– Jeg har ikke brugt noget som helst krudt på FCK

FC Midtjylland har en sidste chance for at komme med i Europa i næste sæson, når man møder Viborg FF. Tab eller vind: I næste sæson skal FCM under alle omstændigheder blande sig i toppen af Superligaen.



De drømte om at spille med i toppen af Superligaen, men i en sæson, hvor FC Midtjylland har fyret sin cheftræner to gange, står man fredag alligevel med en mulighed for at nå en sæsonmålsætning om at komme i Europa.

Det kræver en sejr over Viborg FF, ærkerivalen, når de to hold mødes fredag i Viborg.

På den lange bane skal klubbens træner, Thomas Thomasberg, have justeret truppen til og brugt sommeren på at spille sine ideer og tanker helt ind i holdet.

For træneren har brugt det meste af foråret på at spille i kvalifikationsspillet – langt fra de topkampe, FCM ønsker være en del af – så næste år er der ingen kære mor, her skal FC Midtjylland tilbage i toppen af Superligaen. Og også konkurrere om mesterskabet.

FC København har vundet mesterskabet de sidste par år og har også gearet op i forhold til indkøb af topspillere samt unge, salgsbare spillere.

Når næste sæson indledes, er holdene nulstillet, så Thomas Thomasberg går ikke ind med frygt før en mulig guldkamp i toppen af rækken mod FCK.

– Nej, det gør jeg ikke. Det er et dygtigt hold. De bliver også stærkere til næste sæson. Alle hold har som et grundlæggende mål, at man skal stå stærkere.

– For at være helt ærlig har jeg ikke brugt noget som helst krudt på FCK. Det kommer jeg først til, når vi skal møde dem. Hvad de gør i andre kampe, kan vi ikke bestemme, det er vi ikke herre over.

– Hvis vi skal ende deroppe, skal vi være sindssygt dygtige, eller der er andre, der skal svigte lidt. Jeg tror på, at vi kan gøre os sindssygt dygtige og lave et resultat, siger Thomas Thomasberg til Tipsbladet om udsigten til at være en del af guldkampen igen og fastslår:

– Vi skal spille med om de sjove placeringer. Det vigtige for os er ikke, hvordan FCK gør det, det handler om, at vi selv skal toppræstere. Så har vi en noget større chance for at konkurrence med i toppen.

Jævnbyrdigheden i Superligaen har i denne sæson været rigtig stor – både i top og i bund. Thomas Thomasberg mener, at FCK er den rigtige vinder af rækken.

– Ja, det er det vel. Det har jeg ikke spekuleret over. Der er en del dygtige hold deroppe, men det har været en tæt Superliga i år. Alle hold har haft perioder, hvor de har skullet kæmpe med tingene. Det er vel fortjent, de er løbet med det. De har flest point, og de fik det også gjort færdigt inden sidste runde, siger han.

FCK vandt Superligaen foran FC Nordsjælland, som ellers førte rækken i mange måneder. AGF vandt bronze, mens Viborg FF altså blev nummer fire og dermed møder FCM fredag i Viborg.





LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jubler over store FC København-nyheder

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Dansk angriber sat til salg



LIVE

TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

‘Et af de største danske resultater’

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Kontant dom over Elyounoussi

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Mohamed Salah skriver under med denne klub

OB vil have tidligere Superliga-profil

Revser Alexander Zorniger

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

En sort plet på hans eftermæle

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Henter Mads Junker

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris