Optakt: AaB – Brøndby IF

AaB og Brøndby IF tørner sammen i forårets første spillerunde, og ingen af de to hold har reelt råd til at tabe kampen.



Kampfakta:
Spillested: Nordjyske Arena, Aalborg 
Dommer: Jens Maae
Kampstart: Søndag klokken 19.00
På tv: 3+
Twitter: #aabbif

Holdnyt:
AaB:
Det kan både være en fordel og en ulempe for AaB, at klubben i midtugen har spillet Europa League-kamp mod Club Brugge. Vi er fortsat i det tidligere stadie af foråret, så der kan meget vel være trætte ben. Omvendt kan kampen have skærpet AaB’erne, og det bliver spændende at se, hvilken version der viser sig på Nordjyske Arena.

De danske mestre skal forsøge at starte foråret med en sejr. I sidste sæsons forår var AaB det suverænt bedste hold, og det førte både et danske mesterskab og en pokaltitel med sig, så Kent Nielsen ved, hvad en god start kan betyde.

Klubben er uden de tre korsbåndsskadede Jakob Ahlmann, Donny Gorter og Lukas Spalvis, mens nyindkøbet Andreas Blomqvist skal forsøge at komme sig over sygdom. Thomas Enevoldsen har ikke fået en fuld forsæson, hvorfor det nok er usandsynligt, at han figurerer fra start.

I forhold til efteråret er det kun Mathias Wichmann, som AaB har mistet, og han er altså erstattet af Andreas Blomqvist.

Brøndby IF:
Det starter lige på og hårdt for Thomas Frank og Brøndby IF, for Aalborg er et af de svære steder at spille. Klubben fra Vestegnen har bestemt ikke råd til at tabe kampen, for der er på nuværende tidspunkt allerede fire point op til Randers FC, der ligger på den tredjeplads, som Brøndby skal have, hvis målsætningen skal indfries. Men det bliver svært, og i denne sæson er det kun lykkedes Brøndby at vinde én gang på udebane, det var en sejr på 3-0 i Farum over FC Nordsjælland.

Thomas Frank har sagt farvel til et par af de spillere, som ikke var så interessant for ham i truppen. Unge Svenn Crone er udlejet til Brønshøj, mens Michael Almebäck er sendt på lejeaftale til Esbjerg fB, og Fredrik Semb Berge udlejet til Molde. Daniel Holm har forladt klubben. Ind er kommet den svenske back Johan Larsson, der er tiltænkt en nøglerolle i forsvaret.

Cheftræneren holdet formentlig vejret, for både Thomas Kahlenberg og Daniel Agger har været ramt af skavanker i opstartsfasen, hvilket blandt andet førte til, at de ikke spillede sidste testkamp mod New York City FC. Begge ventes dog at blive klar. Interessant er det også, at Patrick Da Silva lader til at have slået Riza Durmisi af i kampen om venstre backen.

Ariel Nunez er ramt af en ankelskade og bliver ikke klar til opgøret. 

Karantæne:
AaB: Ingen
Brøndby IF: Ingen

Superliga-form:
AaB: V-V-T-T-U
Brøndby IF: V-T-V-T-V

Bud på startopstillinger:
AaB (4-4-2): Larsen – Dalsgaard, Petersen, Thelander, Blåbjerg – Bruhn, Risgård, Würtz, Thomsen – Helenius, Jacobsen
Brøndby IF (4-2-3-1): Hradecky – Larsson, Dumic, Agger, Da Silva – Ørnskov, Phiri – Hasani, Kahlenberg, Pukki – Elmander

Vidste du, at…:
Brøndby har på papiret et meget, meget svært startprogram på foråret. Efter udekampen mod AaB kommer FC Midtjylland på besøg i Brøndby. Herefter er der et lille afbræk i form af et pokalopgør ude mod SønderjyskE, der igen i denne sæson har vist sig svære at spille mod. Så venter det store derby mod FC København i Parken, inden forårets første fem kampe rundes af med et opgør på Vestegnen mod OB. De fem kampe kommer til at få stor betydning for, om Brøndby kan vinde DBU Pokalen, om det kan blive til medaljer i denne sæson, og om Thomas Frank er presset ud på det yderste af sit sæde.

Dom:
Det er på papiret et helt åbent opgør, som kan gå begge veje, og det får helt sikkert betydning for kampen, hvordan AaB kommer sig oven på Europa League-opgøret mod Club Brugge. Brøndby skal omvendt vise, at bundniveauet fra efteråret er hævet betragteligt, og det har især været på udebane, hvor Thomas Franks hold har haft problemer. Hvis Daniel Agger og Thomas Kahlenberg begge er med, er der rutine og styring på holdet, men omvendt er Aalborg et svært sted at spille, og vi føler os endnu ikke overbevist om, at Brøndby har kvaliteten og balancen på holdet til at sikre sig tre point. Vi tror på, at AaB vinder en sejr på 2-1 hjemme på eget græs.

Følg kampen LIVE på tipsbladet.dk – klik her 





LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Stort dansk flop sat til salg

Her kan du se AGF mod Sabah FK

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han



LIVE

TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub

Revser Alexander Zorniger

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen

Kontant dom over Elyounoussi

FCM-transfer i fare



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

OB vil have tidligere Superliga-profil

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Henter Mads Junker

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

En sort plet på hans eftermæle

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Afsløring: FC København afviser millionbud

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet