Køb denne Superliga-stjerne, Brøndby!

På banen fylder slutspilskampene alt, men på Superliga-kontorerne lægger man sidste hånd på forberedelserne til sommerens transfervindue. Her ser vi på Brøndbys ønskeliste.



Der kunne godt være lagt op en travl transfersommer på Vestegnen.

Brøndby IF har en masse transfervarme spillere, men en sæson med svingende resultater har også udstillet, at truppen har visse mangler, så sportsdirektør Benjamin Schmedes skal også finde nogle forstærkninger.

Her kigger vi nærmere på deres sommer.

Det har de mest brug for 

Brøndby lagde ikke skjul på, at man var ude efter en venstre back i vinterens transfervinude, så derfor må det også stå højt på Benjamin Schmedes’ prioritetsliste til sommer.  

Brøndby var i vinter meldt interesseret i Heerenveen-profilen Mats Köhlert, som dog endte med at blive hos hollænderne. Som Tipsbladet forstår det, er den 26-årige stadig en, der spøger i Brøndby.  

Til sommer har han kontraktudløb i Heerenveen, og alt peger på, at han gerne vil prøve kræfter med en ny klub. Men om det bliver Brøndby, er endnu usikkert.  

Mats Köhlert i aktion.

En gratis spiller af Mats Köhlerts kaliber hænger ikke på træerne, så derfor kommer Brøndby til at få kamp til stregen, men der er ingen tvivl om, at det ville være et kæmpe scoop, hvis Schmedes og co. får lokket tyskeren til Vestegnen.  

Det har de også brug for 

Med Frederik Birks indtog i Brøndby er behovet for at have kantspillere også blevet større. Birk har skiftet opstilling, som betyder, at der skal bruges kantspillere i stedet for wingbacks, så derfor er det ikke utænkeligt, at det er en position, man vil kigge på til sommer.  

I denne sæson er det primært Nicolai Vallys og Yuito Suzuki, der har taget sig af kanterne, og det kan diskuteres, om de to er “rigtige” kantspillere, eller om de kan gøre mere gavn mere centralt i banen – selvom både Vallys og Suzuki har gjort det mere end hæderligt i denne sæson. 

Hvilken Superliga-spiller (realistisk) kunne de bruge til sommer? 

Brøndby har før hentet profiler i Superligaen såsom Nicolai Vallys og Filip Bundgaard, men spørgsmålet er, om den trend fortsætter under Benjamin Schmedes ledelse.

Brøndby kunne godt bruge AaBs anfører.

Hvis den gør, er der et par oplagte kandidater rundt omkring i ligaen. Til sommer skal Brøndby potentielt vinke farvel til Mileta Rajovic, Yuito Suzuki og Mathias Kvistgaarden, og så skal der nyt blod ind. 

Her er Mathias Jørgensen fra AaB et helt oplagt emne med sin fart, sin målnæse og sit presspil, og han vil kunne gøre sig enten som kantspiller eller angriber i Brøndbys system. Det store spørgsmål er, om han bliver for dyr, men hvis ikke så slå til og køb ham!

Hvis man vil gå efter en mere rendyrket kantspiller, er brandvarme Serginho i Viborg FF også et helt oplagt emne. 

Oplagte afgange 

Mathias Kvistgaarden, angriber
I flere transfervinduer har der været interesse og spekulationer for Mathias Kvistgaarden. Hvis han holder sig skadesfri resten af foråret og fortsætter sin imponerende form, der har budt på 13 ligamål hidtil, bliver han solgt dyrt. 

Clement Bischoff, wingback/kantspiller
Det giver jo sig selv, at han er på affyringsrampen, når han var millimeter fra et skifte til Brighton & Hove Albion i februar. Med kontraktudløb i sommeren 2026 skal han også sælges eller forlænges, hvis ikke de blågule skal risikere at miste ham gratis. 

Yuito Suzuki, offensivspiller
Han startede sæsonen sløvt, men Yuito Suzuki er for alvor kommet efter det og har særligt i foråret været blændende. Det er blevet til ni mål og fem assister i Superligaen, og han ligner igen en mand, som klubber fra Bundesligaen og andre udenlandske ligaer bør sværme om. 





Afsløring: Danske klubber udsat for svindel




LIVE

Superliga-LIVE: Dommer forklarer manglende straffe

Afsløring: Danske klubber udsat for svindel

FC Midtjylland-boss: Han er altdominerende

“Hvad fanden laver han?”

Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona

Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark

Brøndbys nye stjerne havde vanvittigt målsnit 



LIVE

TransferLIVE: Voldsomt cv – på vej til Danmark?

FC København meldes tæt på landsholdsspiller

Donald Trump forsvarer Gianni Infantino

FCK-emne har afvist at komme tilbage på holdet

1. divisionsstjerne flirter med Superliga-klub

Det kan spolere Dolberg-transfer



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid

VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’

Anser Højbjerg som en mulighed i Real Madrid

Ny transfer i Brøndby? Thomas Nørgaard teaser

Marcus Rashford i stor kovending



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Sønderjyske henter Jacob Christensen

Afsløring: Skifter til Superligaen

Sår tvivl om Brøndby-transfer

Afsløring: FCK-stopper jagtes af Superliga-klub

Christian Nørgaard allerede historisk i Everton

Silkeborg afviser millionbud 

FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne

Olti Hyseni stråler i Brøndby-testkamp

Dansk stjerne meldes færdig – i dialog med flere

Uret tikker i BIF: Kæmpe oprydning og Jobbe-rygte

Afsløring: Peter Vindahl på plads i Sampdoria

Engelsk klub afviser AGF

Nu vil de købe FC København-stjerne  

Lindstrøm til Brøndby? Det svarer Julius Ohnesorge