Liverpool øger Real Madrids kvaler i Champions League

Real Madrid er havnet i store problemer i Champions League efter det tredje nederlag i fem kampe.



Liverpool har gjort det over al forventning i Champions League med Arne Slot som ny manager efter Jürgen Klopp.

Onsdag aften vandt Liverpool 2-0 over Real Madrid på Anfield efter en overbevisende indsats mod et spansk mandskab, der var ramt af adskillige skader.

Med sejren topper Liverpool nu ligaspillet med 15 point som det eneste hold, der har vundet samtlige fem kampe.

Real Madrid er til gengæld havnet i store problemer efter tre nederlag i de første fem kampe.

Det efterlader Real Madrid som nummer 24, hvilket akkurat rækker til at avancere fra turneringens ligaspil.

Real Madrid var uden de offensive esser som Vinicius Junior og Rodrygo, og det var en markant svækkelse.

Liverpool sad på størstedelen af spillet, men første halvleg forløb uden de helt store chancer, og målene udeblev derfor i de første 45 minutter.

Til gengæld kom målene i anden halvleg.

Fem minutter efter pausen fik Liverpool-backen Conor Bradley en stor chance, men han headede lige på Real Madrid-målmanden Thibaut Courtois.

Så skulle man tro, at Carlo Ancelottis tropper var advaret. Men nej.

Minuttet efter kom Liverpool foran 1-0, da midtbanespilleren Alexis Mac Allister listede bolden forbi Courtois.

Siden fulgte en sekvens, hvor de på papiret største angrebsstjerner på hvert hold brændte et straffespark.

Real Madrid-angriberen Kylian Mbappé fik efter en times spil chancen på et straffespark, men franskmanden fik reddet sit forsøg af Liverpool-keeper Caoimhin Kelleher.

Ti minutter senere sparkede Liverpools talisman Mohamed Salah forbi målet i den anden ende.

Til gengæld var den indskiftede Liverpool-angriber Cody Gakpo mere træfsikker, da han headede hjemmeholdet foran 2-0.

Flere mål blev der ikke scoret, selv om der var chancer i begge ender.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Jørgensen lejes ud

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



LIVE

Superliga-LIVE: Forlænger med profil

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Siger op: Superliga-ekspert stopper



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Afsløring: FC København afviser millionbud

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Anton Gaaei-handel meldes død

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou

Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko

Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

FC København bekræfter transfer

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’