Ny Super League-præsident: Derfor gør vi det

Real Madrid og Super Leagues præsident mener, at ny turnering er nødvendig efter store økonomiske tab.



En kontroversiel beslutning om at stifte en udbryderturnering blev taget for “at redde fodbolden”.

Det siger Florentino Pérez, der er præsident i Real Madrid og præsident for den nye Super League, natten til tirsdag.

Det er Pérez’ første udtalelser, siden det natten til mandag blev kendt, at 12 storklubber i Europa planlægger at starte en ny liga.

Ifølge Pérez er fodbold “nødt til at udvikle sig” og “følge med tiden”.

– Hver gang, noget ændrer sig, er der altid mennesker, der er imod det. Og vi gør det her for at redde fodbold på et kritisk tidspunkt, siger Pérez til det spanske tv-program El Chiringuito de Jugones.

– Seertallene falder, og indtægter for senderettigheder falder. Noget skal gøres. Vi er alle ruineret, siger præsidenten.

Pérez peger på, at seertallene blandt andet er faldet, fordi yngre mennesker ikke længere er interesserede i fodbold, fordi kvaliteten er dårlig, og de har andre platforme, de bruger mere tid på.

Real Madrid er blandt tre af de spanske storklubber, der står bag Super League, foruden FC Barcelona og Atlético Madrid.

Premier League-klubberne Manchester United, Liverpool, Manchester City, Chelsea, Arsenal og Tottenham er også med i planerne.

Fra Italien er AC Milan, Inter og Juventus med om bord.

Pérez mener, at topholdene taber penge i øjeblikket og har brug for en ny drivkraft.

– Tilsammen har vi mistet fem milliarder euro. På to sæsoner har Madrid mistet 400 millioner, siger han.

– Når du ikke har anden indkomst end fra tv, skal du finde en løsning på at skabe mere spændende kampe, som fans fra hele verden vil se med alle de store klubber.

– Her kom vi frem til løsningen, at i stedet for at have en Champions League kunne vi have en Super League, der vil være i stand til at lindre det, vi har mistet, siger Pérez.

Beslutningen om en udbryderliga har udløst massiv kritik på tværs af sportsverden såvel som på den politiske scene.

Både Frankrigs præsident, Storbritanniens premierminister og Spaniens regering har således kritiseret projektet med en udbryderliga.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har desuden truet med at udelukke medstiftende klubber i Super League fra landsholdet.

/ritzau/Reuters







LIVE

TransferLIVE: Tobias Slotsager får ny agent

Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet

Færdig i dansk klub efter 55 dage

Her kan du se FC København mod FC Polissya

Jagtet af FCK og BIF: Nu er der landet stort bud

FCK-træner slår fast: Han er førstevalget

LIVE: FC København skal videre i Conference League



LIVE

Superliga-LIVE: Byder stort beløb på FCM-profil

Tidligere Superliga-træner dybt involveret

Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool

LIVE: AGF på svær opgave i Champions League

Ny FC København-stjerne imponerer

Landet i Danmark – lægetjek tirsdag



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Revser FC København: ‘Arrogant’

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni

Her er FC Københavns pris på William Clem

Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansker i rekordtransfer

DBU bekræfter vildt FIFA-brev

Slår transferrekord for Superliga-angriber

Superliga-retur?

Har budt en milliard

Surt show – dumpet!

Er han FCK’s joker i europæisk gyserkamp?

Endnu et forbund i kødet på FIFA

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding

Jagter dansk landsholdsspiller



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Transferjournalist med Nørgaard-melding

‘Jeg kan se Olti på den højeste hylde’

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

Her er Andreas Skov Olsens nye klub