Det går godt for Jakob Michelsen i HamKam. Mildt sagt.
I de sidste par kampe i Eliteserien er der skabt mirakuløse resultater med først uvirkelige 7-1 over Sarpsborg og siden en måske endnu større sensation, da den lille klub slog den altdominerende storklub i Norge, de norske mestre fra Bodø/Glimt, med 1-0.
HamKam er tilmed ubesejrede i de seneste fem kampe i den bedste norske række og ligger inden weekendens runde på en flot ottendeplads.
– Det er et resultat af, at vi har holdt fast i vores koncept og giver spillerne en tro på tingene. Vi har været uheldige med smalle nederlag, men har hele tiden arbejdet stædigt videre og bygget på vores sidste sæson, hvor vi igen overlevede på trods af et af ligaens mindste budgetter, så det er vi selvfølgelig glade for, siger Jakob Michelsen og sætter flere ord på de seneste store resultater.
– Jamen, det er jo to freak-resultater. I HamKam handler det først og fremmest om at overleve, og det gør det for så vidt stadig, det er der intet overraskende i på grund af budgettet, så det er selvfølgelig sejre, vi er stolte af.
– Det er ikke altid, man kan forudse kampes udvikling, og det er jo vanvittigt at føre 5-0 i pausen og vinde 7-1 over Sarpsborg dagen før nationaldagen i Norge, og når vi slår Bodø som det eneste hold – endda fortjent – kan vi da ikke være andet end tilfredse, lad mig sige det sådan. Det sker så at sige aldrig, forklarer cheftræneren Hamarkameratene, som er klubbens fulde navn.
Den danske cheftræner kører på tredje sæson i HamKam, som han kom til efter stor succes i Superligaen.
Herhjemme havde han nemlig manifesteret sit navn i den bedste liga ved at skaffe Sønderjyske det bedste resultat i klubbens historie med sølvmedaljer, og det bragte ham til et job i Hammarby, inden OB i 2018 gjorde ham til cheftræner.
Ifølge Superstats har Jakob Michelsen stået i spidsen for 147 kampe i Superligaen og har et snit på 1,49 point. Det indebærer blandt andet det bedste OB-resultat i 13 år med en tredjeplads i grundspillet og eneste optræden i mesterskabsspillet.
Hans kontrakt i HamKam blev senest forlænget i oktober – men kun for et år. Det var efter eget valg.
– Jeg er enormt glad for at være i HamKam, og som familie trives vi rigtig godt og skal også snart være forældre til endnu et barn, så der er nok at se til, og det er dejligt med masser at lave. Jeg valgte, at det kun skulle være en forlængelse på et år, fordi jeg gerne vil se, hvordan tingene udvikler sig. Vi skal lægge på hele tiden, og så længe vi gør det, og min familie er glad, så er vi det rigtige sted, lyder det fra Jakob Michelsen.
Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke får ham at se i Superligaen igen.
– Nej, nej. Når man er ude, får man en masse oplevelser og erfaringer fra andre kulturer, og det giver et stort netværk samt nye impulser og inspiration, men der er også afsavn. Sådan var det også, da vi var i Afrika. Vi har det godt her, og jeg nyder at gå på arbejde i en klub, hvor vi har spillet over par hvert år og solgt spillere for 40 millioner kroner, men der kommer da en dag, hvor jeg igen skal være Superliga-træner.
– Men jeg er ikke typen, der går op i karriereplanlægning, fordi det er umuligt i denne verden. Vi har alle sammen ambitioner, og som træner handler det om at ride, hvor man er. Jeg har altid leveret resultater i alle de klubber, jeg har været i, og der har da været forespørgsler fra Superliga-klubber og fra klubber i andre lande, men det handler også meget om timing, lyder det fra den 43-årige Jakob Michelsen, som stadig har fingeren på pulsen i Superligaen.
– Jeg følger Superligaen meget tæt og har altid haft succes derhjemme, så jeg vil da holde mine døre åbne for en retur en dag.
Foreløbig skal han skabe flere sensationer i Norge.
LIVE
TransferLIVE: Jørgensen lejes ud
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
LIVE
Superliga-LIVE: Forlænger med profil
TRANSFER
I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
TRANSFER
Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe
FC København bekræfter transfer
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK
LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
TIPSBLADET SPECIAL