Optakt: AGF – Randers

Kan AGF ride videre på deres tiltrængte sejr, når rivalerne Randers FC kommer på besøg?



Kampfakta
Kampstart: Søndag klokken 16.00
Spillested: Ceres Park
Dommer: Peter Kjærsgaard
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #agfrfc #sldk

Holdnyt
AGF

Hold da op! AGF var slet ikke til at kende mod Viborg FF i den forgangne weekend, hvor “De Hviie” tog deres første sejr i fem måneder og generelt leverede en strålende præstation.

Ja, sæsonen er kun lige startet, men AGF lignede mod Viborg FF et hold, der i den grad kommer til at bejle kraftigt til en top seks-placering.

Især et par nye indkøb har allerede vist sig som profiler. Mads Emil Madsen har på rekordtid spillet sig ind som en enormt vigtig mand på AGF-mandskabet, og den tidligere SIF-spiller tager konstant bolden til sig og styrer slagets gang fra midtbanen. Og så er der angriber Sigurd Haugen, der scorede sit første mål i sidste spillerunde og også ligner en gevinst.

Sæsonen er dog stadig lang, og AGF har ingen grund til at hvile på laurbærrene ovenpå en ellers flot sejr. Næste opgave bliver søndagens kamp mod rivalerne fra Randers FC, som AGF statistisk har haft det svært mod over de seneste år.

Til kampen må AGF undvære Benjamin Hvidt og Zach Duncan, der begge er på vej tilbage fra skader. Sebastian Hausner og Alexander Munksgaard er også ude med skader. 

Randers FC
Randers FC har resultatmæssigt fået en halvskuffende start på sæsonen. Kronjyderne har endnu ikke tabt, men til gengæld har Thomas Thomasbergs tropper så også sæsonens første sejr til gode endnu.

Det var ellers en stærk præstation senest mod OB, hvor man fik vendt 0-2 til 2-2 og endda kunne have scoret flere mål.

Randers FC kan til gengæld glæde sig over, at man generelt har haft et godt tag på AGF over de seneste år, og at man med en sejr på Ceres Park søndag kan sætte en kæp i hjulet på rivalernes optur.

Thomas Thomasberg må se bort fra Joel Kabongo, der ikke er klar. Simon Graves og Adam Andersson er begge tilbage i truppen.

Karantæne
AGF: Ingen
Randers FC:

Bud på startopstillinger:
AGF (3-5-2): Hansen – Kristensen, Tingager, Bisseck – Mølgaard, Madsen, Poulsen, Anderson, Kahl – Haugen, Mortensen

Randers FC (4-4-2): Carlgren – A. Andersson, Høegh, H. Andersson, Kopplin – Ankersen, Johnsen, Lauenborg, Kehinde – Odey, Brock-Madsen

Profilen:
Patrick Mortensen var i sidste sæson næsten ikke til at kende, men den 33-årige angriber var tilbage for fulde gardiner mod Viborg FF. Han var involveret i alle tre århusianske mål og scorede selv det ene.

Vidste du, at…:
To af Superligaens mest chanceskabende midtbanespillere i denne sæson mødes søndag. Ifølge Superligaens egne tal har Mads Emil Madsen fra AGF og Lasse Berg Johnsen fra RAnders FC begge skabt seks chancer efter de første to runder – kun overgået af Pep Biel med syv, mens Evander også står noteret for seks skabte chancer, men kun har spillet én kamp.

Dom:
Randers FC vandt begge indbyrdes kampe sidste sæson, og kronjyderne har fået point i otte af de seneste ti indbyrdes kampe. AGF så imidlertid rigtig gode ud i seneste runde og vil forsøge at ride videre på succesbølgen på hjemmebane, og herfra er der tro på, at “De Hviie” tager endnu en sejr. Det slutter 2-1 til AGF.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.





LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Stort dansk flop sat til salg

Her kan du se AGF mod Sabah FK

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han



LIVE

TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub

Revser Alexander Zorniger

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen

Kontant dom over Elyounoussi

FCM-transfer i fare



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

OB vil have tidligere Superliga-profil

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Henter Mads Junker

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

En sort plet på hans eftermæle

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Afsløring: FC København afviser millionbud

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet