Messi dukkede heller ikke op til mandagens Barcelona-træning

Lionel Messi dukkede ikke op til coronatest søndag og er også udeblevet fra sæsonens første træning mandag.



Den argentinske fodboldstjerne Lionel Messi er mandag udeblevet fra sæsonens første træning i FC Barcelona.

Det siger unavngivne kilder fra den catalanske klub til nyhedsbureauet AFP.

Messi anmodede i sidste uge officielt om at skifte til en anden klub efter mere end halvandet årti i Barcelona.

Søndag dukkede han ikke op til holdets obligatoriske coronatest, og mandag er han altså også blevet væk fra træning. Barcelonas nye cheftræner, Ronald Koeman, skød gang i sin første træning mandag klokken 17.30.

Messi og Barcelona er uenige om, hvordan argentineren kan forlade klubben.

Messi mener, at han stadig har ret til at aktivere en særlig klausul. Den lyder på, at Messi inden 10. juni i år kunne anmode om et klubskifte og derefter kunne få lov til at skifte til en anden klub gratis.

På grund af udbruddet af coronavirus er hele sæsonen blevet skubbet, og derfor burde fristen i juni også være skubbet, mener Messis lejr.

Det mener Barcelona dog ikke. Den catalanske klub forlanger derfor, at en potentiel køber betaler Messis frikøbsklausul.

Ifølge flere spanske og internationale medier og nyhedsbureauer lyder den på 700 millioner euro, hvilket svarer til 5,2 milliarder danske kroner.

La Liga, som styrer den bedste spanske fodboldrække, har fastslået, at den også er af den opfattelse, at Messis frikøbsklausul skal betales.

Messis seneste kamp for Barcelona var et ydmygende 2-8-nederlag til Bayern München i kvartfinalen i Champions League.

Det var kulminationen på en tid, hvor der i stigende grad har været uro mellem Barcelona-spillerne og ledelsen i klubben.

Særligt præsident Josep Maria Bartomeu har været en upopulær skikkelse.

/ritzau/






Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden


Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden



LIVE

Superliga-LIVE: Udebliver fra træning

Revser Alexander Zorniger

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Kontant dom over Elyounoussi



Cristian Romero LIVE

TransferLIVE: Går all-in på Tottenham-stjerne

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Her kan du se AGF mod Sabah FK

FCM-transfer i fare

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

OB vil have tidligere Superliga-profil

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

En sort plet på hans eftermæle

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Henter Mads Junker



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Færdig i dansk klub efter 2 dage

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Afsløring: FC København afviser millionbud

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde