Kuhn træner gerne igen

Allan Kuhn udelukker på ingen måde at blive cheftræner igen, når han har fået bruddet med FC Midtjylland lidt på afstand.



For omverdenen kom det som et lyn fra en klar himmel, da Allan Kuhn i fredags sagde op som cheftræner i FC Midtjylland. Den 43-årige træner, der fik omkring 20 måneder i FCM, begrundede sin afsked med personlige årsager og hensynet til familien.

– Det har været hårdt at nå frem til den beslutning, for jeg elsker jo drengene, men jeg har efter moden overvejelse valgt at prioritere min familie og sige fra til jobbet som cheftræner. Jeg er fraværende, når jeg er hjemme. Jeg er ikke det menneske, jeg gerne vil være, og det kan jeg ikke forene med jobbet som cheftræner, sagde Kuhn i en pressemeddelelse udsendt af hans nu tidligere arbejdsgiver.’

Den udtalelse – og enkelte andre – blev efterfølgende udlagt som et endegyldigt farvel til jobbet som cheftræner for Allan Kuhns vedkommende. Sådan hænger det dog ikke sammen. Kuhn udelukker på ingen måde igen at blive cheftræner indenfor en overskuelig fremtid.

– Lige nu har jeg ingen cheftrænerdrømme, men det kan godt være, jeg vil være cheftræner igen, når jeg har fået det hele lidt på afstand. Man ved ikke, hvad der sker om syv eller otte måneder, siger han til tipsbladet.dk.

– Jeg har været i fodboldens verden siden jeg var 18 år. Det er 25 år. Først som spiller og derefter som træner. Det er fodbold, jeg er comitted til. Det er levevejen for mig, så man skal aldrig lukke nogle døre, fortsætter Alan Kuhn.

Den nu tidligere cheftræner har brugt weekenden på at få fodbolden lidt på afstand, og det vil også den kommende periode blive brugt på, inden Kuhn igen kravler tilbage i saddelen. Lige nu skal han dog nyde livet med familien, som nyder godt af, at han prioriterer egne ambitioner under forholdene på hjemmefronten.

– Det er et presset job at være leder og cheftræner. Du skal præstere hele tiden, og i disse dage er der eksamen hver tredje eller fjerde dag. Jeg tror, at rigtig mange mennesker har haft de samme tanker, som jeg har haft. Derfor har jeg også fået tilkendegivelser fra folk, som tænker, at det er modigt af mig at sige fra til det, der var et virkelig godt job, bedyrer Allan Kuhn.

For han havde et godt job. Et af de fire bedste i Superligaen. Resultaterne har dog ikke været uovertrufne dette forår, hvor kun en enkelt kamp – forårspremieren mod FC København – er vundet.  Derfor er det også logisk afslutningsvis at spørge Allan Kuhn, om hans beslutning havde været anderledes, hvis resultaterne havde været bedre.

– Det er enormt svært at sige. Den sidste kamp i Lyngby i torsdags havde ikke det store at sige, men på den anden side er det jo en resultatorienteret verden, slutter den nu tidligere FC Midtjylland-træner kryptisk.






“Hvad fanden laver han?”




LIVE

Superliga-LIVE: Skaber FCM ravage? Klubboss svarer

Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona

Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark

FC København meldes tæt på landsholdsspiller

Brøndbys nye stjerne havde vanvittigt målsnit 

FCK-emne har afvist at komme tilbage på holdet

VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’



LIVE

TransferLIVE: Voldsomt cv – på vej til Danmark?

Marcus Rashford i stor kovending

Afsløring: Peter Vindahl på plads i Sampdoria

Det kan spolere Dolberg-transfer

1. divisionsstjerne flirter med Superliga-klub

Ny transfer i Brøndby? Thomas Nørgaard teaser



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Sønderjyske henter Jacob Christensen

Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid

Olti Hyseni stråler i Brøndby-testkamp

Lindstrøm til Brøndby? Det svarer Julius Ohnesorge

Sår tvivl om Brøndby-transfer



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Anser Højbjerg som en mulighed i Real Madrid

Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig

Anbefaling til Gaaei: ‘Skift væk fra Ajax’

Afsløring: FCK-stopper jagtes af Superliga-klub

PSG henter fransk landsholdsspiller hjem

Omtalte Callum McCowatt sikrer Silkeborg-sejr

Afsløring: Skifter til Superligaen

Dansk stjerne meldes færdig – i dialog med flere

Brøndby afviser polsk klub

Uret tikker i BIF: Kæmpe oprydning og Jobbe-rygte

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

18-årig dansker med hattrick på to minutter

FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne

Liverpool lejer stjerne i et år