Kæmpe succes – kan sikre FCM stort millionbeløb

Tipsbladet kan afsløre Sparta Prags frikøbsklausul på Jan Kuchta.



Sæsonen nærmer sig sin afslutning, og det betyder, at et nyt og spændende transfervindue står for døren.

En af dem, der står med en uvis fremtid, er den FC Midtjylland-ejede angriber Jan Kuchta. 

28-årige Jan Kuchta kom til “ulvene” i sommer fra Sparta Prag, men slog aldrig til i et skuffende efterår, før han blev sendt tilbage til den tjekkiske topklub i januar på en lejeaftale, der indeholder en købsoption. 

Nu kan Tipsbladet afsløre, hvad den købsoption lyder på.

Ifølge Tipsbladets oplysninger er den nemlig på tre millioner euro – svarende til 22,5 millioner danske kroner – og dertil vil FC Midtjylland også være sikret procenter af et eventuelt videresalg, hvis Sparta Prag udnytter købsoptionen. Der vil også kunne falde bonusbetalinger af derudover. 

Artiklen fortsætter efter billedet…

Det er imidlertid værd at nævne, at Sparta Prag ikke er forpligtet til at benytte sig af købsoptionen, og klubberne kan selvsagt godt forhandle sig frem til en anden pakke. 

I Sparta Prag har Jan Kuchta dog gjort det så godt, at det vil være overraskende, hvis klubben ikke forsøger at beholde angriberen. 

Det fortæller journalist David Čermák fra mediet iDNES.

– Han er Friis’ førsteangriber, og han præsterer for det meste godt, men i nogle kampe er hans indflydelse ikke så synlig. Jeg tror gerne, ​​Sparta vil beholde ham, og at han gerne vil blive, siger han og tilføjer:

– Men fra mit synspunkt er Kuchtas situation også lidt mærkelig. Han var tredjeangriber i starten af ​​sæsonen, Sparta lod ham gladeligt gå, men for fire måneder siden vendte han jo tilbage og blev straks førsteangriber igen. Det viser, at Sparta bare ikke lavede gode transfers i løbet af sommeren. De købte Albion Rrahmani for fire millioner euro, enorme penge, men nu sidder han på bænken og får næsten ikke et par minutter på banen. Mange indkøb i sommer har bare ikke slået til.

Sparta Prags sportschef har også tidligere luftet muligheden for at købe Jan Kuchta – læs mere her.

Mange flere muligheder nu

Da Jan Kuchta i januar blev lejet tilbage til Sparta Prag, var der kun få muligheder åbne for angriberen, da han også havde spillet kampe for Sparta i begyndelsen af sæsonen og dermed var spærret for at spille for andre klubber i 2024/25-sæsonen end FC Midtjylland og Sparta Prag. 

Den eneste anden mulighed for Kuchta på det tidspunkt havde været en liga, der følger kalenderåret, som USA’s og ligaer i Skandinavien og enkelte andre steder.

Til sommer vil Kuchta til gengæld have mulighed for at skifte hvilket som helst sted hen i verden. Men Sparta Prag har altså et trumfkort i deres købsoption. 

I foråret har Jan Kuchta scoret syv mål for Sparta Prag. I FC Midtjylland fik han blot netmaskerne til at blafre to gange i 16 kampe i efteråret. 





LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Dansk angriber sat til salg

Jubler over store FC København-nyheder



LIVE

TransferLIVE: Rygtet til OB – ‘varm forbindelse’

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Færdig i dansk klub efter 2 dage

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Kontant dom over Elyounoussi

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

‘Et af de største danske resultater’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

OB vil have tidligere Superliga-profil

Henter Mads Junker

En sort plet på hans eftermæle

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Stor ændring i AGF?