Lyngby-spiller i virus-karantæne: Jeg håber, de sætter Superligaen på standby

Patrick da Silva er godt træt af, at han skal sidde derhjemme i to uger, fordi han har været i kontakt med den corona-virus-smittede Thomas Kahlenberg. Dels fordi det er kedeligt, men primært fordi han dermed misser vigtige kampe for Lyngby BK.



Det var onsdag eftermiddag. Patrick da Silva havde været til træning og havde fire ubesvarede opkald på sin telefon fra Thomas Kahlenberg og sin træner, Christian Nielsen. Det var så usædvanligt, at han godt kunne fornemme, at der var noget galt.

Da han ringede tilbage, fik han at vide, at Kahlenberg var smittet med corona-virus, og fordi da Silva havde været i kontakt med ham, skulle han forvente et opkald fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen var i gang med at få fat på alle, som Kahlenberg havde været i kontakt med de seneste dage.

Da Styrelsen kort efter ringede, fik Patrick da Silva at vide, at han skulle i hjemmekarantæne i 14 dage. Han måtte ikke forlade sin lejlighed. Hverken for at træne eller for at gå ned med skraldet.

– Jeg forstår det ikke helt. For mig giver det ikke mening. Jeg fik at vide, at alle kommer til at få virussen, og man kan ikke stoppe den. Så sagde jeg: ”Kan jeg ikke bare tage til træning? Jeg har ikke nogen sympotomer.” Men de vil gerne holde smitten nede, så den først spreder sig til sommer, hvor der er mindre sygdom i omløb, siger Patrick da Silva til tipsbladet.dk.

Forklaringen er, at corona-virussen som udgangspunkt er ufarlig for de fleste raske mennesker. Den er primært farlig for ældre eller for folk, der i forvejen er svækkede af for eksempel sygdom.

Da Silva er i risikozonen, fordi han gav hånd til og talte i to minutter med sin gamle holdkammerat Thomas Kahlenberg i forbindelse med Lyngbys kamp mod Brøndby IF i den seneste Superliga-runde. Også de nuværende holdkammerater Martin Ørnskov og Kasper Jørgensen havde kontakt til Kahlenberg.

Derfor er de alle sendt i karantæne derhjemme og kan ikke spille de kommende kampe for deres klub.

– Der er ikke noget at gøre, men jeg håber, Superligaen bliver sat på standby, eller kampene bliver rykket, siger Patrick da Silva til udsigten til, at Lyngby må undvære sine spillere i de kommende to runder.

Her venter først AaB og siden FC København i to runder, der får afgørende betydning for, om Lyngby kan snige sig med i top 6.

– Det er nogle vigtige kampe især for os lige nu. Det er helt vildt. Vi har heller ikke nogen åbenlys gardering på min position, fordi et par af de andre er halvskadet. Lige pt. er det kritisk for os ad helvede til, siger Patrick da Silva.

Divisionsforeningen, som driver Superligaen, har meldt ud, at den kommende runde som udgangspunkt afvikles som planlagt. Det sker efter anbefaling fra myndighederne.

Men én ting er det sundhedsmæssige perspektiv. Et andet er det sportslige. Patrick da Silva forudser en situation, hvor man får svært ved at afgøre, hvor mange spillere et hold skal undvære, før dets kampe må udsættes.

– Hvad med næste uge? Hvis hele FCK’s hold er smittet i næste uge, hvor vi skal møde dem, skal de så bare stille med et U19-hold, eller har de lov til at rykke kampen? Man kan komme i en situation, hvor det bliver unfair, siger han.

– Den er svær, synes jeg. Jeg ved ikke lige, hvad løsningen er. Men det er kritisk for mig, for jeg kan ikke træne eller gøre noget i 14 dage. Jeg er i gang med en god sæson, som jeg gerne vil gøre færdig.

Patrick da Silva var selvsagt ikke til træning i Lyngby i dag. Han har overvejet at få en kondicykel op i lejligheden, så han kan holde formen ved lige, men det gør næppe den store forskel, mener han. Det bliver man ikke en bedre fodboldspiller af.

I stedet for træning har han brugt dagen derhjemme. Det er allerede ved at være trivielt.

– Jeg har snakket med min mor og far om, hvad der kunne komme til at ske. Og ellers bare set nogle serier, slappet af. Der har ikke været noget at lave. Det er ikke sjovt, hvis det kommer til at fortsætte sådan, siger han.

– Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig 14 dage på den måde. Jeg må ikke engang gå ud at handle. Jeg må ikke gå ned med skraldet. Det er helt grotesk.

Læs også:Retov sendt i hjemmekarantæne: Jeg har det godt på nuværende tidspunkt




Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Speakman om transfer: En unik situation

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Ny Brøndby-stjerne afviste andre Superliga-klubber

Han er den nye Superliga-juvel!

Lindstrøm skifter til Schalke



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

OB – Sønderjyske

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Tæt på FCK-transfer? Ujpest kommer med udmelding

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Stor ændring i AGF?



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller

FCK-stjerne knuste Silkeborg med hattrick