Kun fire spillere har i denne sæson scoret flere mål end German Onugkha i Superligaen, selvom den russiske angriber spiller for et hold, der ligger under nedrykningsstregen.
Vejle-angriberen har med andre ord udviklet sig til en profil i den bedste danske række, men han er ikke selv overrasket over, at han nu har scoret seks gange i de første 15 spillerunder.
– Vi havde en god pre-season, og jeg havde allerede dér en fornemmelse af, at jeg ville komme til at score mange mål. Vi har et godt hold med gode forbindelser, og vi har en god træner. Jeg havde forventet det.
– Jeg prøver bare at gøre mit arbejde og knokle for holdet. Det vigtigste er, at vi henter point. Det er ligegyldigt, hvem der scorer, siger German Onugkha til Tipsbladet.
Du blev matchvinder i jeres seneste kamp mod Lyngby. Nu venter Hvidovre på fredag. Hvor vigtig er den kamp for jer?
– Det er selvfølgelig en vigtig kamp for os, for vi møder det hold, der ligger sidst i tabellen. Vi forventer, at de vil kæmpe hårdt mod os, for vi kender hinanden fra sidste sæson, hvor begge hold var i 1. division.
– Jeg kan huske kampene mod dem, de var virkelig svære, men vi har haft 12 dage til at forberede os til den her kamp. Vi er klar, siger German Onugkha.
Hvordan var det for jer i begyndelsen af sæsonen, hvor I tabte de første seks kampe?
– På det tidspunkt var tingene, som de var. Vi tabte seks kampe i træk, men der var ingen, der gav op. Træneren vidste, hvad han skulle sige til os, og vi havde en masse møder om, hvad vi skulle gøre.
– Derefter begyndte vi at arbejde hårdere og klogere, og vi begyndte at høste point.
Handlede det mest om, at I lige skulle vænne jer lidt til Superligaen?
– Ja, selvfølgelig, men vi mødte også nogle stærke modstandere i de første seks kampe. Brøndby, FC København og AGF. Men vi spillede godt. Vi tabte aldrig med mere end ét mål. Det var altid 1-2 eller 0-1. Vi spillede godt, men vi fik ikke pointene.
Hvem synes du er den bedste spiller i Superligaen?
– Nathan Trott, vores målmand.
Kan du fortælle lidt om, hvorfor du i januar 2021 valgte at rykke fra Rusland til Vejle?
– Jeg var udlejet fra Krasnodar til en anden klub (Tambov, red.), der spillede i den russiske Premier Liga, men klubben rykkede ud, og der var nogle pengeproblemer.
– Så jeg talte med mine agenter, og vi besluttede, at jeg skulle tage til Danmark, fordi det er en liga, der passer til mig. Det er en liga, hvor man kan bruge sin styrke og sin fart.
Efter dit skifte til Vejle har du ad to omgange forladt klubben på lejeaftaler, først til Rubin Kazan og derefter til Sakhnin i Israel. Hvorfor tog du væk to gange?
– Mine agenter og jeg forstod ikke hinanden. Det var deres beslutning, at jeg skulle tage af sted. Hvis det havde været op til mig, var jeg måske blevet i Vejle.
– Men det var ikke min beslutning. Jeg arbejder med nogle agenter, som tager beslutningerne.
German Onugkha bragte Vejle foran, da oprykkerne i slutningen af oktober var på besøg i Parken. FC København endte dog med at vinde 2-1 (Foto: Lars Rønbøg/Getty Images).
German Onugkha peger på Hamza Barry og Oliver Provstgaard som nogle af de spillere, han taler meget med i Vejle, men den russiske målræv understreger, at der generelt er et rigtigt stærkt sammenhold i truppen, hvor der er et fladt hierarki.
Onugkha taler konstant med holdkammeraterne om, hvad der kan forbedres, og angriberen sender ofte klip af sekvenser fra andre kampe til sine holdkammerater, så de kan få en bedre idé om, hvordan han foretrækker at blive sat i scene.
– Saeid (Ezatolahi, red.) og jeg har en god forbindelse. Hvis jeg finder noget på Tiktok, Instagram eller Youtube, så sender jeg det til vores midtbanespillere, så de kan se, hvordan vi kan spille. Vi leder hele tiden efter nye idéer, så vores forbindelse kan blive bedre, siger German Onugkha.
Er Ezatolahi glad for de ting, du sender ham?
– Ja, selvfølgelig. Det er ikke kun Saeid, jeg sender det til, det er også Hamza og endda Oliver (Provstgaard, red.), selvom han er forsvarsspiller. Vi har en god forbindelse.
B.T. havde en historie om, at der var en tysk klub, der var interesseret i dig i sommer. Hvorfor røg du ikke til Tyskland?
– Ja, jeg hørte, at der var en klub, der talte med Vejle om mig. De spurgte, hvor meget Vejle ville have for mig. Men for mig var den bedste beslutning at blive her. Jeg ønsker at hjælpe det her hold med at blive i Superligaen. Jeg ønsker at vise mig frem i Superligaen, siger German Onugkha.
Drømmer du om at blive topscorer i Superligaen, eller er overlevelse for Vejle det eneste, du har fokus på?
– Jeg har fokus på begge ting. Vi skal blive i ligaen, og jeg vil gerne score i hver eneste kamp.
German Onugkha ligger inden weekendens spillerunde på en delt femteplads på Superligaens topscorerliste, hvor kun Alexander Lind, Nicolai Vallys, Roony Bardghji og Patrick Mortensen har fundet vej til netmaskerne flere gange end den den 27-årige russer.
LIVE
TransferLIVE: Afviste FCM – koster 52 mio.
INTERVIEW
‘Kæmpe cadeau til AGF’
INTERVIEW
Sur Zorniger med opsang til Ejdum
EKSKLUSIVT
Afsløring: Hvidovre tæt på Filip Djukic
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lægetjek i dag – henter Patrick Olsen
AVIS
Forhandler med Jannik Vestergaard
LIVE
VM-LIVE: Stjerne sendt på bænken
TIPSBLADETS DOM
Høj klasse – det var vidunderligt lavet!
MEDIE
Stort millionbeløb: Her er prisen på FCM-transfer
INTERVIEW
Åbner for flere Brøndby-salg
MEDIE
PSG meldes enig med Barca-profil
HELT VILDT
Historisk transfer – FC København tjener kassen
TOPNYHED
Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TRANSFER
Ny FCM-stjerne? Så vild var han under Tullberg
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
EKSKLUSIVT
Afviser bud på dansk profil – flere klubber kæmper
TOPNYHED
Uventet transferdrejning
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
EKSKLUSIVT
Det bliver afgørende for Dolberg-transfer
EKSKLUSIVT
Verdensstjerne afslører opkald fra Jakob Poulsen
Portugal ansætter Ronaldos chef som landstræner
EKSKLUSIVT
Jubler over transfer: Tak, Brøndby!
Eriksen trækker overskrifter i Europa: ‘Mirakel’
NYHEDER
Harry Kane med kæmpe ros: ‘Han er et bæst’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Morten Hjulmand på plads i drømmeskifte
NYHEDER
Colombiansk forbund fordømmer dødstrusler
AVIS
På vej til FC Midtjylland – her er prisen
MEDIE
Drama: Kæmpe Manchester United-transfer kollapset
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?
Vil købe Brøndby: Lover 7 ud af 10 mesterskaber
TRANSFER
‘Et kæmpestort skifte’
BIZART