Forventningerne og ambitionerne var store, da FC København i West Ham hentede Nathan Trott, der i de foregående sæsoner havde været en af Superligaens bedste målmænd i Vejle.
Men det gik hverken som Nathan Trott eller FC København havde håbet.
Trott startede som fast mand i buret i 2024/2025-sæsonen, men efter nogle dyre fejl besluttede Jacob Neestrup, at unge Theo Sander skulle have chancen mellem stængerne.
Sander viste sig heller ikke at være det rette valg, og derfor blev Diant Ramaj hentet til FC København i starten af 2025.
Siden har Nathan Trott kun fået enkelte indhop, og i sommer skiftede han til Cardiff på en lejeaftale med købsoption.
I et stort interview med Tipsbladet fortæller Nathan Trott om sin tid i FC København, hvor en hård samtale med Jacob Neestrup blev skelsættende for hans fremtid i klubben, som han ikke kan se sig selv tage tilbage til.
– Jeg havde en rigtig god start i de første par måneder, men personligt har det været en hård tid. På banen lavede jeg nogle fejl, som nok har kostet nogle point, og efterfølgende røg jeg ind og ud af holdet.
– Anden halvdel af sæsonen var meget svingende, og det er svært at spille op til ens bedste, når man ryger ind og ud af holdet, og tingene skifter hele tiden. Der var også nogle ting uden for banen, som ikke gjorde tingene bedre, så det var en hård tid, men jeg nød virkelig klubben, fansene og især mine holdkammerater, som hjalp mig meget.
Artiklen fortsætter under billedet..

FC København sagde offentligt, at de var på jagt efter en ny førstekeeper. Hvordan var det for dig?
– Det sagde de meget tydeligt i offentligheden, og det var ikke rart. Den måde, de håndterede det uden for banen, var ikke den bedste måde. Ikke at jeg blev såret, men det gik bare op for mig, hvordan de så mig, siger Nathan Trott og fortsætter:
– De gjorde, hvad de fandt bedst for at få klubben til at vinde trofæer, så jeg tager det ikke alt for personligt, men jeg er ikke enig i den måde, de håndterede det på, men sådan noget kan ske i fodbold.
Hvad savnede du fra FC København og den måde, de håndterede tingene uden for banen?
– De kunne godt have kommunikeret bedre. Jeg vil ikke gå i detaljer med de ting, der blev sagt, men der blev sagt nogle ting, og mit forhold til træneren sluttede efter noget, han sagde til mig. Efter det var der ingen vej tilbage.
Hvordan føler du dig behandlet af FC København?
– Jeg vil ikke have for ondt af mig selv, for jeg nød virkelig at spille der. Men anden halvdel af sæsonen var hård, især de ting, der blev sagt til mig, og de ting, jeg hørte, der foregik i kulissen.
– Som spiller vil man have, at ens træner er der for én, og at han bakker én op og giver selvtillid. Men da tingene ikke gik vores vej, og det ikke gik godt, blev jeg brugt som syndebukken. Jeg var den eneste, der blev erstattet i vinter-transfervinduet, og der stod det klart for mig, at de ville have mig væk hurtigst muligt, siger Nathan Trott.
Artiklen fortsætter under billedet…

Så du savnede mere støtte fra Jacob Neestrup og flere chancer på banen?
– Jeg ville gerne have haft mere tillid. Man går ikke fra at være Superligaens bedste målmand til slet ikke at kunne spille i Superligaen.
– Jeg havde brug for mere tid, for jeg havde lige skrevet under på en længere kontrakt, og jeg havde virkelig glædet mig til at være fremtidens målmand, for jeg elsker virkelig byen, klubben og fansene.
– Jeg ville gerne bevise mig selv efter vinterpausen, hvor vi havde mere tid til at tænke over tingene, så jeg synes, jeg fortjente mere tillid, men de trykkede på den røde knap, da det ikke gik godt.
Fortryder du, at du skiftede til FC København?
– Nej, slet ikke. Jeg er glad for, at jeg tog dertil. Det er den største klub i Skandinavien, og jeg er glad for de relationer, jeg har fået til mine holdkammerater, for de har hjulpet mig igennem de svære perioder i sæsonen.
– Sådan noget her kan ske i fodbold, så jeg kommer aldrig til at fortryde, at jeg skiftede til FC København, selvom sæsonen var hård. Jeg har en masse gode minder derfra – blandt andet at vi vandt The Double, og det tog en masse hårdt arbejde at komme dertil.
Hvordan er din dialog med FC København lige nu?
– Jeg snakker med Kim (Christensen, red.) ret ofte. Han skriver altid og lykønsker mig, når det går godt. Vi har et godt forhold, så ham snakker jeg med i nogle af weekenderne, hvor vi lige skrives ved, og han er glad for, at det går mig godt.
Nathan Trott har spillet 30 kampe for FC København. Om det bliver til flere i fremtiden, må tiden vise.
Jacob Neestrup svarer på kritikken
Til Tipsbladet har FC København-træner Jacob Neestrup givet et skriftligt svar på den kritik Nathan Trott har af sin tid i klubben.
-Vi er glade for, at det går godt for Nathan Trott i League One, og at han har fået en god start. Vi har forståelse for at det aldrig er en rar besked at modtage, når man får at vide, at man ikke skal forvente spilletid. Det er hverken første eller sidste gang, at dette sker i F.C. København, siger Jacob Neestrup og fortsætter:
– Nathan fik som den første at vide, at vi ville kigge os om efter en ny målmand, og vi ville være meget ærlige omkring det i vores kommunikation eksternt, da rygter ofte opstår i medierne. Fokus vil altid være på at sætte det bedste hold, og vælge de spillere som kan levere de resultater som klubben har brug for. Her blev Nathan valgt fra, og Diant Ramaj valgt til og det var en af mange elementer, som var med til at give os et meget flot forår som sikrede os the double. Vi ønsker forsat Nathan held og lykke i Cardiff, afslutter Neestrup.
LIVE
TransferLIVE: FCM henter spiller i Dortmund
EKSKLUSIVT
Afsløring: David Stückler forlænger med Cremonese
MEDIE
De vil ansætte Guardiola som landstræner
MEDIE
Færdig i Superligaen: Nu lander han lang kontrakt
INTERVIEW
Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’
EKSKLUSIVT
Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’
LIVE
VM-LIVE: Vil de ændre VM igen?
NYHEDER
‘Det er et større problem for os’
INTERVIEW
TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende
TRANSFER
Bekræfter jagt på FCK-stjerne
TOPNYHED
Peter Crouch i kødet på Schmeichel efter kritik
NYHEDER
Kjell Wätjen: Derfor skifter jeg til FCM
NYHEDER
Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’
TRANSFER
Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM
NYHEDER
Norge overhaler Danmark på verdensranglisten
NYHEDER
Hylder FC København og Brøndby
MEDIE
Jess Thorup på vej til denne klub
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
NYHEDER
Patrick Olsen: Derfor forlader jeg AC Horsens
INTERVIEW
‘Kæmpe cadeau til AGF’
NYHEDER
FCK-spiller har revet skulderen af led
MEDIE
FC København i intense transferforhandlinger
AVIS
Mysteriet Bardghji – har et hav af tilbud
MEDIE
AC Milan vil hente Man Utd-profil
TRANSFER
Jacob Ambæk rygtet væk – nu reagerer BIF-boss
INTERVIEW
Zorniger var sur – Ejdum reagerede prompte
TOPNYHED
Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TIPSBLADETS DOM
Høj klasse – det var vidunderligt lavet!
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland køber Kjell Wätjen
HELT VILDT
Historisk transfer – FC København tjener kassen
INTERVIEW