Lyngby BK har denne sommer hentet en ret prominent trio.
Gylfi Sigurdsson er utvivlsomt det største navn, men Marc Muniesa har også mere end 11 år på cv’et i FC Barcelona. Og så er der Andri Gudjohnsen.
Han har måske ikke bevist alverden på seniorniveau endnu, men hans efternavn giver i den grad genlyd. Han er nemlig den mellemste af tre sønner af den tidligere islandske stjerneangriber Eidur Gudjohnsen.
Hele sin fodboldopvækst har han tilbragt i Spanien, hvor han har spillet på akademierne i FC Barcelona og senest Real Madrid. Sidste sommer var det dog tid til at prøve kræfter med førsteholdsfodbold.
Og i den forbindelse var interessen bred, fortæller Andri Gudjohnsen til Tipsbladet.
– Da vi besluttede os for, at jeg skulle til at spille seniorfodbold efter min tid på Castilla, der var der noget interesse fra en masse klubber, og Brøndby var en af dem. Men det nåede ikke særlig langt i forhandlingerne med dem. Og så endte jeg med at skrive under med IFK Norrköping. Jeg kendte godt til interessen fra Brøndby, men det nåede ikke så langt på det tidspunkt.
Dengang ville Lyngby BK også gerne kapre den islandske angriber, men i sidste ende valgte han svenske IFK Norrköping. Her har vejen til fast spilletid været hård, og derfor er Lyngby BK nu lykkedes med at hente ham på en lejeaftale.
– Jeg kæmpede hårdt i Norrköping om at komme ind i startelleveren, og konkurrencen der var hård. Vi spillede kun med én angriber, og så kom muligheden for en lejeaftale her. Jeg kender alle islændingene og Freyr, som kun havde gode ting at sige om klubben, så jeg tænkte, at det ville være et godt skridt for mig.
Udover at tale med den islandske koloni i Lyngby BK, så rådførte Andri Gudjohnsen sig også hos sin storebror – Sveinn Gudjohnsen, som spillede i OB i 2020/2021-sæsonen.
– Da det begyndte at blive realistisk, at jeg ville komme hertil, så talte jeg også med min bror og om hans tid i OB. Han fortalte mig, at det er en fysisk liga med et højt niveau. Der er nogle ligheder, men alligevel er ligaen ikke helt identisk med Allsvenskan. Han fortalte mig lidt om, hvilke nogle udebaner, der er svære, og hvad for nogle, der måske er lidt nemmere.

Andri Gudjohnsen underskrev i sommeren 2022 en aftale med IFK Norrköping, der har danske Glen Riddersholm som cheftræner (Foto: IFK Norrköping).
Andri Gudjohnsen har underskrevet en lejeaftale frem til næste sommer, som indeholder en købsoption. I den periode bliver han så holdkammerater med Islands største stjerne Gylfi Sigurdsson.
– Det er fantastisk. Det er en fornøjelse. Han er en stor karakter og virkelig professionel. Jeg og alle de andre islændinge har set ham i fjernsynet, siden vi var små. Det er helt uvirkeligt, at jeg nu er en del af det samme hold som ham, men det er også spændende på samme tid. Vi vil gerne vise ham vores energi, og det samme gælder ham, der gerne vil vise sig frem for holdet.
Og her presser ét spørgsmål sig virkelig på. Og mens det bliver fremført, om Gylfi Sigurdsson eller Eidur Gudjohnsen er den største islandske spiller nogensinde, breder smilet på sønnen af sidstnævntes læber.
– Jeg bliver nødt til at sige min far, siger Andri Gudjohnsen, inden han bryder ud i et grin.
Lyngby BK-angriberen er nervøs for, at farmand kommer til at læse med, og derfor ser han ikke andre udveje end at svare, som han gør. Men når islændingens smil har lagt sig, så uddyber han også sit valg.
– Jeg blev opfostret i Barcelona, og da jeg var mindre, så kunne jeg måske ikke se, hvor stor en stjerne han var. Det kan jeg måske bedre se nu, hvor jeg kan se tilbage på hans karriere. Med de kampe han har spillet for både klub- og landshold, så synes jeg, at det er en fantastisk karriere. Så jeg bliver nødt til at sige ham på grund af de hold, han har spillet på, og de bedrifter han har opnået.
Eidur Gudjohnsen har for længst langt støvlerne på hylden, men i løbet af hans karriere optrådte han blandt andre for Chelsea og FC Barcelona. Seks trofæer med FC Barcelona inklusiv en Champions League-triumf blev det til. Med Chelsea vandt han to engelske mesterskaber, og det er blot nogle af meritterne fra en lang karriere, der sluttede i 2017.
LIVE
TransferLIVE: Tobias Slotsager får ny agent
MEDIE
I Brøndby-dialog – nu melder storklub sig på banen
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
Her kan du se FC København mod FC Polissya
BIZART
Færdig i dansk klub efter 55 dage
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
MEDIE
Jagtet af FCK og BIF: Nu er der landet stort bud
LIVE
Superliga-LIVE: Her er AGF-truppen
NYHEDER
DBU indkaldt til møde
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
INTERVIEW
FCK-træner slår fast: Han er førstevalget
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
MEDIE
Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Tidligere Superliga-træner dybt involveret
LIVE: AGF på svær opgave i Champions League
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni
LIVE: FC København skal videre i Conference League
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Jagter dansk landsholdsspiller
Revser FC København: ‘Arrogant’
TRANSFER
Slår transferrekord for Superliga-angriber
MEDIE
Her er FC Københavns pris på William Clem
TRANSFER
Dansker i rekordtransfer
Endnu et forbund i kødet på FIFA
TRANSFER
Superliga-retur?
TOPNYHED
Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding
INTERVIEW
Er han FCK’s joker i europæisk gyserkamp?
Peter Graulund med hård Superliga-dom
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
MEDIE
Har budt en milliard
EKSKLUSIVT
‘Jeg kan se Olti på den højeste hylde’
MEDIE
Surt show – dumpet!
EKSKLUSIVT
