Patrick Da Silva stod i weekenden frem og fortalte, at han er ludoman og er i behandling for sin spilafhængighed. FC Nordsjælland-spilleren anslår, at han har tabt omrking 800.000 kroner gennem de seneste par år. Det fik samtidig Patrick Da Silvas tidligere holdkammerat, David Boysen, til ligeledes at fortælle, at han også har haft problemer med spil. Han har imidlertid tabt mere end 800.000 kroner.
De to Superliga-profilers bekendelser har skabt et øget fokus på ludomani i dansk fodbold, og ifølge Spillerforeningen er der tale om et reelt problem. Det anslås fra foreningens side, at 1/3 af de professionelle fodboldspillere i Danmark har et problem med spil. Derfor hilser Center for Ludomani det også mere end velkommen, at Patrick da Silva som den første stod frem og fortalte om sit problem.
– Jeg har så stor respekt for Patrick, der er stået frem og har fortalt om det her problem. Jeg er sikker på, at det har stor betydning, at en professionel sportsudøver nu er stået frem med sin historie om ludomani. Vi oplever, at det her er et stort problem blandt elitesportsudøvere, og jeg kan kun opfordre folk til at dele det med mennesker omkring sig, hvis de har et problem. Der er mange, der aldrig gør det, siger souschef og behandlingsleder ved Center for Ludomani, Henrik Brandt, til tipsbladet.dk og fortsætter:
– Generelt er ludomani et tabu, og det er ikke noget, folk skilter med. I og med at professionelle fodboldspillere ofte også er offentlige personer, er jeg sikker på, at det blot bliver endnu vanskeligere at stå frem. Derfor fortjener Patrick og David også et stort skulderklap, og jeg ser dem som nogle stærke rollemodeller for andre, der står i samme situation. Mange fodboldspillere er bange for at stå frem, fordi de frygter for konsekvenserne. De har altid øje for den næste kontraktforlængelse og måske det næste klubskifte, og vil det måske skade dem, hvis det kom frem, at de har et spilleproblem? Det tror jeg er en meget naturlig tankegang.
Spillerforeningen vurderer som nævnt, at 1/3 af alle professionelle fodboldspillere i Danmark har problemer med spil. Umiddelbart lyder det som et voldsomt tal, men i Henrik Brandts ører lyder det helt rigtigt.
– Det skal nok passe. Det vil ikke komme bag på mig. De her elitesportsudøvere er under et maksimalt pres til dagligt, og de bevæger sig i en verden fuld af adrenalin, så spillet er ofte en måde for dem at koble af og samtidig bevare spændingen. Ofte har fodboldspillere mange penge, og de har tilmed masser af fritid mellem træningerne, og så er det, at kedsomheden bliver slået ihjel af spil. Desuden har de jo også et stort kendskab til det, de spiller på, fordi de til dagligt bevæger sig i den verden, fortæller han.
Center for Ludomani inddeler spilleglade danskere i tre kategorier – ludomaner, problemspillere og risikospillere. De to sidstnævnte består af personer, som stadig kan styre spillet, men som er i overhængende fare for at udvikle ludomani.
Henrik Brandt vurderer, at en stor del af den tredjedel, Spillerforeningen henviser til, hører til blandt problem- og risikospillere.
– Jeg håber da ikke, at 1/3 er ludomaner. Men de befinder sig i gruppen for risiko- og problemspillere med fare for at blive ludomaner, så de er på en farlig vej, hvor de helst skal stoppes, siger Henrik Brandt og henviser til Spillerforeningens formand, Mads Øland, der har fortalt, at cirka 30 professionelle fodboldspillere i Danmark er ludomaner.
En del af ansvaret ligger hos klubberne, der er nødt til at have et fokus på et stort problem i dansk fodbold.
– Jeg håber og tror da på, at det fokus, der er kommet efter Patricks historie er kommet frem, også vil forplante sig i en række tiltag hos klubberne. Det er jo også for deres eget bedste. Patrick Da Silva sagde i indslaget, at 80 procent af hans liv kredsede om spil, og det er et meget realistisk tal. Hos mange er det nok også endnu højere, og det betyder jo, at klubberne ikke får nær så dygtig en fodboldspiller, hvis han bruger det meste af sin tid og energi på at tænke på spil, siger Henrik Brandt.
En dugfrisk undersøgelse foretaget af SFI viser, at 125.000 danskere har problemer med spil – heraf er 10.000 ludomaner.
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
LIVE
Superliga-LIVE: Udebliver fra træning
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
TOPNYHED
Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden
LIVE
TransferLIVE: Går all-in på Tottenham-stjerne
MEDIE
FCM-transfer i fare
Her kan du se AGF mod Sabah FK
LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
INTERVIEW
Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
MEDIE
Henter Mads Junker
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
MEDIE
