De har hentet mange på papiret spændende navne i OB denne sommer, og der er inden starten på sæsonen allerede hentet syv helt nye spillere, hvor en del af dem er ukendte for den almene dansker.
Der er for eksempel ikke mange, der kender Rami Al-Hajj, som Tipsbladet har sat fokus på her.
Og så er der næppe mange, der kender 26-årige Sven Köhler, der kommer fra en tilværelse i den tredjebedste tyske række.
Men han er dygtig, lyder det fra den tyske journalist Harald Pistorius, der er sportsredaktør på mediet Neue Osnabrücker Zeitung, og som i mange år har fulgt det lokale hold VfL Osnabrück.
Så det er en spiller, som fans af OB godt kan glæde sig til at følge.
– Han er en klassisk 6'er, men også en god allrounder, der kan spille som nummer 8 på banen. Han spillede i Osnabrück sin bedste sæson som 6'er.
– Det er en spiller, der er dynamisk og er hård i duellerne. Aggressiv, men med kontrol. Han har et godt overblik og flytter bolden fra side til side. Han har også et godt skud og scorede tre gange på skud fra uden for feltet sidste sæson. Han løber meget i kampene, men han mangler nok lidt fart, uden at jeg vil kalde ham langsom.
– Han er en rigtig leder, og her i Osnabrück kaldte vi ham for quarterbacken på holdet. Der er ikke så stor forskel på toppen af 3. Liga, der er en professionel liga, og bunden af 2. Bundesliga, så hans niveau er rigtig fint, siger Harald Pistorius til Tipsbladet og forklarer, at Osnabrück gerne have beholdt Sven Köhler efter oprykningen til 2. Bundesliga, men at spilleren søgte et eventyr.
Stortalent
Selv om det ikke er til at se, når en dansk klub henter en 26-årig midtbanespiller fra en klub i 3. Liga i Tyskland, var Sven Köhler et stort, stort talent, da han kom frem i Tyskland.
Som ung blev han spottet af Borussia Dortmund, og senere kom han også til Schalke 04. Det var her, at han spillede på U19-holdet med Leroy Sané, der har mange tyske landskampe på cv'et og har vundet mesterskaber hos Manchester City og FC Bayern München.
Det hold, de to spillede sammen på, blev tysk mester i U19-rækken, og tanken var, at begge ville få en plads i førsteholdstruppen hos Schalke 04.
Men det fik Sven Köhler ikke, og i stedet blev han sendt på klubbens reservehold i den fjerdebedste tyske række. Det var tæt på at koste ham alt.
– Nogle gange går det bare ikke med de unge, som man tror. Han var utilfreds, men i stedet for at kigge indad, kiggede han på alle de andre. Jeg ved ikke, om han blev smidt ud, men han måtte forlade Schalke.
– Han faldt ned i et sort hul, som vi siger i Tyskland. Så han rejste hjem til Lippstadt. En spiller, der drømte om at blive professionel, løb pludseligt rundt som amatør i den femtebedste række. Hans arbejde var at male vægge og sætte telte op, siger Harald Pistorius.

Sven Köhler, til højre i billedet, i aktion for sin nu tidligere klub VfL Osnabrück. Foto: Getty Images
Journalisten har mange gange talt med Sven Köhler gennem årene i VfL Osnabrück, og han kan derfor berette, hvordan midtbanespilleren kom tilbage på hesten igen.
– Han var heldig at møde en i sin hjemby, som kunne hjælpe ham. Zlatan Vidakovic. Han stillede de rigtige spørgsmål – "hvad vil du med dit liv, og hvad vil du med din fodbold?". Sven Köhler endte med at bo hos ham og familien. De tog ham ind, som var han deres søn. Köhler har selv fortalt, at det åbnede hans syn på livet. Han begyndte at nyde at spille fodbold igen. Og han fandt pludseligt den glæde, han havde, da han forelskede sig i spillet som barn.
Sven Köhler har haft op- og nedture gennem sin karriere, men en af opturene kom, da han var glad for sin fodbold. Det var her, at han blev opdaget af VfL Osnabrück.
– Osnabrück kendte til ham, og i 2019 var han så med i en testkamp for Lippstadt mod Osnabrück. Det var minus 10 grader – du kan lige forestille dig, hvor meget jeg frøs, da jeg så den testkamp. Banen var stenhård. Her kunne man bare se, at han var alt for god til at spille på det niveau, så Osnabrück hentede ham i sommeren 2019, siger Harald Pistorius.
Nej tak til tatoveringer
Siden byggede Sven Köhler bare på sit spil og blev en af de vigtigste profiler på det Osnabrück-hold, der tager turen i 2. Bundesliga nu.
I foråret var Armenia Bielefeld meget interesseret i at hente Sven Köhler, men en aftale blev aldrig til noget.
Og det nyder OB så glæde af nu.
– Han ville gerne prøve et eventyr og at spille i en ny klub. Han havde jo faktisk kontraktudløb, men da klubben rykkede op, blev hans aftale også automatisk forlænget med et år. Så han har måske mistet en del penge, da han ikke har fået en kæmpe sign-on-fee nu, men han har selv sagt, at det var vigtigere at være en del af holdets succes og de følelser, der er fobundet med det. Han er en meget emotionel, åben og positivt tænkende, siger Harald Pistorius, der også deler en anden lille ting omkring tyskeren:
– Han er ikke vild med tatoveringer. Så da resten af holdet fik lavet en tatovering med 90+6, fordi de scorede det afgørende mål sent i tillægstiden i den sidste kamp mod Dortmunds reservehold, stod han over. Han var glad, men konstaterede bare "det der er ikke noget for mig".
– Han er vel den eneste spiller i verden, der ikke har en tatovering, siger Harald Pistorius med et glimt i øjet.
Sven Köhler har fået en treårig aftale i OB, og han er allerede gået i gang med opstarten i Odense. Se her, hvornår alle Superliga-hold starter op.
LIVE
TransferLIVE: FCK udlejer stort talent
MEDIE
Chokskifte? Har budt på Højbjerg
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
MEDIE
Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker
MEDIE
De vil ansætte Guardiola som landstræner
INTERVIEW
Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’
LIVE
VM-LIVE: Vil de ændre VM igen?
EKSKLUSIVT
Afsløring: B.93 henter ny profil i Bassel Jradi
TOPNYHED
Maxsø træner med i Brøndby
EKSKLUSIVT
Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’
MEDIE
Fraværende til træning – meldes tæt på klubskifte
MEDIE
Færdig i Superligaen: Nu lander han lang kontrakt
NYHEDER
‘Det er et større problem for os’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Frankrig – Spanien
INTERVIEW
TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende
TOPNYHED
Peter Crouch i kødet på Schmeichel efter kritik
NYHEDER
Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl
TRANSFER
Bekræfter jagt på FCK-stjerne
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
TRANSFER
Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM
NYHEDER
Patrick Olsen: Derfor forlader jeg AC Horsens
INTERVIEW
Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
INTERVIEW
Zorniger var sur – Ejdum reagerede prompte
MEDIE
FCK enig med danskerklub om Elias Achouri
INTERVIEW
Tæt på gennembrud? ‘Han er sindssygt direkte’
INTERVIEW
‘Kæmpe cadeau til AGF’
MEDIE
FC København i intense transferforhandlinger
NYHEDER
Kjell Wätjen: Derfor skifter jeg til FCM
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
MEDIE
Jess Thorup på vej til denne klub
INTERVIEW
Nørgaard fremlægger sin Vallys-plan
NYHEDER
Norge overhaler Danmark på verdensranglisten
TRANSFER