Hylder Harder: Han kommer til at score mange mål

Mads Kristian Hansen spår, at holdkammerat Conrad Harder kommer til at score masser af mål i Superligaen.



Tipsbladet på Right to Dream Park:

Mads Kristian Hansen har fået en ny position i FC Nordsjælland.

Den 4.marts startede han for første gang inde på den offensive midtbane, hvor han kvitterede med to mål, da det blev til en 3-1-sejr hjemme mod Silkeborg. 

Idéen om at den 21-årige offensivspiller skulle spille mere centralt går dog meget længere tilbage. 

– Det var noget, vi snakkede om efter nytår, hvor jeg kom tilbage og var begyndt at træne med igen efter at have været ude med skade. Så det blev egentlig kørt stille og roligt ind allerede fra starten af pre-season, lyder det fra Mads Kristian Hansen til Tipsbladet. 

Hvad tænker du om at spille inde centralt? 

– Det passer mig fint at spille inde centralt. Jeg ved ikke, om det passer mig bedre. Det er nogle andre muligheder og nogle andre positioner, man kommer i. Men jeg kan stadig også godt lide at spille på kanten. 

En anden spiller, der også spiller centralt, men lidt længere fremme på banen, er Conrad Harder.

Den kun 18-årige angriber er tidligere blevet spået af Marcus Ingvartsen til at blive det næste store salg i FC Nordsjælland, og den præmis køber Mads Kristian Hansen gerne. I hvert fald mener den nye offensive midtbanespiller, at fremtiden er lovende for Conrad Harder.

– Jeg tror, at jo mere han spiller, jo bedre bliver han. Han er stadig lidt ny i seniorfodbolden, men han tager nogle gode skridt og han gør det rigtig godt. Han er en rigtig 9'er, som jeg tror kommer til at lave mange mål.

Artiklen fortsætter efter billedet … 

Ifølge Mads Kristian Hansen kan Conrad Harder se frem til at juble over mange flere mål i fremtiden. Foto: IMAGO / Gonzales Photo 

Holdkammerat kan blive forårets profil
Conrad Harder er da langt fra den eneste legekammerat i offensiven, der får et par rosende ord med på vejen fra Mads Kristian Hansen. 

Det samme gør Andreas Schjelderup, der efter et svært efterår virker til at have fundet melodien igen i FC Nordsjælland. Selvom der er mange dygtige spillere i Superligaen, ser Mads Kristian Hansen da heller ikke som urealistisk, at den 19-årige nordmand kan blive kåret som den bedste af dem alle sammen. 

– Uha, jeg ved ikke, om han kan blive forårets profil. Der er mange gode spillere i Superligaen. Men ja, hvis han fortsætter, som han er startet her efter nytår, tror jeg godt, at han kan komme i spil, ligesom mder er mange andre spillere, der kan. 

Andreas Schjelderup kan også figurere på den offensive del af midtbanen, men har i de første par kampe i foråret i højere grad fundet sig til rette ude i venstre side. 

Det passer da også Mads Kristian Hansen  ganske fint, så han fortsat kan få lov til at spille mere centralt i banen, hvor han kan få lov at betale den 19-årige nordmand tilbage på, hvad han skylder ham.

– Præcis, så kan vi servicere hinanden. Han har serviceret mig, så nu skal jeg snart servicere ham med en assist, afslutter den 21-årige offensive profil over for Tipsbladet. 

Næste opgave for Mads Kristian Hansen og co. bliver på søndag klokken 17, hvor FC Nordsjælland hjemme på Right to Dream Park tager imod Randers. 





LIVE

TransferLIVE: Officielt – Brøndby henter Hyseni

Klar besked om AGF

Silkeborg IF – FC København

AGF i kontakt om norsk angriber 

Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote

FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor

Ordet “bestikkelse” blev brugt

AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’



LIVE

Superliga-LIVE: Åbner for Brøndby-afsked

Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby

Lyngby BK – AGF

Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!

Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: FCN forlænger med Noah Markmann

“Infantino er den forkerte til at lede FIFA”

Stor PL-fyring – tidl. Brøndby-assistent overtager

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob

Derfor kan Brøndby-profil misse Viborg-brag



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Brøndby køber Hyseni i rekordtransfer

Afsløring: Sønderjyske henter engelsk assistent

Slagtes efter kollaps: Ydmygende og pinligt

Her er FC Københavns vej i Europa

Brøndby-boss teaser for transfer

Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde

Tullberg før stort salg: Ligger på en højere værdi

‘Zorniger har været grænsende til illoyal’

Transfer på vej: AGF vil score millioner

Nærmer sig vild FCK-præstation

Nyt forbund støtter boykot af FIFA-planer

AGF i Europa: De venter i næste runde



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Helenius gør op med fortællingen om stor nedtur

‘Vi har ikke hørt noget fra FC København’