Karakterer: FCN – FCK

Læs her tipsbladet.dk’s bedømmelse af spillerpræstationerne i topkampen i Farum Park mellem FCN og FCK.



Nordsjælland:

Jesper Hansen – 3 bolde
Manglede lidt autoritet i sine indgreb i feltet, og han tabte bolden midt i første halvleg, hvilket gav en stor chance til Santin. Viste dog god reaktionsevne ved Bengtssons afslutning tæt under mål.

Henrik Kildentoft – 2 bolde
Viste god energi i de offensive løb, men kom sjældent frem til noget. Blev i et par situationer overspillet af Bengtsson og Oviedo, men var sikker en sikker spilstation. Skiftet ud efter en time.

Michael Parkhurst – 3 bolde
Duelspillet mod Santing og N’Doye var svært for amerikaneren, som havde lidt problemer med at matche modstanderne fysisk i et par tilfælde. Blev rykket ud på backen efter Kildentofts udskiftning og holdt FCK’s venstreside i skak.

Jores OKore – 5 bolde
Stor indsats af den unge Okore. Holdt N’Doye fra det meste, og havde kun i få situationer problemer med Superligaens farligste angriber. Okore anbefalede sig med gode pasninger og nærkampsstyrke. EM-spil?

Patrick Mtiliga – 3 bolde
Christian Bolanos var den store oplevelse i sidste weekend, men Mtiliga holdt ham ude af store dele af kampen. Mtiliga havde også overskud til offensive løb, men blev kun farlig en gang, da han lagde op til et Stokholm-skud.

Enoch Adu – 2 bolde
Trillede bolden meget på tværs, og havde ikke helt så mange bolderobringer som normalt. Blev overstrålet af Stokholm på midtbanen, og Adu virkede stresset i slutfasen.

Nicolai Stokholm – 5 bolde
Stor kamp af anføreren, som tog meget ansvar i løbet af kampen. Var meget i boldbesiddelse, og var involveret i flere af FCN’s farlige angreb. Lagde op til Beckmanns scoring og lavede få fejl.

Søren Christensen – 3 bolde
Havde det svært i de små rum mellem FCK’s forsvar og midtbane. Stor arbejdsindsats og han viste sig meget for sine medspillere. Blev farlig til sidst med en god afslutning, men manglede den sidste skarphed.

Tobias Mikkelsen – 2 bolde
Havde det svært over for Lars Jacobsen og involverede sig ikke meget i spillet. Gav plads til et par Mtiliga-fremstød, men faldt ud af kampen til sidst, og man kan forvente mere af EM-kandidaten.

Mikkel  Beckmann – 4 bolde
Skiftet ud efter 68 minutter efter en god indsats. Var en sikker spilstation i angrebsspillet, men kom i første halvleg kun til et par meget forkølede afslutninger. Markerede sig med en flot solopræstation ved målet.

Kasper Lorentzen – 2 bolde
En meget anonym indsats af lejespilleren fra Randers. Lorentzen tabte mange dueller og missede en del berøringer. Ikke Lorentzens bedste kamp for FCN, og han blev fortjent pillet ud efter 52 minutter.

Rawez Lawan – 2 bolde
Skiftet ind efter 52 minutter, hvorefter FCN kom til at stå langt tilbage på banen. Derfor kom Lawan sjældent i berøring med bolden, og var ikke nogen trussel over for FCK-forsvaret. Løb meget forgæves.

Andreas Bjelland – 5 bolde
Kom ind efter en time til sit comeback – med stil. Forsvarskaptajnen udstrålede stor autoritet og havde flere vigtige indgreb i løbet af slutfasen, hvor han var holdets bedste spiller.

Mark Gundelach – 2 bolde
Skulle sammen med Lawan holde FCK-forsvaret stresset, men Gundelach var ligesom de øvrige offensive FCN-spillere tamme i slutningen af kampen. Svære arbejdsbetingelser for Gundelach.

FC København:

Johan Wiland – 3 bolde
Chanceløs ved målet, ellers ikke sat på de store prøver.

Lars Jacobsen – 4 bolde
Godt styr på Mikkelsen og Mtliga i defensiven og overskud til et par farlige ryk på modstanderens baglinje og et glimrende, afsluttende forsøg, som Jesper Hansen vippede over. Bedste FCK’er.

Kris Stadsgaard – 3 bolde
Fornuftigt styrende i defensiven og fik også et par muligheder eller tre for at udligne efter pausen uden at få ordentligt ram på bolden.

Ragnar Sigurdsson – 3 bolde
Luftens konge i Farum, men kun i defensiven.

Pierre Bengtsson – 4 bolde
FCN havde udset sig hullet bag svenskeren som vigtigt rum, men Bengtsson var vågen og desuden farlig i det fremadrettede med indlæg og et par fine forsøg før pausen.

Christian Bolanos – 2 bolde
Kom ikke forbi Mtliga, kiksede afleveringer og var også langt fra søndagens skarphed, da Lars Jacobsen serverede god skudmulighed.

Claudemir – 2 bolde
Stort løbearbejde og lange indkast, som man kender det, men mangler procenter i det offensive. Fik heller ikke sat afgørende tackling ind i opspillet til målet.

Thomas Kristensen – 3 bolde
Holdt kun en halv time, før det så ud til, at den gamle fiberskade brød op. Lukkede godt af indtil da.

Bryan Oviedo – 3 bolde
Godt samarbejde med Bengtsson på venstrekanten med fin teknik og gode indlæg undervejs.

Dame N’Doye – 2 bolde
Sand herrefight med unge Okore uden at få overtag. Et par fine detaljer undervejs men mange offside-kendelser imod sig og ingen farlige afslutninger fra Superligaens topscorer.

Cesar Santin – 2 bolde
Fik for lidt ud af rollen som opspilsstation og brændte også stor mulighed før pausen.

Christian Grindheim – 2 bolde
Vraget for TK i startopstillingen og fik ikke sat det store aftryk centralt bortset fra en fantastisk aflevering over 50 meter til Bolanos.

Mustafa Abdellaoue – 2 bolde
Fik 20 minutter for Santin uden at gøre indtryk.

Martin Vingaard – udenfor bedømmelse
15 minutter for Oviedo med et godt indlæg i overtiden som højdepunktet

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:

6 bolde: Verdensklasse

5 bolde: Højt, internationalt niveau

4 bolde: Fortrinlig indsats

3 bolde: Godkendt præstation

2 bolde: Skuffende, under middel

1 bold: Dårlig præstation

0 bolde: Uacceptabelt





LIVE

TransferLIVE: PL-klub henter enormt forsvarstalent

Klar besked om AGF

Stor PL-fyring – tidl. Brøndby-assistent overtager

FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor

Afsløring: Brøndby køber Hyseni i rekordtransfer

Slagtes efter kollaps: Ydmygende og pinligt

Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde



LIVE

Superliga-LIVE: Kommer med kæmpe AGF-nyhed

AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’

Tullberg før stort salg: Ligger på en højere værdi

Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!

Her er FC Københavns vej i Europa

Nyt forbund støtter boykot af FIFA-planer



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Transfer på vej: AGF vil score millioner

‘Zorniger har været grænsende til illoyal’

Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob

Spilleroprør i OB? ‘Den krydrede udlægning’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Franco Baresi er død

Har FCM et problem? Mike Tullberg afviser

Tottenham-flop i stor transfer

Nærmer sig vild FCK-præstation

AGF i Europa: De venter i næste runde

‘Vi har ikke hørt noget fra FC København’

De vil have Jelert

Forhandlinger i hårdknude: SL-profil skal sælges

Afsløring: Viborg forlænger med Sami Jalal

Her er FCK’s næste modstander i Europa



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

FC Midtjylland ser igen rødt i ny nedtur

‘En trøstepræmie af en turnering’

Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring

Er de også færdige i OB?