

B.93: De overtager for Kasper Lorentzen

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Superliga-træner: ‘Flirter med det uforsvarlige!’

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2



LIVE

Superliga-LIVE: AGF mangler profiler igen

Afsløring: Mads Enggård på plads i rekordtransfer

‘Den ene hjerneblødning efter den anden’

Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen

Brøndby-stjerne imponeret af 18-årig løbekonge

Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FC København-emne tæt på skifte til 40 millioner

FC Midtjylland-spiller tæt på skifte

Poulsen: Dét skete også sidste år!

Afsløring: Retov og co. på rov i belgisk topklub

‘Fantastisk år’: Er han Silkeborgs nye angriber?

Forlæng med ham hurtigst muligt!

Werge: ‘Dét er skuffende, FCM’

Afsløring: Brøndby udlejer Ousmane Sow

Laudrup i svime: ‘Han kan blive en kultfigur’

Ham må I ikke sælge, FC Midtjylland!

Nørgaard fremhæver Brøndby-stjerne: ‘En maskine’

Sensation i Norge: ‘Han smadrer rekorden!’

Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer

FC København vil hente tidligere stjerne

Køb ham, FCK!

Brøndby-spiller skal til lægetjek fredag

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen

FC København-stjerne afviser storklub