Silkeborg IF – AGF

Tre Superliga-klubber er uden sejr i 2024, og søndag eftermiddag mødes to af dem, når Silkeborg tager imod AGF hjemme på JYSK Park



Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14:00
Spillested: JYSK Park
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
På TV: TV3 Sport

Holdnyt:
Silkeborg IF:
Kent Nielsens tropper er fortsat uden sejr i 2024. Ja, faktisk er de helt uden point efter nederlag til FCK, Vejle og FC Nordsjælland i årets første tre kampe.

Første halvleg i premieren mod FCK var god, men de seneste fem halvleg har ikke været noget at råbe hurra for, og især seneste præstation ude mod FC Nordsjælland var bekymrende med ringe kvalitet på bolden, og et stort set ikkeeksisterende presspil.

Selvtilliden er dalende for hjemmeholdet, der endnu ikke har fået gang i Superliga-topscorer Lind i 2024, og som i den grad virker til at mangle forsvarsgeneralen Salquist i forsvaret.

Silkeborg kan til gengæld prise sig lykkelige for et virkelig stærkt efterår, som gør, at de fortsat ligger lunt i svinget i forhold til at sikre en plads i Mesterskabsspillet. Med seks point tilbage at spille om i Grundspillet og henholdsvis fire og fem point ned til Viborg og Randers, er den placering dog ikke endegyldigt sikret endnu.

Alexander Busch og Joel Felix har siddet ude i årets tre første kampe. Stefan Teitur Thordarson og reservemålmand Jacob Pryts var ikke med senest, men er begge tilbage i truppen.

AGF:
Uwe Röslers tropper har godt nok ikke tabt alle 2024’s tre kampe ligesom Silkeborg, men det er næsten lige så skuffende, at sidste sæsons bronzevindere ikke har fået mere end to point ud af kampene mod Vejle, FC Midtjylland og OB.

AGF’s bedste præstation var mod FC Midtjylland i forrige runde. Her var ‘De hvii’e’ bedst i stort set hele kampen, hvor de især i starten så virkelig levende ud. På forunderlig vis endte de dog med at tabe, selvom midtjyderne endda blev reduceret til ni mand undervejs.

De to kampe mod bundholdene Vejle og OB har til gengæld ikke været særlig opløftende hverken spillemæssigt eller resultatmæssigt. AGF har store problemer med at skabe fodboldkampe mod lavtstående mandskaber, og især er der problemer med at score i åbent spil.

Det ene point mod OB senest var nok til at sikre AGF en plads i Mesterskabsspillet, men her befinder aarhusianerne sig i lidt af et ingenmandsland med langt til medaljer, hvorfor succes i pokalturneringen efterhånden må være det altoverskyggende mål for sæsonen.

Peacock-Farrell kom til skade mod OB efter et grimt sammenstød med Kadrii og er ude af dette opgør. Det samme er Tobias Mølgaard, Kevin Yakob, Benjamin Hvidt, Magnus Knudsen, Janni Serra og Michael Akoto. 

Karantæner:
Silkeborg IF: Ingen
AGF: Ingen

Bud på startopstillinger:
Silkeborg IF (4-3-3): Larsen – Sonne, Østrøm, Rieper, Musonda – Mattsson, Brink, Klynge – Adamsen, McCowatt – Lind

AGF (3-4-3): Hansen – Beijmo, Tingager, Jensen-Abbew – Links, Madsen, Brandhof, Kahl – Bech, Mortensen, Anderson

Dom:
Silkeborg og AGF har lagt virkelig skidt fra land i 2024, og tørster efterhånden begge efter tre point.

Værst ser det dog ud for Silkeborg, som har tabt fem Superliga-kampe i streg med en sløj målscore på 2-14. Offensivt er det gået i stå, mens defensiven sejler mere end hvad godt er.

AGF har også problemer med målscoringen, men har ikke så meget at tabe længere, hvorfor den værste påpasselighed formentlig er pakket væk. Aarhusianerne forværrer krisen for Kent Nielsen og co. med en 2-0 sejr på JYSK Park.







LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Dansk angriber sat til salg



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

LIVE: AGF klarede presset!

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jubler over store FC København-nyheder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Færdig i dansk klub efter 2 dage

AGF-stjerne ude af Champions League-trup



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

‘Et af de største danske resultater’

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

OB vil have tidligere Superliga-profil

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Kontant dom over Elyounoussi