Katastrofe for Brøndby: Han sætter alle til vægs

Det er bestemt ikke gode nyheder for Brøndby, at Frederik Alves er ude på ubestemt tid. Forsvarsspilleren har nemlig gang i en fantomsæson.



Ugen kunne bestemt være startet på en bedre måde, end den gjorde i Brøndby. Søndagens skuffende pointtab til Vejle var en våd klud i hovedet på de blå-gule, som dermed missede muligheden for førstepladsen i Superligaen.

Kampen var igen uden Frederik Alves i truppen, og mandag kunne Brøndby så melde ud, at han i weekenden blev opereret for en infektion opstået i sin ene akillessene, der holder ham ude på ubestemt tid. Det er også akillessenen, som har holdt Frederik Alves ude af årets øvrige Superligakampe. 

Frederik Alves har ellers været en kæmpe profil i hjertet af tremandsbagkæden i denne sæson, hvor han har fået sit helt store gennembrud. Det var nok ikke mange, der havde set den komme, at han skulle henvise dyre Rasmus Lauritsen til en reserveplads, men det var ikke desto mindre tilfældet indtil skaden. 

Tallene viser tydeligt hvorfor. Tipsbladet har sammen med Opta sammenlignet Frederik Alves med Brøndbys andre centrale forsvarsspillere i Superligaen for denne sæson, og her er der ingen tvivl: Alves har på mange parametre været Brøndbys bedste forsvarsspiller.

Frederik_Alves_stats

Tallene viser overordnet set, at Frederik Alves er bedst, når det kommer til succesraten i duellerne langs jorden og i luften. Derudover har han flest bolderobringer per kamp, både hvad angår at læse en aflevering og erobre en aflevering i den traditionelle forstand, men også på flere overordnede forsvarsparametre, hvis man lægger erorbringer, tacklinger og dueller, så bolden ender hos Brøndby, sammen.

De grønne farver i skemaet viser også, at Alves i rigtig mange af kategorierne har nogle af de bedste tal. 

Selvfølgelig skal man tage det med, at der er væsentlig forskel på at spille i midten af et tremandsforsvar, som Alves har gjort det, eller spille ude i siden som eksempelvis Jacob Rasmussen gør det. Ude i siden har du eksempelvis flere løbedueller, og du har typisk ikke lige så mange muligheder i spillet med bolden. 

Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at Frederik Alves har så gode tal, når det kommer til spillet med bolden. Han er den forsvarsspiller i Brøndby, som med afstand er bedst på de lange afleveringer, ligesom han også har fin succes med at drive bolden frem.

I hans fravær spiller Rasmus Lauritsen, og han er en helt anden og langt mere klassisk forsvarsspiller. Lauritsen går i flere dueller, og han er også den forsvarsspiller i Brøndby, som vinder flest dueller på jorden og i luften per 90 minutter. Derudover har han langt flere clearinger per kamp, både langs jorden og i luften.

Frederik Alves’ succesrate på alle parametre pånær vundne tacklinger er Lauritsen dog ikke i nærheden af, og med tanke på den voldsomt spændende guldkamp, som Brøndby er en central del af, så skal de håbe, at Frederik Alves’ skade ikke er så slem igen. 

Kigger vi nemlig på Alves’ præstationer i denne sæson, så er det en komplet forsvarsspiller, som de mangler lige nu. Måske han ligefrem endda er uundværlig.





LIVE

TransferLIVE: Jørgensen lejes ud

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



LIVE

Superliga-LIVE: Forlænger med profil

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Afsløring: FC København afviser millionbud



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko

Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK

FC København bekræfter transfer

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Anton Gaaei-handel meldes død

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou