Klubberne: Små hold skal beholde hjemmebane

Med betaling har superligaklubber fået flyttet kampe til egen hjemmebane i pokalen, men regler skal strammes.



I den danske pokalturnering tildeles de lavest rangerede klubber automatisk fordelen at spille på egen hjemmebane.

Men i dette efterår har der været eksempler på, at kampe, hvor superligaklubber skulle spille ude mod mindre klubber, er blevet rykket til superligaholdets eget stadion.

Som kompensation har nogle superligahold betalt en pengesum til modstanderholdet.

Divisionsforeningen, der er arrangør af pokalturneringen, har sammen med klubberne fra de øverste fodboldrækker nu indledt en dialog med henblik på at gøre det sværere at lave den manøvre.

– Der er en dialog med klubberne, der gerne vil kigge på den regel. Klubberne ønsker, at man ikke skal kunne flytte en kamp, så nemt som det kan gøres i dag, siger turneringschefen i Divisionsforeningen, Troels K. Jensen.

Ifølge Troels K. Jensen er tanken, at reglerne skal ændres fra næste sæson. Processen er på et tidligt stadie, men det er en dialog, der er i gang, fortæller han.

Som reglerne er nu, er det frit for klubberne at flytte pokalkampens spillested. Det er også frit for klubberne at betale penge mellem hinanden som kompensation.

Tanken bag at skærpe reglerne er, at “der skal være nogle helt særlige omstændigheder, før en kamp kan blive flyttet”.

Dialogen om at ændre reglerne er sket på klubbernes opfordring, forklarer turneringschefen.

Det er sket i kølvandet på den håndfuld af flyttede kampe i de seneste par måneder.

De danske mestre fra FC Midtjylland skulle have spillet på udebane mod nordsjællandske Hillerød i september. Den pokalkamp blev rykket til Herning, og FCM betalte en pengesum til 1.-divisionsholdet.

I ottendedelsfinalen i oktober skulle Silkeborg på papiret en tur til Holbæk på Sjælland. Kampen blev flyttet til Jysk Park i Silkeborg, og Holbæk modtog en pose penge den anden vej.

Hillerød og Holbæk har begrundet beslutningen med, at det har givet den bedste økonomiske forretning.

Ved at spille på udebane undgår de mindre klubber at stå for dyre udgifter i forbindelse med afviklingen af kampen på eget græs.

Når en mindre klub skal spille hjemme mod et superligahold, skal særlige sikkerhedsmæssige krav nemlig overholdes.

Det drejer sig om skærpede krav om vagter, et særligt område til udeholdets fans samt separat udskænkning, toiletforhold og fanindgange.

Det resulterer i store udgifter, som kan være svære at tjene ind igen ved eksempelvis entrébilletter for en lille fodboldklub.

Holbæk B&I valgte i oktober at flytte kampen fra egne rammer til superligastadionet i Silkeborg, hvor Holbæk tabte 0-6.

Formanden i Holbæk B&I, Allan Markussen, bekræfter, at 3.-divisionsklubben har modtaget et beløb fra Silkeborg for den manøvre, som “begge klubber er tilfredse med”.

Havde divisionsklubben spillet på hjemmebane, ville Holbæk økonomisk “lige nøjagtig kunne sidde tilbage med et rundt nul, hvis de var rigtig heldige”.

– At rykke kampen til Silkeborg var udelukkende en økonomisk beslutning, siger klubformanden.

Hvis reglerne strammes, så de mindre klubber skal afvikle kampen på hjemmebane, håber Allan Markussen, at de små klubber bliver støttet bedre, når skærpede sikkerhedskrav træder i kraft.

– Det vil være naturligt, hvis Divisionsforeningen støttede med en pengepulje, til de små klubber der måtte være så “uheldige” at trække et superligahold på hjemmebane.

Det vil ifølge Holbæk-formanden være med til at fastholde “romantikken og fodboldens ånd i pokalturneringen”. Så vil de mindre klubber nemlig få bedre vilkår for afvikle kampen på det lokale stadion.

– Vi kan faktisk rigtig meget i de små klubber, men man skal huske, at det hele er drevet af frivillige, siger han.

Torsdag aften spilles den sidste ottendedelsfinale i sæsonens udgave af pokalen.

Her skal superligaklubben AGF møde 2.-divisionsholdet Skive IK på udebane klokken 18.30.

/ritzau/





Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb




LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Manchester United afviser Barça og Bayern

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansk angriber sat til salg

Jubler over store FC København-nyheder



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

‘Et af de største danske resultater’

OB vil have tidligere Superliga-profil

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet