Menno van Dam mobbede kollega i AaB

Menno van Dam er fortid i AaB.

I ugerne op til sin fyring i den nedrykkede klub nåede den hollandske cheftræner at gøre sig særdeles uheldigt bemærket, da han skabte ballade internt ved at mobbe en kollega omkring førsteholdet.

Det har Tipsbladet fået bekræftet fra adskillige kilder i AaB.  

Det kulminerede under en fælles bowlingtur, hvor mobbeofferet tog hjem ked af det, og efterfølgende krævede flere spillere ifølge Tipsbladets oplysninger, at Menno van Dam undskyldte for sin opførsel. Både trup og stab har ifølge Tipsbladets oplysninger opfattelsen af, at daværende sportschef, James Gow, efterfølgende gav Menno van Dam en skriftlig advarsel, men det afviser hollænderen selv.

Tipsbladet har talt med vedkommende, som Menno van Dam har udsat for mobning ved at kommentere på personens udseende, og vi har valgt at skjule identiteten.

Menno van Dam er ikke meget for, at historien ser dagens lys, da Tipsbladet interviewer ham om sagen og det faktum, at han havde et så tæt forhold til sin daværende chef, James Gow, så de to tog på skiferie sammen i en landsholdspause.

James Gow, der i kraft af sin stilling som sportschef skulle beslutte, hvor lang en snor Menno van Dam skulle have, inden hollænderen 20. april blev fyret, da nedrykningsspøgelset kom for tæt på.

Menno van Dam afviser “officiel” advarsel

Menno van Dam afviser altså, at han har fået en skriftlig advarsel for sin opførsel, der ifølge Tipsbladets oplysninger har skabt stor ballade i AaBs spillertrup og stab, men om han har fået en mundtlig advarsel, vil han ikke svare direkte på.

– Hør. Hvordan skal jeg sige det her? Officielt har jeg ikke lyst til at kommentere, hvad der står på nettet. Jeg vil ikke have, at du skriver det ned.

– Det er ikke sandt. Jeg har aldrig fået en officiel advarsel.

– I Danmark har man ærekrænkelse, og jeg mener, at grænsen er overskredet her. For jeg har aldrig fået en officiel advarsel.

Hvad slags har advarsel har du så fået?

– Det vil jeg heller ikke svare på.

Vi skriver, at vi har været i kontakt med dig.

– Hmm, hvordan skal jeg sige? Jeg skal lige tænke over det, for jeg vil ikke sige tingene.

– Hvis noget sker hos dig på arbejde, så bliver det internt hos jer. Jeg vil heller ikke kommentere det. For det er ikke sandt.

Hvad er så sandheden?

– Jeg vil slet ikke tale om det. Jeg vil bare ignorere det. Jeg synes også, at det er dumt af jer at skrive om det.

Men hvis det er sandt, at du har fået en advarsel for at kalde en kollega for en hval på en bowlingtur, så han måtte tage hjem ked af det, er det en relevant historie.

– Men hvorfor vil du skrive noget som det? Hvis du skriver, at jeg har fået en officiel advarsel, er du virkelig forkert på den.

Vil du ikke bare fortælle sandheden så?

– Jeg vil slet ikke involveres i denne slags diskussion. Jeg ved, det er forkert, og jeg vil bare ignorere det, for det er ikke sandt. Jeg har ikke fået en officiel advarsel. Jeg har ikke fået en skriftlig advarsel om det.

– Hvis du gerne vil skrive historier og ødelægge folk, er det det, du gør. Hvis du ikke kender fakta.

Vi undersøger, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Vi spørger selvfølgelig flere mennesker om, hvad der er sandheden.

– Hvorfor vil du gerne ødelægge folk med sådan noget?

Det gør vi ikke, vi gør vores arbejde.

– Jo, I gør. Jeg har ikke fået en skriftlig advarsel. Alt andet i den sag er internt. I ødelægger folk med urigtige historier.

Du får chancen for at fortælle din side af historien.  

– Jeg vil slet ikke tale om de her ting.

Det forstår jeg godt, men historien er der, og du får chancen for at give dit synspunkt.

– Hvorfor giver det mening at tale om det? Hvis du har et skænderi med én på dit arbejde, og I ordner det internt, og der bagefter ingen problemer er mellem jer, skal det så ikke bare blive internt på jeres arbejdsplads?

Det her er en fodboldklub, som interesserer rigtig mange mennesker…

– Du kender fakta. Det var fortroligt og skulle ikke ud. Sandt eller ej?

Jeg synes ikke, at du kan sammenligne min arbejdsplads med en fodboldklub.

– Ja, men hvis det sker, så bliver det dér. Så alt, hvad der kommer ud, er ulovligt, ikke sandt. Det vil jeg slet ikke kommentere på, for hvis I skriver det, er det en fejl af jer.

Det er derfor, jeg spørger dig.

– Du bestemmer. Du kan skrive det og lave en fejl. Jeg ignorer det, fordi jeg forbliver professionel.

Det er op til dig. Det er derfor, at du får denne chance.

– Det er ikke en chance.

Jeg spørger dig igen. Hvad er så dit syn på det?

– Jeg vil ikke kommentere de her ting. Hvis du skriver det, er det æreskrænkende og en invasion af privatlivet.

Kan du slet ikke genkende noget af det?

– Jeg vil slet ikke involveres i de her ting. Jeg er fodboldtræner, og jeg vil snakke fodbold.

Synes du, det er i orden, at du har mobbet….

– Ved du hvad? Alle sådanne nogle ting kan ske. Så taler man om tingene og kommer videre. Man er sammen et helt år, og selvfølgelig sker der nogle ting. Så fikser man det internt og kommer videre.

Hvad siger du til, at jeg fortæller dig, at du er kommet videre, men det er den anden part ikke?

– Det er ikke sandt.

Fordi? Hvor ved du det fra?

– Fra hvad jeg har sagt.

Jeg synes helt klart, at der er en historie i, at du har mobbet en fyr og fået en advarsel for det – hvad enten det er en skriftlig eller ej, for det er helt klart med til at give et svar på, hvordan det er gået med AaB.

– Hvad vinder vi ved det?

Det fortæller historien om AaBs nedtur…

– Ja, men hvad vinder du ved det?

Hvad jeg vinder?

– Hvis du allerede ved det, så hvad er pointen ved, hvad jeg har sagt? Jeg gentager. Hvis du skriver det, er det æreskrænkende. Og et brud på privatlivet.

Ja, det har jeg hørt.

– Det er sådan, det er.

Det er sådan, du ser på det, ja.

– Jeg synes slet ikke, at det er relevant.

Jeg skal også høre dig ad. Er det sandt, at du har været på en skiferie med James Gow i løbet af vinterpausen, mens du var ansat?

– Vi tog på skiferie sammen, ja.

Og I sendte billeder hjem til staben, hvor I var ude at drikke?

– Hmm, du ved, du ved i en gruppe deler man billeder. Hmm, vi var et hold. Nogle deler billeder af sig selv på ferie, andre deler andre ting. Jeg kan ikke se, hvad der er dårligt ved det?

Var turen en del af jeres arbejde, eller var det som venner?

– Hør, vi havde en landsholdspause. I landsholdspauser har alle fri og kan gøre, hvad de vil. Sandt eller ej? Okay, så James og jeg elsker begge at stå på ski, og det var længe siden, at vi har stået på ski. På en skiferie bliver man mentalt frisk, og James fik også reflekteret over, hvordan det gik, vi talte om truppen, den næste periode.

– James var alene, jeg var alene, og vi har alle fri, og vi blandede det sammen for at gøre AaB bedre. Men samtidig ville vi stå på ski. Hvorfor vil du også skrive om det?

Jeg vil finde ud af, om det er relevant. Men du skal have chancen for at svare på spørgsmålene, og det får du her i dette interview, hvor du i de sidste 10 minutter har sagt, at det blandt andet er æreskrænkende, og du får også svaret på dit tætte forhold til James Gow, som du var på skiferie med.

– Hør her. Du skriver tæt forhold. Du… du… du må se det sådan her, at James er min chef. Ikke? Eh, eh, eh, jeg var chef for staben og spillerne. James var min chef. Michael Tuxen var også chef. Og Jan Peters var øverste chef. Sådan har vi altid arbejdet.

– Jeg tog alle mine…. eh, eh, eh… valg, som jeg ikke var enig i med James. Det diskuterede jeg med James. Nogle trænere er måske sådan, at de skal booke tider for at snakke om emner, andre trænere går bare ind på kontoret, det er forskelligt, hvordan man arbejder sammen.

– Det er igen slet ikke relevant at skrive om. Hvad vil du vinde ved det?

Vi er et medie. Det handler ikke om at vinde noget. Vi fortæller historier om, hvordan det går op og ned i klubber som AaB. Det er vores arbejde. Hvis det er sandt, at du fik en advarsel – skriftlig eller ej – for at mobbe en ansat, er det selvfølgelig en meget, meget relevant historie.

Og dernæst, hvis det viser sig, at du var tætte venner med din chef, så I tog på skiferie sammen, er det også en del af fortællingen om, hvordan du kunne holde fast i dit job.

– Ja, men det er ikke fair, at du drager de konklusioner ud fra det.

Det er sådan, medierne arbejder, og hvad der er en historie eller ej.

– Kommer du så også til at skrive, at James (Gow, red.), Julius (Nagel, red.), Jack Cassidy og jeg alle kom ind klokken 6.30 på kontoret, og det meste af tiden gik vi først klokken 20.00? Fordi vi hele tiden havde travlt med at få AaB i den rigtige retning? Vi snakkede om træningerne, akademiet osv. Skriver du også det?

Hvorfor ikke?

– Det er da meget mere vigtigt end nu, hvor AaB er i et dårligt dagslys – så skyder vi på alt? Det er ikke relevant, og jeg vil ikke…

Menno, synes du ikke, det er relevant, at du har mobbet en kollega, og at du har fået en advarsel for det?

– Ehhh, det er for mig totalt… Jeg vil ikke svare på på den slags ting, fordi vi er i en hel proces over et helt år, og der sker mange ting.

Synes du, det er normalt, at en cheftræner mobber…

– Gode og dårlige ting. Ehm, ehm, jeg har også… ehm, jeg har gjort så mange ting i min private tid for at støtte min stab. Inviteret dem. Gjort ting med dem. Fordi vi ville bringe AaB derhen, hvor vi gerne ville hen.

– Og nogle gange i et helt år, når man ser hinanden… nogle gange så vi hinanden syv dage i træk, så…

Det er jo normalt i jeres branche. Det er sådan, det er.

– Jeg foretrækker meget mere, at vi lader AaB… Jeg ved godt, at det lige nu er en utrolig tid at skrive om AaB, men lad venligst folk være, og lad dem komme tilbage fra nedrykningen. Giv dem fred. Lad være med at lave historier. Jeg har altid været åben over for jer. Så for mig er det ikke relevant at skrive om. Og for mig er det her heller ikke Danmark, og hvordan jeg kender Danmark.

Okay, det er første gang, vi to taler sammen i telefon, men det er i orden at have det synspunkt.

– Ja, men lige nu kan du ødelægge folk.

Vi skriver om virkeligheden. Der er også andre parter end bare dig. Når du har en sag, hvor en person er blevet mobbet, er der to sider af sagen.

– Hvad er det for en virkelighed?

Du mener ikke, at der er en virkelighed, at hvis du har mobbet en person, og du har fået en advarsel for det? At det er en historie? Hvis jeg ikke kan fortælle dig om det og få dig til at forstå det, så…

– Jo, selvfølgelig kan du fortælle mig om det.

Men hvis jeg ikke kan overbevise dig om, at det er en relevant historie, så…

– Ja, men du har aldrig ringet til mig, når jeg har taget mig af spillerne. Fordi det er ikke det, folk vil høre. Og det er ikke sådan, jeg kender Danmark. Jeg synes, at man skal holde sig til facts. Og sandheden.

Selvfølgelig. Jeg kan forstå på dig, at du ikke har fået en skriftlig advarsel, men du må have fået en mundtlig advarsel.

– Jeg har sagt, at jeg ikke vil diskutere de her ting. Jeg vil virkelig gerne have, at AaB kommer tilbage. Lad folk være i fred.

Det forstår jeg. Vi har åbenbart to forskellige holdninger til mobning. Men jeg hører, hvad du siger.

– Du må ikke misforstå mig, men du må også respektere nogle ting, der sker i en klub. Der er mange ting, man kan skrive om, men man skal ikke ødelægge folk.

Jeg hører, hvad du siger.

– Men jeg vil ikke involveres i de her diskussioner.

Jeg hører, hvad du siger, men det her er som nævnt et interview, vi har hørt alle dine synspunkter, og jeg kommer til at være helt fair og fortælle præcis, hvad du siger i det her interview.

– Så hvad kommer du til at skrive om, hvad jeg har sagt?

Alt du nævner om æreskrænkelse og den skriftlige advarsel…

– Så lytter du ikke til mig. Du spørger mig om noget, som vi taler om, men mit svar er, hvad du kan skrive ned. Jeg vil ikke involveres i hele denne diskussion.

Du kommer ikke til at bestemme, hvad vi bringer fra dette interview. Det vil altid være journalisten, som bestemmer det. De ting, du siger, er naturligvis til citat, for som jeg sagde til dig, er det et interview, og det er ikke sådan, at du kan bestemme, at fordi du ikke vil involveres, så er det det eneste, du kan sige. Jeg stiller dig spørgsmål, som jeg gør i mixed zone, og du svarer.

– Ja, men jeg fortæller dig nu, hvad jeg gerne vil svare. Jeg vil ikke involveres i denne slags diskussioner.

Det hører jeg. Jeg respekterer det også, men alt det andet har du også sagt.

– Men jeg har sagt til dig, at jeg ikke vil have det ud i medierne.

Men det bestemmer du ikke. Det er ikke for at være ond eller noget, men det er ikke kilden, der bestemmer, hvad citaterne skal være, så skulle du fra start bare have sagt, at du ikke var interesseret i denne samtale. Men du kan ikke give en masse citater og efterfølgende sige, at det her er det eneste, jeg vil citeres for.

– Ja, men det er det, jeg har sagt hele tiden.

Hvordan?

– Jeg sagde, at jeg ikke ville involveres. Jeg har forklaret dig ting, men det er ikke det, jeg har bedt dig om at skrive ned.

Det forstår jeg, men det er ikke dig, der bestemmer det.

– Så lige nu prøver du at tackle mig med noget, du vil bruge imod mig?

Nej, jeg giver dig en fair chance. Du var med på bowlingtur, du kaldte personen noget i forhold til vægten, og vedkommende tog hjem ked af det. Det er faktum. At han skulle ligne en hval, eller hvad det er, du kaldte ham.

– Jamen, jeg vil virkelig ikke være en del af denne diskussion. Det er mit svar.

Men det, jeg siger, er, at jeg ringer til dig som journalist, og hvis du vælger at snakke, selv om du siger, at du ikke har nogen kommentar, så bestemmer du ikke, hvilke citater der skal med, medmindre vi aftaler det på forhånd.

– Det handler om forhold. Jeg har altid været åben og fair over for jer. Come on. Jeg vil ikke være en del af denne diskussion.

– Det er spild af tid. Også den del om skituren med James.

Det er selvfølgelig relevant, fordi han også er din chef.

– Vi har også kørt sammen til Lyngby og København i 10 timer.

Ja, men at tage på skiferie og drikke drinks og have det sjovt, det er noget andet end at køre til en kamp.

– Du skriver om vores private tid, som vi brugte på at få AaB til at blive bedre.

– Mit forhold til James var virkelig godt, vi brugte flere timer, end vi blev betalt for.

– Kan vi ikke holde det væk fra medierne? Det er ikke relevant.

Det forstår jeg, du siger, men det er virkelig ikke dig, der bestemmer, hvad, vi synes, er en relevant historie. Og vi vil altid være fair, og derfor hører vi dig ad om, hvorfor du tog på skiferie med din chef i en situation, hvor klubben var i Superligaen og endte med at rykke ned.

– Vi brugte tiden rigtig godt på at diskutere, hvad der var gået godt og dårligt. Og det er klart, at man står ikke på ski hele tiden. Du har middage. Møder. Og nogle gange skal man slappe af. Vi blev ikke fulde. Vi gik ikke ud for at feste.

– Vi er i en gruppe med 24 mennesker, og alle deler noget.

Så der er ingen billeder, hvor I drikker?

– Det kan jeg seriøst ikke huske.

– Jeg savner alle i AaB. Og jeg har kontakt med alle, det siger også alt.

Tipsbladet har været i kontakt med AaBs bestyrelsesformand, Jan Peters, uden at det er lykkedes at få en kommentar til historien, og efterfølgende har vi været i kontakt med AaB, som afviser at kommentere på vores oplysninger. 

James Gow er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.