SAN SEBASTIÁN (Tipsbladet): FC Midtjylland er på jagt efter en stor overraskelse, når man torsdag aften møder Real Sociedad på udebane.
Midtjyderne spiller europæisk for fjerde gang på fem sæsoner, og mens det sandsynligvis kommer til at kræve alt, holdet har i sig, og en god portion held, hvis man skal videre i Europa League, har FCM haft gode resultater før.
Tipsbladet har samlet FCM’s fem bedste resultater i Europa her.
1-0 ude over Manchester City i 2008
Manchester City var en klub i kaos, der et par uger senere, lige efter returkampen mod FC Midtjylland, blev solgt til deres nuværende og helt ekstremt rige ejere, emiratet Abu Dhabi.
Men derfor blev FC Midtjylland stadig ikke regnet for noget, og man kunne godt fornemme det i kampen, som FCM fik lov at sætte et uventet stort aftryk på.

Danny Olsen scorede det enlige mål på tørt hug fra kanten af feltet, og midtjyderne kunne såmænd også have scoret yderligere, hvis de havde haft en smule ekstra held og dygtighed i tilløbene mod et noget uengageret City-mandskab.
Returen endte i knuste ulve-hjerter via et ufortjent City-mål fra FCM-stopperen Danny Califf i dommerens tillægsminutter og så sejr i straffesparkkonkurrencen, men sejren i Manchester var stadig flot.
1-1 ude mod Southampton i 2015
Southampton klinger måske ikke af det helt store i disse dage, hvor holdet med danske chefer nu for anden gang på 24 måneder rutsjer ud af Premier League efter overhovedet ikke at have været god nok til bedste række.
Men dengang var Southampton en krydsning af, hvad Brighton de seneste år og Nottingham Forest i denne sæson har været i verdens stærkeste fodboldliga.
Der var store forhåbninger til, at Ronald Koeman kunne holde Southampton inde i billedet til Europa-pladser i toppen af rækken, og selv om de store spillersalg var begyndt, havde Southampton den helt forrygende Sadio Mané i front og et vældig dynamisk og hurtigt hold.
Southampton forsøgte at sætte sig igennem på tempoet, men i en fremragende kamp af defensiven, målmand Johan Dahlin og Tim Sparv som det store bindeled foran forsvarskæden skabte den ny FCM-træner Jess Thorup et fantastisk flot resultat, hvor et mål af Morten ‘Duncan’ Rasmussen i returkampen i Herning sendte FCM i Europa League med samlet 2-1.
Bedriften blev ikke mindre af, at FCM lige havde lidt en forfærdelig skuffelse ved at ryge ud i kvalifikationen til Champions League mod et meget jævnt APOEL fra Cypern.
Det var reelt FCM’s største hidtil bedrift i Europa, og det skulle blive bedre endnu.

2-1 hjemme over Manchester United i 2016
Det var sandt for dyden ikke det Manchester United-hold, vi havde kendt fra Ferguson-æraen, og halvandet år inde i Louis van Gaals regeringstid var hollænderen også ved at være metaltræt.
Da Tipsbladet talte med hollænderen på pressekonferencen før kampen, beklagede van Gaal siger over den manglende tålmodighed og interesse for talentudvikling, mens de britiske journalister og United-fans spurgte sig selv, om bunden snart var nået.
De efterfølgende ni år har trods et par andenpladser og trofæer i pokalen og Europa League vist, at van Gaal-æraen ikke var så slemt endda, men slem var oplevelsen for United i Herning.
Gæsterne kom foran og så trods uinspireret spil ud til at klare skærene, men Pione Sisto og unge Paul Onuachu gjorde en flot figur og gav FCM en yderst overraskende men som sådan fortjent sejr.
I returen fik en total ukendt Marcus Rashford fra U/23-holdet, som superstjernen Wayne Rooney ikke anede hvem var, debut og kørte rundt med André Rømer, men for det daværende FC Midtjylland var United-sejren hjemme det største hidtil.
4-1 hjemme over Slavia Prag i 2020
Det var corona-tid, alting var mystisk, og efter det enlige gruppespil i 2015 hang dynen igen over FC Midtjylland i Europa.
Man kunne ikke klare sig og tabte snævre kampe, når presset var størst.
Men i de vanvittige uger, hvor der i efteråret skulle spilles Champions League-kvalifikation på tomme arenaer, slog FCM til, ikke mindst mod Slavia Prag.
Det begyndte, helt upassende, med fyrværkeri ved kickoff, og røgen var ikke blæst væk endnu, før Slavia var foran.
FCM var dybt presset, og Sory Kaba udlignede men brændte så et afgørende straffespark, da der var seks minutter tilbage på uret.
Til FC Midtjyllands held viste det sig, at målmanden ifølge VAR-billederne var gået før tid.
Alexander Scholz tog kuglen og sparkede sikkert andet forsøg fra 11 meter i kassen, og så knækkede de hårdtarbejdende gæster.
FCM fik kun to uafgjorte fra det efterfølgende gruppespil (mod Liverpool og Atalanta), men det har her, FCM’s nu fem gode år i Europa begyndte, og også på turen til Liverpool, kimen til det nuværende ejerskab blev lagt.

5-1 over Lazio hjemme i 2022
Mesterskabet var endt hos FC København, Bo Henriksen blev fyret, og afløseren Albert Capellas havde svært ved at komme igennem med sine ideer om en ny og langt mere boldbesiddende stil.
Men i Europa League gik det fint, og kampen mod Lazio blev spillemæssigt den bedste, FC Midtjylland nogensinde har spillet i Europa.
Emiliano Martínez spillede forrygende på den defensive midtbane og blev her en mand, de store klubber i Europa ville have fat i, men ingen kunne overstråle Gustav Isaksen.
Isaksen kørte rundt med superstjernerne fra Rom, der sjældent havde oplevet noget lignende, og Lazios spillere og trænerstab roste den blonde midtjyde til skyerne efter kampen.
Lazio endte så også med at betale over 100 millioner kroner for Isaksen den efterfølgende sommer, hvor danskeren her i 2024/25-sæsonen er ved at slå sit navn fast i italiensk fodbold.
LIVE
TransferLIVE: Omstridt Chelsea-mand på vej væk?
LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel
TRANSFER
Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”
AVIS
Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer
INTERVIEW
“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”
TOPNYHED
Ekstraregning på 441.942,58 kroner
LIVE
Superliga-LIVE: ‘Ville tro, vi havde tabt sutten’
BIZART
Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp
OPTAKT
OB – Sønderjyske
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris
TRANSFER
Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Her er AGF, FCK, FCN og FCM’s mulige modstandere
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
INTERVIEW
Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt
TOPNYHED
Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
TIPSBLADETS DOM
Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
Helenius om kaosdagen i Aston Villa: “Alt ramlede”
TIPSBLADETS DOM
Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen
TIPSBLADETS DOM
Han er den nye Superliga-juvel!
INTERVIEW
Ude af Brøndby-truppen: ‘Afsøger markedet’
NYHEDER
Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel
INTERVIEW
BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!
INTERVIEW