LYNGBY (Tipsbladet): I de seneste to sæsoner har de lige akkurat overlevet i Superligaen, men i Lyngby Boldklub er man fuldt ud bevidste om, at der skal udvikling til, hvis 'De Kongeblå' skal have en mere etableret status i Danmarks bedste række.
Og det første skridt i denne plan har Lyngby Boldklub i dag offentliggjort. Som Tipsbladet tidligere tirsdag kunne afsløre, har den amerikanske investorgruppe Union Sports & Entertainment købt 10 procent af ejerskabet i Lyngby Boldklub.
Tipsbladet har tirsdag været på Lyngby Stadion for at tale med Mads Byder, medejer og talsmand for Lyngby Boldklubs ejerkreds, 'Friends of Lyngby', om beslutningen, der har været undervejs længe.
– Siden vi lavede ‘Friends of Lyngby’ for seks år siden, har der været mange, der har henvendt sig til os, både med kapital og sport for øje. Et sted mellem 20 og 30 henvendelser i de seneste seks år. Og af den eller den anden grund har vi faktisk vendt tommelfingeren ned hver gang, fordi det ikke har passet til vores værdier.
– I ejergruppen er vi blevet kaldt lidt naive nogle gange, men vores helt store kongstanke er, at vi ikke tør at sælge majoriteten og give nøglerne væk. Fordi vi har set, hvordan det er gået med andre klubejerskaber. Det var noget, vi besluttede for et års tid siden.
– Det er meget, meget vigtigt, at hele projektet stadig er lokalt og regionalt forankret. Så vi har talt med alle dem, der gad snakke med os, men vi har brugt et ord, hvor langt de fleste lægger på med det samme, og det er, at vi kun taler ‘minoritet’, lyder det fra Mads Byder, der er bror til Andreas Byder, som er direktør i Lyngby Boldklub.
Det her er det første step i forhold til, at vi gerne vil udvikle Lyngby yderligere. Du kan jo selv se, at vores sportslige resultater rækker til, at vi lige præcis kan klare os i Nordens stærkeste liga. Og vi er ikke sikre på, at vi kan det, men vi gad godt at lægge nogle udviklingsskridt, der kan tage os en tak længere.
Mads ByderMedejer og talsmand i Lyngby Boldklub
Efter mangte frugtesløse snakke nåede Mads Byder og co. dog til enighed en amerikansk rigmand ved navn Jay Sugarman.

– Sidste år ramte vi et match med ejeren af MLS-klubben Philadelphia Union og et af de bedste akademier i hele USA, som hedder Jay Sugarman. Jeg har selv været ovre for at besøge ham og se anlægget og akademiet, som er state of the art. Og han har sagt: ‘Minoritetsejerskab lyder interessant, hvis I kan give viden og knowhow til os, og så kan vi give noget viden og knowhow til jer, lyder det fra Mads Byder.
Tysk sportsdirektør med imponerende cv
Det er kun 10 procent af Lyngby Boldklub, som Union Sports & Entertainment, har købt, og ifølge Mads Byder er der tale om en glimrende aftale for Lyngby Boldklub, fordi man fremadrettet vil få 'rigtigt meget knowhow fra den øverste hylde'. Blandt andet fra Philadelphia Unions tyske sportsdirektør, Ernst Tanner.
– Ernst var med til at bygge akademierne i både RB Salzburg, hvor han blandt andet scoutede Maurits Kjærgaard her fra Lyngby, og i Hoffenheim, siger Mads Byder.
Lyngby-bossen understreger flere gange, at det vigtigste for 'Friends of Lyngby' ikke var penge, men i stedet at beholde bestemmelsesretten.
– Jay sagde, at hvis de kunne lære lidt af os, og hvis vi kunne lave noget vidensdeling om den klubudvikling, Lyngby står foran, og den måde, vi engagerer os med regionen, nærmiljøet, borgere og fans, så har de et af USA’s bedste akademier, sådan at de kan hjælpe os den anden vej, så ville det være spændende, siger Mads Byder, der ikke vil oplyse det præcise beløb, som Union Sport & Entertainment har lagt.
– Jeg kan sige, at klubben i dag er meget mere værd, end da jeg selv overtog den på en serviet for seks år siden. Jeg vil tro, at den er fem gange mere værd, siger Mads Byder.
Ifølge Tipsbladets oplysninger var Lyngby Boldklub omtrent 20 millioner kroner værd, da ‘Friends of Lyngby’ overtog den.
Aftalen mellem 'Friends of Lyngby' og Union Sports & Entertainment går på, at amerikanerne får 10 procents ejerskab nu og måske 10 procent yderligere på et senere tidspunkt. Amerikanernes andel kan aldrig komme over 20 procent, understreger Mads Byder. Rundt regnet er fordelingen dermed, at 'Friends of Lyngby' nu ejer omkring 90 procent af Lyngby Boldklub.
Hvad kommer det her til at betyde for Lyngby Boldklubs udvikling?
– Det her er det første step i forhold til, at vi gerne vil udvikle Lyngby yderligere. Du kan jo selv se, at vores sportslige resultater rækker til, at vi lige præcis kan klare os i Nordens stærkeste liga. Og vi er ikke sikre på, at vi kan det, men vi gad godt at lægge nogle udviklingsskridt, der kan tage os en tak længere.
– Og det kræver, at vi får noget mere sportslig sparring, hvilket vi gør med det her. Og så vil vi også rigtigt gerne forbedre vores faciliteter. Nogle af de penge, som Sport & Entertainment kommer med, de går faktisk direkte til faciliteter i Lyngby, siger Mads Byder.
Får det her nogen betydning for jeres spillerbudget?
– Det næste punkt er at få lidt mere kapital ind fra nye Lyngby-venner for at kunne udvikle omkring spillerbudgetter og transfers. Og den del vil jeg ikke sætte amerikanerne på. De hjælper med faciliteter og sportslig knowhow, siger Mads Byder.

Aftalen med Union Sports & Entertainment kommer derfor heller ikke til at få nogen som helst betydning for, hvorvidt cheftræner David Nielsen fortsætter i Lyngby Boldklub efter sommerferien eller ej.
Vi har set andre danske klubber, eksempelvis Esbjerg fB og Sønderjyske, hvor det ikke har gået specielt godt med amerikanske investorer. Har det været en bekymring for jer?
– Det er et godt og meget relevant spørgsmål, for vi har jo også set, hvad der sket i både ind- og udland. Og vores kriterie for overhovedet at indgå et samarbejde, har været, at det kun skulle være en minoritet.
Lyngby Boldklub sikrede sig lørdag en ny sæson i Superligaen, da man fik 0-0 ude mod Hvidovre IF, mens OB tabte til Viborg.
LIVE
TransferLIVE: PL-oprykkere smadrer transferrekord
NYHEDER
Colombiansk forbund fordømmer dødstrusler
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub
AVIS
På vej til FC Midtjylland – her er prisen
EKSKLUSIVT
Jubler over transfer: Tak, Brøndby!
LIVE
VM-LIVE: ‘Uimodståelige’ Mbappé
EKSKLUSIVT
Verdensstjerne afslører opkald fra Jakob Poulsen
AVIS
Forhandler med Jannik Vestergaard
INTERVIEW
Toptræner hylder FCK: ‘Måske kan jeg tage dertil’
MEDIE
Diant Ramaj forhandler om et skifte
EKSKLUSIVT
Afsløring: Morten Hjulmand på plads i drømmeskifte
Dialog – Morten Frendrup i stor byttehandel?
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Eriksen trækker overskrifter i Europa: ‘Mirakel’
NYHEDER
Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?
EKSKLUSIVT
‘Jeg kan spille for de fleste i Superligaen’
OPTAKT
Norge – England
MEDIE
Juventus jagter dansker – koster 135 mio.
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
TOPNYHED
Norsk ekspert håner Danmark
MEDIE
Sender stort millionbud på brandvarmt Brøndby-emne
– Det vil være VM’s største overraskelse!
MEDIE
Nedslag i prisen: Det koster ombejlet dansker
EKSKLUSIVT
Afsløring: OB køber Topi Keskinen
OPTAKT
Argentina – Schweiz
NYHEDER
Spår om dansk transfer: ‘Bliver hans plads’
EKSKLUSIVT
VM-Vækkeuret: En hård skæbne
EKSKLUSIVT
Det bliver afgørende for Dolberg-transfer
EKSKLUSIVT
Afviser bud på dansk profil – flere klubber kæmper
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Ude på ubestemt tid af personlige årsager
NYHEDER
FCK forhandler: Han koster mindst 30 millioner
Bekræfter dansk kæmpetransfer