Millioner og overlevelse på spil: Randers-direktør går rundt og tripper

Randers-direktør Søren Pedersen bider negle inden søndagens skæbnekamp i Odense – et opgør, der både kan sikre klubben prestige og millioner af kroner.



Det er kun et år siden, at der var mørke, tunge skyer over Kronjylland, men nu skinner solen for alvor på Randers FC. Klubben var i overhængende fare for at rykke ned i sidste sæson, men kronjyderne reddede sig i det sene forår. 

Nu kan holdet selv afgøre, om de skal med i det kommende mesterskabsspil, hvor der spilles om medaljer og Europa, og hvor nedrykning er noget, man kun læser om i avisen.

Inden sidste runde i grundspillet er Randers FC nummer seks, og det vil sige, at Thomas Thomasbergs mandskab med en sejr over OB søndag eftermiddag vil være sikret deltagelse i mesterskabsspillet. Uafgjort kan også være nok, men det sandsynlige er, at holdet så vil blive overhalet af enten FC Nordsjælland eller AaB – måske dem begge.

På direktionsgangene i Randers FC bides der negle her tre dage før skæbnekampen.

– Jeg er rigtigt spændt og går da lidt rundt og tripper. Hvis det stod til mig, spillede vi kampen med det samme, så vi kan få vores skæbne beseglet, men under alle omstændigheder er det en rigtig fin situation at stå i og meget mere, end vi havde forestillet os inden sæsonen, siger Randers-direktør Søren Pedersen til tipsbladet.dk.

OB sikrede sig adgang til mesterskabsspillet i seneste runde, og det vil sige, at fynboerne som noget nær det eneste mandskab i Superligaen ikke behøver have nerverne uden på tøjet i sidste runde.

Det kan både være en fordel og en ulempe for Randers FC, påpeger Søren Pedersen.

– OB kan spille frit, og det kan være både godt og skidt for os. Det kan være, de tager lidt let på det, men det kan også være, de bare giver los. Vores fokus er imidlertid på os selv, og så håber vi selvfølgelig, at vi kan komme med i top seks, som vil være fantastisk for klubben, siger direktøren og tilføjer:

– Vi har ikke glemt, at vores målsætning er at gå fri af nedrykning, og som tingene er, kan vi ikke blive dårligere placeret end nummer otte, hvilket giver os mulighed for selv at vælge pulje. Så vi står fint under alle omstændigheder, men det ville da være fantastisk at sikre overlevelse ved at komme med i et mesterskabsspil. 

Det solide fundament er tilbage
Søren Pedersen lægger ikke skjul på, at han skal knibe sig selv i armen, når han ser på, hvor meget Randers FC har rykket sig det seneste år. På samme tidspunkt sidste år var klubben i kaos med blandt andre Ricardo Moniz og Michael Gravgaard som spetakelmagere.

Nu er der stille i Kronjylland, og det er sådan, man har det bedst i Randers FC.

– 2018 var på mange måder op ad bakke, hvor vi måtte kæmpe hårdt for at overleve. Så stod en ny sæson for døren med ny træner og mange nye spillere, og der var mange spørgsmålstegn, men det er gået over al forventning. Ligegyldigt hvordan det går på søndag, må jeg bare sige, at det er sgu godt klaret.

– Der er kommet ro på de indre linjer, og vi har fået sammensat en gruppe af mennesker, der fungerer som en enhed. Vi har igen et solidt fundament, og det er vigtigt, for man kommer ingen vegne med individualister. Det er en af de helt store forskelle, der er sket i Randers FC i løbet af det seneste års tid, lyder det fra Søren Pedersen

Millioner på spil i sidste runde
Søndag eftermiddag handler det først og fremmest om at sikre sig adgang til top seks og de sportslige muligheder, det fører med sig, men for Søren Pedersen handler det også om andet.

Det er hans job at få kasseapparatet til at stemme i Randers FC, og den opgave bliver markant nemmere, hvis holdet sniger sig med i top seks. Der er således mange millioner på spil i sidste spillerunde.

– Det fylder nok mere hos mig, end det gør for spillerne og træneren. Der er meget stor forskel på, om vi bliver nummer seks eller syv. Der er TV-penge, der er flere interessante kampe i et mesterskabsspil, og det gør, at vi får flere tilskuerindtægter samtidig med, at det er et bedre udstillingsvindue for de spillere, vi håber, vi på et tidspunkt kan sælge, siger Søren Pedersen.

Har du et bud på, hvor mange millioner der er til forskel?

– Det er svært at sætte beløb på, men der er rigtig stor forskel. Det er der slet ikke nogen tvivl om. 

Opgøret mellem OB og Randers FC fløjtes – som alle rundens øvrige kampe – op søndag klokken 17.00. 





Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Speakman om transfer: En unik situation

Han er den nye Superliga-juvel!

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Lindstrøm skifter til Schalke

Ny Brøndby-stjerne afviste andre Superliga-klubber

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

OB – Sønderjyske



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Stor ændring i AGF?

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Kæmpe transfer under opsejling



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller