Optakt: Vejle Boldklub – SønderjyskE

Vejle kan sikre sig overlevelse, mens SønderjyskE skal dosere kræfterne rigtigt forud for pokalfinalen.



Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14.00
Spillested: Vejle Stadion, Vejle
Dommer: Mikkel Redder
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #vbsje #sldk

Holdnyt:
Vejle Boldklub:
Det tyder på, at VB overlever endnu en sæson i Superligaen, men endnu mangler oprykkerne at cementere det. Det kan dog komme allerede søndag.

Vejle har otte point ned til Lyngby BK, så hvis holdet vinder over SønderjyskE, og Lyngby samtidig ikke slår AC Horsens, er VB sikret en sæson mere i Superligaen.

Det er kun to uger, siden Vejle sidst mødte SønderjyskE, og da endte det med et 1-0-nederlag til de røde fra Nørreskoven. Senest var Vejle med til at sende Horsens i 1. division med et flot comeback, efter holdet var bagud 3-0.

Det var dog bekymrende i sig selv, at VB lod ligaens mest målfattige hold score tre gange, så cheftræner Constantin Galca har haft lidt at arbejde med i løbet af ugen.

Han har måttet undvære Wahid Faghir, Tobias Mølgaard, Mads Greve og Jacob Schoop på det seneste. Ingen af dem er meldt klar endnu.

SønderjyskE:
Da SønderjyskE tabte til AC Horsens den 11. april, ramte holdet bunden. Siden har det spillet sig i pokalfinalen og hentet 10 ud af 12 mulige point i Superligaen. Det betyder, at nedrykning ikke længere er en bekymring.

Pokalfinalen er på torsdag, så spørgsmålet, der hænger over SønderjyskE forud for Vejle-kampen, er, hvor meget finalen kommer til at fylde. Sparer Glen Riddersholm nogle af sine profiler, og hvor meget kan spillerne abstrahere fra den kommende store oplevelse?

Marc Dal Hende udgik i forrige runde og sad over mod OB i seneste runde. Beskeden fra SønderjyskE lød dog, at han kun ventedes at misse den ene kamp. Spørgsmålet er så, om han får en runde på sidelinjen, så man er sikker på, at han ikke går i stykker op til pokalfinalen.

Derudover har Mads Albæk siddet ude i de seneste uger og er endnu ikke meldt klar.

SønderjyskE har sendt fem spillere og et medlem af staben i karantæne, fordi stabsmedlemmet testede positiv for corona. Spillerne sidder over i Vejle-kampen, men klubben oplyser ikke, hvilke fem der er tale om.

Karantæne:
Vejle Boldklub: Ingen
SønderjyskE: Ingen

Bud på startopstillinger:
Vejle Boldklub (4-2-3-1): Brunst – Yamga, Ojala, Kolinger, Bengtsson – Ezatolahi, Ramadani – Sousa, Mucolli, Engel – Onugkha

SønderjyskE (3-4-3): Thomas – Gartenmann, Kanstrup, Banggaard – Holm, Ekani, Vinderslev, Simonsen – Hassan, Jacobsen, Wright

Profilen:
Den store russiske forward German Onugkha havde bare scoret én gang i 13 Superliga-kampe siden vinterskiftet fra Krasnodar, men i seneste runde gik han målamok. Selv om han først kom ind efter 51 minutters spil, scorede han hattrick og vendte kampen på hovedet.

Vidste du, at..:
Glen Riddersholm har aldrig spillet uafgjort mod Vejle Boldklub (seks kampe), og Constantin Galca har aldrig spillet uafgjort mod SønderjyskE (fem kampe).

Dom:
Selv om SønderjyskE har en pokalfinale at se frem til, er det også dem, der går ind til kampen med mest medvind i ryggen. Derfor tror vi på sønderjysk sejr.

Kampen ender 2-1 til gæsterne.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:






‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’




LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

FC København udlejer Jonathan Moalem

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Manchester United afviser Barça og Bayern

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Jubler over store FC København-nyheder

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Dansk angriber sat til salg

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

OB vil have tidligere Superliga-profil

‘Et af de største danske resultater’

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning