FCM-rekordindkøb udeladt igen: I for dårlig form

FC Midtjyllands rekordindkøb er atter ikke med for FC Midtjylland i torsdagens pokalkamp mod AaB. Han har ikke en fysisk formåen til at spille, vurderer Bo Henriksen.



Marrony har langt fra indfriet de forventninger, som naturligt fulgte ham, da FC Midtjylland i sommer gjorde ham til klubbens dyreste indkøb til dato. 

Marrony kom skadet til klubben, og FC Midtjylland har tidligere meldt ud, at man først forventede ham i fulde omdrejninger midtvejs i november. 

Brasilianeren har indtil nu fået fem indhop for FC Midtjylland, og han er kun startet inde en enkelt gang, i pokalkampen mod Kjellerup. 

I weekenden var han slet ikke i truppen mod SønderjyskE, og det samme er tilfældet i torsdagens pokalkamp mod AaB. Det skyldes dog ikke en ny skade. Han er bare i for dårlig form, erkender Bo Henriksen i optakten til kampen til TV3 Sport.

– Da han kom, var han jo skadet, og min fysiske stab vurderede ud fra de test, der blev lavet, at han først var klar rent fysisk til at kunne spille 90 minutter midt i november. Det er der, vi stadig er. Vi kæmper en brav kamp for at få ham i en fysisk tilstand, forklarer Bo Henriksen. 

Jamen mødte han simpelthen op i så dårlig form, Bo, spørger TV3 Sport-reporteren Jon Pagh.

– Nej, han havde jo været skadet længe. Og hvis man er skadet længe, ved du jo selv, at der er problemer, og at man skal bygges op igen. Det arbejder vi jernhårdt på, og så er der så mange andre ting, også i forhold til integration og så videre. Man kunne også se med Paulinho, da han kom. Det tog også lidt tid. Så der er nogle af brasilianerne, hvor det tager en lille smule tid. Det er jeg egentlig ikke så bekymret for. Han skal nok komme. Han viser noget next level, som min assistenttræner Henrik Jensen bliver ved med at sige til nogle af træningerne. Det er klart, at det skal han blive ved med at gøre over en længere periode for at vise det, samtidig med at han skal få den fysiske tilstand op, så vi kan spille med ham, lyder det fra Bo Henriksen.

Er han i dårlig form, eller er han skadet? 

– Han er ikke skadet. Dårlig form.. Han er på vej til at komme i en forfatning ud fra nogle medicinske.. Jeg er jo ikke læge. 

– Jeg mener ikke, han har en fysisk formåen i øjeblikket til at kunne spille. Det er virkeligheden, og det skal vi og han forholde os til. Det arbejder vi på. Jeg har en genial fysisk stab, som render rundt hver eneste dag og kæmper for at få ham derhen. Men selve scenariet var jo midten af november, så vi har stadig 14 dages tid til at komme derhen, hvor planen i virkeligheden var lagt til. Så jeg er ikke så bekymret. Jeg ved, at han kommer, og han er en fremragende fodboldsspiller, påpeger FCM-træneren. 

Marrony kom til FC Midtjylland for omkring 35 millioner kroner.







LIVE

Superliga-LIVE: Her er den første startopstilling

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: FC København afviser millionbud

Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!



LIVE

TransferLIVE: West Ham vil have tidl. SL-profil

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel

– FCK-stjerne er ‘helt ved siden af sig selv’

Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”

“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

OB – Sønderjyske

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp

Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer

Stor ændring i AGF?

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Her er AGF, FCK, FCN og FCM’s mulige modstandere

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Ude af Brøndby-truppen: ‘Afsøger markedet’

Christian Nørgaard tæt på skifte

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF