‘Ingen vil kyle penge i et sort hul i Nørreskoven’

Der sker ting og sager omkring Vejle Boldklub, hvor nogle fans håber på, at det er startskuddet på et salg af klubben. Tipsbladet har talt med Lars Werge, forfatter til bogen 'Viva Vejle - Fortælling om Vejle Boldklub,' om den aktuelle situation i Nørreskoven.



Perioden mellem transfervinduets afslutning og forårsstart i Superligaen kan være en stille omgang, hvor klubberne er på træningslejr og de sidste taktiske kneb finjusteres.

I Nørreskoven er situationen dog en helt anden.

Vintervinden river nemlig både i trætoppe og rødder – også i en fodboldmæssig forstand.

Sportschef Marius Nicolae blev fyret tre dage før transfervinduet smækkede i, og blev midlertidigt afløst af administrerende direktør, Henrik Tønder, der har haft arbejdshandskerne på lige siden.

Først fik han sendt Oliver Provstgaard afsted til Lazio, og søndag valgte han at fyre cheftræner Mihai Teja efter 4,5 måneder i spidsen for VB.

– Lige nu synes jeg, at hele konstruktionen står og vakler lidt. Men jeg synes også, at det har været betryggende at se måden hvorpå, Henrik Tønder har ageret.

– Det bevidner, at der er nogle forandringer på vej, som jeg tænker er positivt. Hvis de fornemmelser er rigtige, så er jeg tryg ved det, siger journalist Lars Werge, der er livslang Vejle-fan og forfatter til bogen ‘Viva Vejle – Fortællingen om Vejle Boldklub’ til Tipsbladet.

Fornemmelsen Lars Werge og mange andre har, er, at Andrew Zolotko er ved at sælge klubben. Vejle Boldklub har nemlig været til salg i et godt stykke tid.

– Tidligere har Zolotko været inde over beslutninger og ansætteler, men lige nu ser det ud til, at Tønder styrer tingene. Det kunne indikere, at Zolotko er på vej ud, men det er kun gisninger, siger Lars Werge og tilføjer:

– Nogle af gisningerne er også bundet op på forhåbninger, da mange fans mig selv inklusiv håber på, at der kommer et lokalt forankret ejerskab. Der er masser af penge i Vejle-området, men de penge har folk ikke tjent for at hælde dem ned i et sort hul i Nørreskoven.

Andrew Zolotko købte Vejle Boldklub i 2016 og reddede dem fra en faretruende konkurs. Foto: Alamy.

Vejle Boldklub har også været tæt på et salg tidligere, da Çağdaş Şenyürek var ved at overtage klubben i julen 2023.

– Jeg har forstået det sådan, at der har været besøg fra andre end danske potentielle investorer. Klubben er blevet vist frem som en villa til salg, hvor ejendomsmægleren har holdt åbent hus.

– Hvis Zolotko kan få det, han gerne vil have, så kan det godt være, at han i højere grad kigger på beløbets størrelse end hvem, der vil give ham beløbet. Det taler måske ikke nødvendigvis ind i en lokal ejerskabskonstruktion, siger Lars Werge.

Tiden må vise, hvad der kommer til at ske i Nørreskoven, hvor Andrew Zolotko er majoritetsejer, mens den lokale forretningsmand og klubbens tidligere spiller og anfører Klaus Eskildsen, som også ejer en stor procentdel af klubben.

Sikkert er det, at Henrik Tønder lige nu trækker i trådene. Han har peget på klubmændene Steffen Kielstrup og Johnny Mølby til at sejle Vejle-skibet i havn.

– Jeg synes ikke nødvendigvis, at timingen har været eksemplarisk, da hele truppen har været på træningslejr med Mihai Teja som cheftræner. Nu kan det være, at der skal implementeres noget helt nyt under Kielstrup og Mølby, da det er svært at sige, hvad de gerne vil taktisk.

De skal i hvert fald bestige et bjerg, hvis ikke det skal hedde 1. division i næste sæson. Inden forårspremieren er vejlenserne 10 point efter Sønderjyske på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Lars Werge forsikrer dog, at hverken en mulig tilværelse i 1. division, et nyt ejerskab eller den ifølge ham vaklende konstruktion omkring klubben kan få Vejle Boldklub ud af hans hjerte.





LIVE

TransferLIVE: Jørgensen lejes ud

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Monstrøs PL-transfer tæt på

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Afsløring: FC København afviser millionbud

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Anton Gaaei-handel meldes død

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud