Kåring: Her er Superligaens 5 bedste målmænd

Hvem er Superligaens fem bedste målmænd? Tipsbladets bud får du her.



Det er tid for kåringer i Superligaen.

De 12 trænere har i Tipsbladet netop kåret FC Nordsjællands Ernest Nuamah som Forårets Profil i Superligaen, og nu har Tipsbladet sat sig for at finde de fem bedste Superliga-spillere på de forskellige positioner på banen.

Altså de fem bedste keepere, fem bedste angribere, fem bedste centrale midtbanespillere og så videre. 

Vi kårer ikke sæsonens bedste, men peger på de fem, vi mener er bedst over en bred kam. Om man er 38 år og pensionsmoden eller 17 år og ny i en førsteholdstrup har ingen betydning for vores kåring. Det er vores vurdering af niveauet lige nu på baggrund af præstationerne på banen.

I bunden af denne artikel kan du selv stemme på den, du synes, er bedst af de fem målmænd.

Lad legen begynde.

HER ER DE FEM BEDSTE KEEPERE I SUPERLIGAEN

5. JONAS LÖSSL
34 år, FC Midtjylland

191137

Den tidligere landsholdsmålmand har stadig et fint niveau, men han er ikke helt på tidligere tiders højder. I sommer kom han retur fra et lejeophold i Brentford, og så har han altså formået at tage pladsen i målet hos FCM. Har forlænget sin aftale frem til 2026, så han er FCM's førstevalg de næste mange år. Reaktionsstærk og rolig i målet. En god leder, der ikke er bange for at sige sin mening.

Nøgletal fra sæsonen:
Kampe: 23
Rent bur: 9
Mål imod: 23
*XGOT imod: 26,4
Redningsprocent: 70,5

4. LUCAS LUND PEDERSEN
23 år, Viborg FF

191137

Viborg-keeperen har taget kvantespring denne sæson, hvor han sammen med klubben fra domkirkebyen har imponeret. Lucas Lund Pedersen er blevet bedre og mere stabil og har luget ud af de store fejl, der tidligere har kostet lidt. Med hans alder in mente må man også forvente, at han bliver endnu bedre den kommende tid. Og så venter der også en chance i udlandet – hvornår er spørgsmålet.

Nøgletal fra sæsonen:

Kampe: 31
Rent bur: 8
Mål imod: 35
XGOT imod: 39,8
Redningsprocent: 75,2

3. PATRIK CARLGREN
31 år, Randers FC

191137

Ingen målmand har haft mere at lave i denne sæson end Patrik Carlgren, der altid har været blandt de bedst spillende målmænd i Superligaen. Men han er lidt som en god flaske vin – han bliver bare bedre med alderen. I denne sæson har han lavet suverænt flest redninger, og der er mange kampe, Randers har fået point i, som kronjyderne havde tabt, hvis ikke det havde været for en velspillende svensk sprællemand. Han bør også snart få chancen omkring det svenske landshold.

Nøgletal fra sæsonen:

Kampe: 30
Rent bur: 10
Mål imod: 44
XGOT imod: 58,6
Redningsprocent: 75,8

2. MADS HERMANSEN
22 år, Brøndby IF

191137

U21-landsholdsspilleren nærmer sig en fast plads på A-landsholdet, men det er muligt, at han skal sælges til udlandet, før det bliver en realitet. Han er en god og stabil målmand for Brøndby IF, der stille og roligt bliver bedre og bedre. Nu handler det om at bygge yderligere på og blive en tand mere kampafgørende, når det er nødvendigt. Men hvem husker ikke den vilde kamp i Farum i marts, hvor hans en trippelredning gik verden rundt? 

Nøgletal fra sæsonen:

Kampe: 26
Rent bur: 5
Mål imod: 43
XGOT imod: 46,7
Redningsprocent: 69,7

1. KAMIL GRABARA
24 år, FC København

191137

Den polske keeper vandt Tipsbladet-kåringen Det Gyldne Bur i 2022, og han har virkelig lagt på sit spil de sidste par år i Danmark. Kamil Grabara er Superligaens bedste målmand og havde en stor andel i FC Københavns mesterskab. Går efter alt at dømme en fremtid i en udenlandsk klub i møde. Spørgsmålet er bare, hvornår FC København er klar til at sælge målmanden.

Nøgletal fra sæsonen:

Kampe: 22
Rent bur: 7
Mål imod: 18
XGOT imod: 18,3
Redningsprocent: 74,3

*XGOT er expected goals on target.
Nøgletal stammer fra superliga.dk

Fotos: Getty Images.

LÆS OGSÅ: HER ER SUPERLIGAENS 5 BEDSTE MIDTSTOPPERE

LÆS OGSÅ: HER ER SUPERLIGAENS 5 BEDSTE PÅ HØJRE BACK

Hvem mener du er bedst – kast din stemme herunder:

Quiz Maker




Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’

Lindstrøm skifter til Schalke

Speakman om transfer: En unik situation

Han er den nye Superliga-juvel!



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

OB – Sønderjyske

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Ekstraregning på 441.942,58 kroner



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Stor ændring i AGF?

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Ny Brøndby-stjerne afviste andre Superliga-klubber

Kæmpe transfer under opsejling

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Ingen klausul i FC København-aftale

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel