Host op, PC: Der skal et rekordbeløb på bordet

Bliver Magnus Mattsson solgt fra NEC Nijmegen, så vil klubben klart sætte ny transferrekord, spår hollandsk journalist.



Magnus Mattsson har taget Holland med storm i denne sæson, og hans imponerende præstationer for NEC Nijmegen har nu også fået FC København til at spærre øjnene op. 

Lørdag morgen kunne B.T. melde, at FC København har budt på ham, og at buddet er blevet afvist. Den seneste udvikling stemmer overens med Tipsbladets oplysninger. FCK's bud skulle være langt fra det, som NEC Nijmegen forlanger for den danske guldfugl.

Skulle det dog lykkes københavnerne at købe den 24-årige offensive midtbanespiller fri, så vil de få en mand med et imponerende slutprodukt. Ti mål og fire oplæg i 18 ligakampe er hans tal i ligaen for denne sæson, og den eksplosive udvikling havde de ikke helt set komme i Holland. Det kan Maikel de Lange, der er chefredaktør for hollandske Soccernews, fortælle Tipsbladet.

– Mattsson har overrasket os i Holland. I sidste sæson var han ok, men i denne er han begyndt at score en masse mål og stadig lave assists. Det startede mod de mindre hold som RKC Waalwijk, FC Utrecht, da de var i krise, og Vitesse, da de også var et stort rod. Men så begyndte han at score mod større hold. AZ og Feyenoord på udebane. Det var store fremskridt, og vi kunne se, at folk på sociale medier begynde at spørge, om ikke Ajax, Feyenoord eller PSV burde kigge på ham, lyder det indledningsvist fra de Lange. 

Magnus Mattsson kan snart trylle for FC København, men det kræver, at de hæver deres bud på ham. Foto: Imago.

Magnus Mattssons situation er en smule kringlet. Kontrakten udløber til sommer, men Nijmegen har en option, så de kan forlænge den med et år. Derfor skal Peter Christiansen altså finde pengepungen frem, og det kan godt blive dyrt. Helt konkret vil der helt klart blive tale om et rekordsalg for Nijmegen, spår chefredaktøren. 

– Nijmegen har det problem, at de er nummer syv i Eredivisie. For dem er det godt, da det er en playoff-plads om europæisk deltagelse, og det vil være fedt for dem at ende der. Men de har aldrig solgt en spiller for mere end 3,3 millioner euro (24,6 millioner kroner). Det var mere end ti år siden, da Björn Vleminckx blev solgt til Club Brugge, og da de solgte Jasper Cillessen til Ajax var det for mindre. De kan lade Mattsson smutte, men så skal der også et rekordbeløb på bordet, siger han og tilføjer:

– De er nødt til at sælge ham nu her eller til sommer, for han vil ikke forlænge kontrakten. Hans værdi er på tre millioner euro (på Transfermarkt, red.), og den skal vi en del over, tror jeg.

Kan begå sig i Bundesligaen og Serie A
Skulle FC København lykkes med at købe Mattsson, altså en af de store profiler i hollandsk fodbold i denne sæson, så vil det ikke overraske de Lange alverden. Han vil dog også sagtens kunne begå sig i større ligaer.

– FC København er et skridt op fra Nijmegen, så jeg er ikke så overrasket, selv om jeg godt kan se ham på et midterhold i Bundesligaen eller i Serie A. Han er kun 24, så skiftet til FCK vil være stort, og skiftet derfra i fremtiden muligvis endnu større.

Man kan måske stille spørgsmålet, hvorfor Mattsson ikke rygtes til nogle af de største klubber i Holland, når man allerede har set, at han har niveauet til at brænde Eredivisie af. Ifølge de Lange vil han kunne gøre en god figur på nogle af de største klubber, men hos to af dem er springet nok for stort.

–  I Eredivisie er der en stor kløft fra PSV, Feyenoord og normalt Ajax og så ned til resten af holdene. Det er nemmere at præstere for en mindre klub. På den anden side har Nijmegen mistet nogle af deres bedste spillere, så du kan argumentere for, at det tæller op for Mattsson, at han har præsteret så godt. 

– Jeg er ikke så stor en fan af Kenneth Taylor i Ajax, og i min verden er Mattsson i hvert fald ikke dårligere end ham. Han kunne blive en god spiller for AZ. Men det er klart, at springet op til PSV og Feyenoord er stort, konkluderer Maikel de Lange. 

Magnus Mattsson kom til NEC Nijmegen i sommeren 2021, og herunder kan man se hans udvikling i den bedste hollandske række. 





Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Han er den nye Superliga-juvel!

Speakman om transfer: En unik situation



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Lindstrøm skifter til Schalke



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Kæmpe transfer under opsejling



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Ny Brøndby-stjerne afviste andre Superliga-klubber

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

OB – Sønderjyske

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte