Da Rusland invaderede Ukraine for snart et år siden, havnede flere sportsfolk i en kattepine. En af dem var FC Københavns nye angriber Jordan Larsson.
Svenskeren tørnede på det tidspunkt ud for Spartak Moskva og boede i den russiske hovedstad med sin kæreste og søn, der var få måneder gammel.
– Man kan jo ikke sammenligne det med det, mennesker i Ukraine gik igennem, men det var bekymrende, siger 25-årige Jordan Larsson.
– Vi vidste ikke, hvad der skulle ske. Om vi kunne komme derfra. Om der ville komme til at ske noget i Rusland, siger han.
Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) sørgede forholdsvis hurtigt for at udelukke russiske klubber fra alle europæiske turneringer.
Samtidig åbnede Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) en lem, der kunne få spillere ud af Rusland, hvis de ikke havde lyst til at blive. Alle kunne få deres kontrakter ophævet. Men helt let gik det ikke for Jordan Larsson.
– Jeg ville egentlig væk med det samme, men klubben sagde, at vi skulle blive. De sagde, at der ikke var nogen krig, og at det bare var en militær operation, siger Jordan Larsson.
Han har tidligere fortalt, at der opstod forvirring om, hvorvidt spillere kunne få lov at komme ud af Rusland, og først i april slap han væk.
– Vi var flere udenlandske spillere, og der var mange, der valgte at blive. Det var kun mig og en brasilianer, som valgte at smutte.
– Det var ikke så enkelt. Klubben sagde, de ville have os til at blive, men i sidste ende må man gøre, hvad der føles bedst, og det var helt klart den bedste beslutning for min familie og mig at komme væk, siger Larsson.
I første omgang rykkede han til AIK i Stockholm, og i sommer fik han kontrakt i Schalke 04. Opholdet i Tyskland gik dog ikke som håbet. Det blev til 11 kampe i Bundesligaen uden scoringer for angriberen.
Ifølge ham selv skyldes det, at han blev brugt forkert.
– Jeg kan godt se, at når man spiller 11 kampe uden at score som angriber, så ser det ikke så godt ud, men når man spiller på forskellige positioner hele tiden, er det svært at præstere, siger Jordan Larsson, som er optimist i forhold til den halvårige lejeaftale hos FCK.
– Jeg ved, hvilke kvaliteter jeg har, og hvis man bruger mig på den rette måde, kan det blive godt, siger Jordan Larsson.
Den 25-årige angriber er søn af det svenske ikon Henrik "Henke" Larsson, men når talen falder på farmand, så ryger paraderne op.
– Jeg tænker ikke på det. Han var den fodboldspiller, han var, og jeg er den, jeg er. Det kan ikke sammenlignes. Jeg skal være et navn for mig selv, og jeg gider egentlig ikke snakke om det, siger han.
Jordan Larsson kan få officiel FCK-debut i forårspremieren ude mod Silkeborg, der har kickoff søndag klokken 16.
/ritzau/
LIVE
Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
Her kan du se Debrecen mod FC København
TOPNYHED
FC København skal møde kæmpe ikon
NYHEDER
Tre vender tilbage for FC Midtjylland
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
TRANSFER
FC København udlejer Jonathan Moalem
LIVE
TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
MEDIE
Følger Superliga-stjerne tæt
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
AVIS
Dansk angriber sat til salg
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
EKSKLUSIVT
Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
TIPSBLADET SPECIAL
‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’
NYHEDER