Ny sportsdirektør i FCK: Her er alle Peter Christiansens handler i AGF

Det er nye vinde i FC København, hvor Jess Thorup står for at hente resultater på banen, og hvor Peter “PC” Christiansen skal sikre, at der bliver lavet gode indkøb og solgt spillere til gode priser.

De to kommer til at tegne butikken, og hvor Thorup allerede har sat sig i trænersædet, gør Peter Christiansen det senest til april, da han har en opsigelsesvarsel i AGF. 

Men hvordan har AGF-sportschefen egentlig klaret sig på transfermarkedet? Det kiggede Tipsbladet nærmere på i sommer, hvor alle Superliga-klubbers transfers fra 2016 frem til med januar 2020. Altså ikke sommervinduet med, da man skal bruge lidt tid på at se, hvordan spillerne så præsterer på banen.

Vi bringer her overblikket for “PC”.

Peter Christiansen, der tidligere har været sportschef i Randers, var chefscout i AGF og overtog jobbet som sportschef fra Jens Andersson i december 2016. I januar 2017 hentede klubben kun Mikkel Rask ind, der af Tipsbladet fik karakteren 3 på skalaen 1-6.

Så det første “PC”-transfervindue, hvor der for alvor skete noget, var i sommeren 2017.

Herunder er listet år for år de forskellige transfers.

Herunder 2018/2019-transfervinduet:

Herunder 2019/2020-transfervinduet:

I Tipsbladet fik AGF karakteren 3 for strategisk tydelighed samt 3 for strategisk succes i perioden fra 2016 til januar 2020. Generelt scorede AGF i perioden karakterer, der er i den bedre halvdel i Superligaen.

Tipsbladet skrev i sommer følgende om AGF
I begyndelsen af perioden i 2016 og 2017 kunne man dårligt nok tale om en transferstrategi – nedrykningerne i 2010 og 2014 kunne tydeligt ses med en AGF-trup, der var et kludetæppe som man oftest kun ser i de vildere sydeuropæiske eller engelske klubber.

Under Peter ”PC” Christiansen har man haft en tilgang, der minder om ”PC” og direktør Jacob Nielsens tid i Randers med relativt prisvenlige men vellønnede profiler, der skulle spille med om Top 6 og samtidig kunne sælges med profit, mens der over årene er blevet kørt flere egenudviklede spillere i stilling.

Der har været en del, for ikke at sige for mange, forbiere undervejs, men samlet set udvikler AGF’s transferarbejde og trupdannelse sig i den rigtige retning. Man er endelig ved at blive god til at sælge, noget AGF ikke har evnet i æraen med professionel fodbold. Det sidste er lige ved at trække AGF’s karakter op, men lunkne sæsoner i 2017, 2018 og 2019 trækker for meget ned.