De færreste havde formentlig hørt om Yuito Suzuki, da Brøndby den 11. august sidste år præsenterede ham på en fireårig aftale.
Nu er de færreste med tilknytning til den københavnske Vestegn eller generelt bare Superligaen i tvivl om, hvem japaneren er. To perlemål i weekenden bragte ham op på fem fuldtræffere og fire assister i de seneste fem kampe.
Men hvordan pokker lykkedes Brøndby IF med at sikre sig Yuito Suzuki, der ubetinget besidder et enormt potentiale.
Det er John Møller, head of recruitment i Brøndby, den helt rigtige at svare om.
På en tur til Pinatar i Spanien i marts sidste år fik han øjnene op for Yuito Suzukis talent.
Holland, Belgien, Norge, Tjekkiet og Japan deltog i en U21-turnering. Og da John Møller så var på plads til en af Japans kampe, måtte han forberede sig på deres spillere.
– Inden vi sætter os ned og ser sådan en type kamp live, har vi sat kryds ud for nogle spillere hjemmefra. Vi har typisk en liste med tre-fire spillere på hvert hold, og der var han (Yuito Suzuki, red.) på, siger han til Tipsbladet på en fælles presseseance med andre medier.
På det tidspunkt var Yuito Suzuki udlejet fra japanske Shimizu S-Pulse til Strasbourg. Spilletiden i Frankrig var dog meget begrænset, så John Møller og co. skulle længere tilbage for at finde mere videomateriale på japaneren, så de kunne få bekræftet, hvad de så i Pinatar.
– Først og fremmest prøver vi at blive enige i scouting-teamet om, at vi har set rigtigt. Vi ser mange kampe og har flere snakke om spillerens kvaliteter – for og imod og hvad vi er bekymret for. Når vi så har fastlagt, at vi har at gøre med en spændende spiller med et potentiale, bringer vi det til "CV" og Jesper. Hvis de synes, det er interessant, så vil det typisk være sådan, at de også kigger på det.

Alle parter kunne lide, hvad de så, og da Strasbourg om sommeren fik samme ejere som Chelsea, var det ikke aktuelt for dem at udnytte Yuito Suzukis option. Den overtog Brøndby i stedet for, og så kunne de afsluttende forhandlinger gå i gang.
– Vi havde et onlinemøde inden, hvor Yuito selv var med sammen med hans agent. Jesper, CV og jeg deltog også, hvor vi prøvede at erklære vores interesse og afdække, om det her ville være en reel mulighed. Derfra blev vi enige om, at agenten skulle komme til Danmark for at se landet og Brøndby. CV og jeg brugte så en dag med ham her i Danmark.
Siden blev der skrevet under, og nu er Yuito Suzuki en af Superligaens farligste angribere. Ifølge John Møller kan han noget helt specielt, som ikke er hverdagskost i Danmarks bedste række.
– Jeg synes faktisk, han er ret unik på de ting, han kan. Jeg synes, det er en yderst sjælden kombination af teknik på et uhørt højt niveau, fart, balance, afslutningsfærdigheder med begge ben, spilforståelse og læg så dertil, at vi har at gøre med en super ydmyg ung mand, der er villig til at lytte og lære.
Yuito Suzuki, 22 år, har i alt trukket Brøndby-trøjen over hovedet 24 gange, hvor det er blevet til ni fuldtræffere og syv assister. Brøndby topper Superligaen med tre point ned til FC Midtjylland, som man slog i weekenden med Yuito Suzuki som matchvinder.
LIVE
Superliga-LIVE: AGF mangler profiler igen
NYHEDER
Werge: ‘Dét er skuffende, FCM’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer
AVIS
FC Midtjylland-spiller tæt på skifte
NYHEDER
‘Den ene hjerneblødning efter den anden’
AVIS
FC København-emne tæt på skifte til 40 millioner
STORT INTERVIEW
Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2
LIVE
TransferLIVE: Vender hjem til Superligaen
INTERVIEW
Brøndby-stjerne imponeret af 18-årig løbekonge
MEDIE
FC København-stjerne afviser storklub
Jeff Bezos bliver medejer af Liverpool
EKSPERT
Køb ham, FCK!
EKSKLUSIVT
Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Sensation i Norge: ‘Han smadrer rekorden!’
HELT VILDT
Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen
Han gjorde det onde ved AGF
EKSKLUSIVT
‘Fantastisk år’: Er han Silkeborgs nye angriber?
EKSKLUSIVT
Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen
TIPSBLADETS DOM
Ham må I ikke sælge, FC Midtjylland!
MEDIE
Transferdrama – Højbjerg straffet i Marseille
Han bliver i FCM, siger Mike Tullberg
MEDIE
Brøndby-spiller skal til lægetjek fredag
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby udlejer Ousmane Sow
MEDIE
FC København vil hente tidligere stjerne
NYHEDER
Afslører: Skifter til Danmark efter denne kamp
Nørgaard fremhæver Brøndby-stjerne: ‘En maskine’
NYHEDER
Jubler over muligt Brøndby-exit: ‘Stort!’
AVIS
Manchester United forbereder ‘chokbud’
OPTAKT
Viborg FF – AGF
EKSKLUSIVT
Superliga-skifte? Flere klubber forhører sig
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Laudrup i svime: ‘Han kan blive en kultfigur’
STORT INTERVIEW