OB har lige nu 23 mand i truppen – herunder to reservekeepere til Sten Grytebust samt helt unge spillere som Mathias Jørgensen, Jonathan Harboe og Mads Frøkjær. En trio, der er masser af potentiale i, men som næppe kan gå ind og gøre den store forskel nu og her. Så reelt er det ikke ret mange spillere, fynboernes nye cheftræner, Jakob Michelsen, har at vælge imellem.
Og uret tikker.
Om godt en uge går OB på banen til den første kamp i den nye sæson, når oprykkerne fra Vendsyssel FF tager imod, men sportsdirektør Jesper Hansen ryster ikke i bukserne. Foreløbig er midtstopperen Alexander Ludwig den eneste nyerhvervelse i OB, og det vil sige, at spillere som Rasmus Jönsson og Joan Simun Edmundsson ikke er blevet erstattet.
– Jeg ville være helt tryg ved at sende det her hold i kamp i Superligaen, og det har jeg også talt med Jakob om. Vi har fået Alexander Ludwig ind, som er kommet rigtig godt fra start, og vi har en stor tro på de spillere, vi har, så selv om vi gerne vil hente nogle udefra, er der intet hastværk, og jeg ville være helt rolig, hvis Superligaen startede i morgen, siger Jesper Hansen til tipsbladet.dk og fastslår, at man ikke skal sætte næsen op efter nye OB-spillere inden Superliga-premieren:
– Det er der ikke noget, der tyder på. Men det kan gå stærkt, det ved vi. Vi undersøger tingene grundigt, og så glæder vi os i mellemtiden over, at vores nuværende trup har taget rigtig godt imod den nye spilfilosofi.
Han understreger imidlertid, at OB-truppen skal forstærkes, og han er på udkig efter en lille håndfuld nye spillere.
– Lige nu har vi en trup på 23 mand og herunder nogle U19-spillere. Vi skal have minimum to mere, og det kan også sagtens blive tre. Det kan også være, der sker nogle afgange. Selv om vi ikke levede op til vores målsætning i sidste sæson, har vi dygtige spillere, og der er også interesse udefra. Hvis vi mister en eller to spillere, skal de erstattes, og det skal du så lægge oveni de to-tre nye, vi jagter på nuværende tidspunkt, siger sportsdirektøren.
Jesper Hansen medgiver, at det har været en stille start på transfervinduet for OB’s vedkommende, men det var også ventet efter fyringen af Kent Nielsen og ansættelsen af Jakob Michelsen. Fremover skal OB spille mere direkte fodbold.
– Vi har rykket mange unge spillere op, og dem tror vi rigtig meget på velvidende, at de selvfølgelig kan have deres udfald. Vi vil gerne forstærke truppen, og vores nye trænerstab med Jakob i spidsen har nu haft nogle uger til at danne sig et overblik, som så giver mig det bedst mulige grundlag til at finde de spillere, der kan supplere os, siger Jesper Hansen og tilføjer:
– Jeg plejer at sige, at jeg gerne vil have truppen klar til første træningsdag, og det har bestemt ikke været tilfældet i år, men det har været lidt bevidst med tanke på, at vi har fået en ny træner, og det for alle spillere også betyder en ny, frisk start.
I kulissen sidder en masse OB-fans og venter på noget transfertrafik i Ådalen, og de har altså efter planen noget at se frem til, selv om tålmodigheden er blevet sat på prøve i det igangværende vindue.
– Vi vil hellere være grundige, end vi vil være hurtige, og jeg kan forsikre, at vores chefscout, Ole Nielsen, gør et stort stykke arbejde. Jeg vil naturligvis gerne tilfredsstille alle, men de år, hvor vi har haft truppen hurtigt på plads, har vi fået skyld for at være kedelige. Sådan er det bare, fastslår Jesper Hansen.
OB tilhører middelklassen i dansk fodbold målt på økonomi. Ifølge Tipsbladets oplysninger opererer fynboerne med et budget på den gode side af 30 millioner kroner, hvilket mange danske klubber ser til med misundelse, men omvendt er der også lang vej op til sværvægterne fra hovedstadsområdet og Herning/Ikast.
Alt i alt er Jesper Hansen dog glad for, hvad han har at rutte med.
– Jeg er tilfreds med det økonomiske råderum, jeg har, og vi ved, at OB er en attraktiv klub for mange. Selv om vi ikke har vundet noget i mange år, er vi en traditionsklub i Danmark, og jeg kan sige, der er rigtig mange, der gerne vil spille for OB. Men det er ikke altid lige nemt at finde de spillere, der kan forstærke os. Vi ved, at hvis FCK eller Brøndby melder sig ind i kampen om en spiller, vi også er interesseret i, så ryger han ikke til OB, og på den måde kan vi ikke være med mod de helt store, siger han.
OB har præsteret fint i testkampene indtil videre. Fynboerne har vundet tre ud af lige så mange mulige uden at indkassere scoringer, og det tager sportsdirektøren for et godt tegn frem mod den kommende sæson.
– Jeg har været med tilfreds med den spirit og tilgang, jeg har set. Og den tro på tingene. Jeg kan se, at nogle af de ting, vi gerne vil blive bedre til, også skinner igennem. Det skal vi blive endnu bedre til, og så er jeg da glad for resultaterne, men det vil nu aldrig være det vigtigste i testkampe. Det siger jeg, når vi taber, og det siger jeg, når vi vinder, lyder det fra Jesper Hansen.
OB har vundet over Tarup-Paarup, Östersunds FK og Kalmar FF.
LIVE
TransferLIVE: Ikenna Prosper Ude-Chukwu til FCM
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
AVIS
Forhandler med Jannik Vestergaard
EKSKLUSIVT
Jubler over transfer: Tak, Brøndby!
EKSKLUSIVT
‘Jeg kan spille for de fleste i Superligaen’
TOPNYHED
Norsk ekspert håner Danmark
LIVE
VM-LIVE: ‘Uimodståelige’ Mbappé
Eriksen trækker overskrifter i Europa: ‘Mirakel’
OPTAKT
Norge – England
EKSKLUSIVT
Det bliver afgørende for Dolberg-transfer
MEDIE
Sender stort millionbud på brandvarmt Brøndby-emne
NYHEDER
Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?
MEDIE
Juventus jagter dansker – koster 135 mio.
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Meldt enig med Brøndby – laver stort millionskifte
TOPNYHED
Uventet transferdrejning
EKSKLUSIVT
PC afslører: Sådan pressede vi prisen op
NYHEDER
FCK forhandler: Han koster mindst 30 millioner
Bekræfter dansk kæmpetransfer
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
EKSKLUSIVT
Superligaen er knækket
NYHEDER
Spår om dansk transfer: ‘Bliver hans plads’
EKSKLUSIVT
Afviser bud på dansk profil – flere klubber kæmper
– Det vil være VM’s største overraskelse!
TRANSFER
Ny FCM-stjerne? Så vild var han under Tullberg
AVIS
PSG med vanvittigt prisskilt: 1,125 milliarder kr.
MEDIE
Nedslag i prisen: Det koster ombejlet dansker
TIPSBLADET SPECIAL
Profil på vej til Danmark: Her skiller han sig ud
INTERVIEW
Dansker jubler over skifte: ‘En verdenskendt klub’
OPTAKT
Spanien – Belgien
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TOPNYHED
Christian Eriksen skal genoptræne i Danmark
EKSKLUSIVT
‘Han ville passe rigtigt godt i FC Midtjylland’
MEDIE
Nu har FCM-profil skrevet under med ny klub
TOPNYHED
