Den har stået i næsten 25 år, men til maj kan det være forbi.
Peter Lassen har siden år 2000 kunnet kalde sig den ældste nogensinde til at blive Superliga-topscorer, da han fik titlen i en alder af 33 år, 7 måneder og 24 dage.
Nu ser det ud til, at tiden som rekordholder kan være forbi, da Patrick Mortensen, 35, har sat kursen ind på at blive Superliga-topscorer i denne sæson, hvor han lige nu har scoret 15 mål og har et solidt forspring foran Mathias Kvistgaard og Simen Nordli, der følger efter ham.
Og skulle det ske i maj måned, er Peter Lassen glad for, at det er den erfarne AGF’er, der står klar til at snuppe titlen.
– Han er ikke den værste at miste den til, jeg synes, at han er en af de bedste angribere, vi har herhjemme for tiden, så han fortjener den topscorertitel i år. Han har markeret sig fuldstændig outstanding, og selvom han er oppe i alderen, er han den dygtigste angriber i Superligaen.
– Det er sindssygt fortjent, han har altid lavet mange mål de steder, han har været. AGF har i år et godt hold og en sindssygt dygtig træner i Uwe Rösler, så du kan se på Patrick, at han elsker at spille fodbold for tiden. Og sådan er det som angriber – når man laver mål, så er der ikke noget federe i verden. Så jeg synes, det er meget fortjent, hvis han bliver Superliga-topscorer, siger han i et interview til Tipsbladet.
Patrick Mortensen er ifølge den nuværende sportsdirektør i Hvidovre blevet udstyret med den samme gave, som han selv fik ved fødslen.
– Jeg vil faktisk sige, hvis jeg må være så beskeden at sammenligne os, at vi ligner hinanden rigtig meget. Vi er dygtige til at stå det sted, hvor bolden falder ned. Patrick har målnæse, han er en type, der kan være væk i 88 minutter, og alligevel bliver han helten, der scorer det afgørende mål til sidst. Han dribler ikke tre mand og smider den op i hjørnet; han scorer sine mål inde i feltet, hvor det gør ondt, og det synes jeg kendetegner en rigtig dygtig angriber.
– Målnæse, det kan man ikke træne sig til, det er noget, man er født med. Jeg kan huske en kamp, hvor jeg selv scorede to meget lette mål mod AaB, hvor Morten Bruun spurgte mig i pausen: “Hvordan kan du altid ende der, hvor bolden falder ned?” Men det ligger bare i baghovedet, at man placerer sig det rigtige sted, hvilket man også kan se i Patricks spil.
Artiklen fortsætter under billedet.

Kommer til at stå i 25 år mere
AGF-kaptajnen er en angriber af den gamle skole, og det er ikke helt tilfældigt, at han, på trods af at han til sommer fylder 36, fortsat er en dygtig angriber i Superligaen.
– Det er det vigtigste i fodbold at kunne lave mål. Hvis du ikke scorer, vinder du ingen fodboldkampe, og det er nok derfor, at angribere ofte får lidt mere for ulejligheden end forsvarspillere, fordi det er så svært at lave mål. Men Patrick er født med en målnæse, og han er dygtig til at placere sig korrekt.
– De angribere, der spiller nu i de forskellige klubber, skal løbe solen sort. Det var ikke sådan, vi gjorde det i gamle dage; der skulle vi bare være klar i feltet, og så tog vi overskrifterne i avisen om mandagen.
Hvis Patrick Mortensen ender med at blive topscorer, kan han formentlig i mange år endnu kalde sig den ældste topscorer nogensinde i Superligaen.
– Jeg tror helt afgjort, at den kommer til at stå længe, hvis det sker. Der er ikke mange ældre angribere tilbage, så jeg tror i hvert fald, at den kommer til at stå i 25 år mere, afslutter Peter Lassen.
Patrick Mortensen kan søndag eftermiddag udbygge sin måltotal i denne sæson, når AGF hjemme møder Viborg FF.
LIVE
TransferLIVE: FCK bekræfter – her skal han spille
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
LIVE
Superliga-LIVE: Så meget koster det at se FCM-kamp
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK
FC København bekræfter transfer
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
‘En smule anderledes i forhold til Zorniger’
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
EKSKLUSIVT
Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou
TRANSFER
Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
NYHEDER
FCK-boss om transfers: ‘Det er virkelig svært’
MEDIE