Her er Forårets Hold i Superligaen

Tipsbladet.dk præsenterer her Forårets Hold i Superligaen.



Hvem har gjort det godt, og hvem har sat sig selv i scene i de 14 runder, der er spillet i Superligaen i 2023?

Det har vi på Tipsbladet set nærmere på samtidig med, at vi har præsenteret Ernest Nuamah som Forårets Profil i 2023, stemt ind på en sikker førsteplads af cheftrænerne i Superligaen. 

Der har været mange gode kandidater, og man kan hurtigt opstille et skyggehold af folk, der også har gjort det godt her i 2023.

Men Tipsbladet har valgt, så hermed præsenterer vi Forårets Hold i Superligaen – sat op i en 4-4-2-formation.

190636


Målmand: Kamil Grabara, FC København
14 kampe/4 clean sheet
Igen har den polske landsholdskandidat stået en topsæson for FC København og været blandt sit holds bedste, og var det ikke for passet og dermed en benhård konkurrence med nogle af verdens bedste målmænd, var Grabara nok fast landsholdsmand allerede.
Den her sommer tyder meget på, at Grabara skal sælges, og han har leveret flere store redninger undervejs i et forår, hvor han fremstår som ligaens klart bedste målmand.

Højre back: Anton Gaaei, Viborg FF
13 kampe/0 mål
Flere spillere fra Viborg er gode kandidater til dette udvalgte hold. Egenudviklede Gaaei kommer på via sit talent og den flair for at komme med frem, han har vist – salget af Christian Sørensen sidste sommer viste sig slet ikke at være den showstopper for VFF, man kunne have forestillet sig.

Midtstopper: Yann-Aurel Bisseck, AGF
14 kampe/2 mål
AGF’eren har måske ikke lukket forårssæsonen lige så stærkt, som han spillede de første 8-10 uger, men han har leveret nok til en klar plads på Forårets Hold.
Meget tyder på, at Bisseck bliver solgt til sommer, og de tyske klubber som Frankfurt risikerer at få konkurrence om den bomstærke stoppers signatur.

Midtstopper: Denis Vavro, FC København
13 kampe/1 mål
Der er mange kandidater til pladsen ved siden af Yann-Aurel Bisseck, men vi ender med at tage Vavro på grund af hans betydning for FC København på vejen mod guldet.

Venstre back: Gift Links, AGF
14 kampe/0 mål
Gift Links har gjort det godt på en uvant position som venstre wingback, så han får pladsen her på holdet, også i anerkendelse af hans bidrag til AGF’s bedre offensive spil.
Det er på sin plads at nævne, at udvalget af venstre backs med fast spilletid og stabile præstationer ikke er vildt stort i Superligaen i dette efterår, men der er flere spillere med lovende takter ud over sydafrikaneren.

Højre kant: Mohamed Daramy, FC København
14 kampe/6 mål
Den seneste måned har været mindre god for den skadesramte kantspiller, men det skal jo i sidste ende ikke ligge ham til last, når han nu var så god, som han var i adskillige kampe i det tidlige forår. Udfordrer, skaber chancer, scorer mål og ligner sig selv fra de bedste perioder i det første ophold i FC København. Kan Peter Christiansen nu få ham forhandlet fri af Ajax? Man skal ikke udelukke det.

Central midtbane: Mads Bidstrup, FC Nordsjælland
13 kampe/0 mål
Bidstrup har igen i foråret lignet en af dem, FCN’s dårligst kunne undvære, og det kan vise sig, at FC Nordsjælland skal løse lige præcis den udfordring, med mindre man kan forhandle sig selv på plads med midtbanespilleren og Brentford om en permanent transfer.
En god boldfordeler og oprydder, som dog aldrig bliver nogen stor afslutter.

Central midtbane: Viktor Claesson, FC København
12 kampe/4 mål
Claesson er kendt som målscorer, men han har jo sådan set spillet mest på midtbanen i FC København, hvor skader har tvunget cheftræner Jacob Neestrup til mange rokeringer på vej mod guldet. Han er ikke hurtig, han kan ikke sælges videre, men til gengæld er svenskeren en god, særdeles solid holdspiller og målskytte, der med sin erfaring er en bærende spillere i de tunge kampe og vigtige faser af kampe.

Venstre kant: Elias Achouri, Viborg FF
13 kampe/6 mål
Sikke et gennembrud, 2023 har budt på for den tunesiske profil. ‘Profil’ var der netop ingen, der kaldte ham ved ankomsten fra Estoril for et år siden, men nu er Achouri blevet præcis det med sin kombination af fart, boldkontrol og evnen til at sætte indtil flere modstandere af i de gode aktioner. Viborg FF er heldig, hvis man også har Achouri i truppen efter transferdeadline til august.

Angriber: Gustav Isaksen, FC Midtjylland
14 kampe/13 mål
Isaksen har rigtigt nok spillet i det svagere nedrykningsspil og formåede ikke ene mand at få FC Midtjylland i medaljeslutspillet, selvom han forsøgte af hjertets fulde lyst. Men Superliga-topscoreren før sidste runde lever endelig op til det, mange har set i ham, og som adskillige andre spillere på forårets hold vil man blive overrasket, hvis han er at finde i dansk klubfodbold efter 31. august.

Angriber: Ernest Nuamah, FC Nordsjælland
13 kampe/7 mål
Naturligvis er Forårets Profil i Superligaen også på forårets hold. Nuamah har både evnen til at sætte modspillere af, score mål og finde de rigtige positioner, kombineret med en stor forståelse for at gøre det, der er i holdets interesse, også når det ikke gik så godt i dette forår. Ikke meget tyder på, at FC Nordsjælland kan lade være med at sælge forwarden til sommer med store klubber på listen af bejlere.






Stort dansk flop sat til salg




LIVE

Superliga-LIVE: Randers-stjerne imponerer

Kontant dom over Elyounoussi

FCM-transfer i fare

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Her kan du se AGF mod Sabah FK



LIVE

TransferLIVE: Salah går viralt

Henter Mads Junker

En sort plet på hans eftermæle

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

OB vil have tidligere Superliga-profil



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Afsløring: FC København afviser millionbud

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Ked af hemmeligt FCK-skifte

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers