Optakt: OB – SønderjyskE

Vinderen af dette opgør holder sig fri af nedrykningsballaden, mens taberen kan blive involveret.



Kampfakta:
Kampstart: Søndag  klokken 14.00
Spilelsted: Nature Energi Park, Odense
Dommer: Peter Kjærsgaard
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #obsje #sldk

Holdnyt:
OB:
Superliga-klubben OB fik en god start under den midlertidige træner Michael Hemmingsen, men holdet fra Odense har siden dalet i kvalitet. Sidst tabte man skuffende med 0-1 til Vejle.

Dermed er der syv point ned til Lyngby, der ligger under stregen, og selv om det er et solidt forspring, kan det hurtigt forsvinde, hvis Lyngby igen begynder at sætte nogle sejre sammen.

Derfor er opgøret mod SønderjyskE også så vigtigt for OB. Fynboerne har et enkelt point mere end SønderjyskE, men alt er i spil, hvis Lyngby slår Horsens i den kommende runde.

Michael Hemmingsens mandskab kommer til opgøret med en enkelt karantæne, da Mads Frøkjær-Jensen må sidde opgøret over, mens Mikkel Hyllegaard har været sat af på det seneste. Han er dog tilbage igen. Kasper Larsen udgik med en skade i opgøret mod Vejle, men er blevet klar til at spille.

SønderjyskE:
Glen Riddersholm og SønderjyskE er 2021’s dårligste mandskab i Superligaen. Her har man bare formået at hente syv point – tre færre end Horsens – og det kulminerede netop mod Horsens senest, hvor man var foran med 2-0, men alligevel endte med at tabe 2-3.

Alligevel er der meget at glæde sig over, for torsdag aften spillede man sig i den anden pokalfinale i træk, da man overraskende slog FC Midtjylland ud.

For SønderjyskE er opgøret mod OB af vital betydning, og tre point vil sende klubben langt væk fra nedrykningsstregen, der i forvejen er seks point væk inden rundens kampe, mens et nederlag omvendt kan betyde, at man blot er tre pinde foran Horsens.

Så der begynder at være noget pres på holdet, og Glen Riddersholm skal have blandet kortene rigtigt til det vigtige opgør i bunden af rækken.

Både Jeppe Simonsen og Patrick Banggaard er ude med karantæne, og mens Glen Riddersholm får Mads Albæk tilbage fra skammekrogen, er midtbanespilleren blevet skadet, og misser dermed kampen. 

Karantæner:
OB: Mads Frøkjær-Jensen
SønderjyskE: Patrick Banggaard og Jeppe Simonsen

Bud på startopstillinger:
OB
(4-2-3-1): Christensen – Juel Andersen, Larsen, Tverskov, Skjelvik – Okosun, Thomasen – Sabbi, Thrandarson, Kadrii – Jebali

SønderjyskE (4-1-4-1): Thomas – Gartenmann, Schmiedl, Kanstrup, Dal Hende – Ekani – Hassan, Vinderslev, Eskesen, Wright – Jacobsen

Profilen:
Ayo Simon Okosun fik en chance fra start senest, og det er en spiller, som har store kompetencer i luftspillet. Det kan godt blive vigtigt i et opgør mod et såret SønderjyskE-mandskab. Så hold øje med den høje midtbanespiller..

Vidste du, at…:
Begge klubber har på tidspunkter været nede og vende i 1. division, men det er efterhånden mange år siden. OB rykkede meget overraskende ud af Superligaen i 1998, men man kom tilbage op efter bare en enkelt sæson i landets næstbedste række. SønderjyskE rykkede ud af rækken i 2006 og kom først tilbage i Superligaen i 2008/2009-sæsonen. Siden har man været fast inventar i dansk fodbolds bedste række.

Dom:
Det tegner til at blive et tæt opgør, hvor ingen af de to mandskaber har råd til at tabe. Alle klubber i den nederste halvdel af Superligaen er begyndt at bide negle, efter Lyngby har sat en gigantisk slutspurt ind, og det kan også komme til udtryk i et opgør mellem to ramte klubber.

OB virker trods alt som det hold, der har mest styr på det lige for tiden. 2-1 til fynboerne.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Midtjyder i irsk skydetelt 

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

AGF meldes interesseret i Superliga-profil



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

‘Et af de største danske resultater’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Jubler over store FC København-nyheder

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Kontant dom over Elyounoussi

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Afsløring: FC København afviser millionbud

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA