Overrasket over FCM-spiller: Han er ringe

Tipsbladets kommentator David Boysen mener, at Ousmane Diao får lidt for lang snor i FC Midtjylland.



Han er stadig ung, og det er et talent, vi har med at gøre, men David Boysen har endnu ikke set noget, der får ham til at juble over forsvarsspiller Ousmane Diao fra FC Midtjylland.

Senegaleseren er et af de første navne på holdkortet i FC Midtjylland, hvor han spiller ved siden af Mads Bech Sørensen i FC Midtjyllands midterforsvar, og selv om der er gode momenter og til tider et højt niveau, kan bundniveauet også være for lavt, ligesom der er blevet lavet nogle mærkværdige fejl, blundere og senest et åndssvagt rødt kort.

Sådan lyder dommen i hvert fald fra David Boysen.

Tipsbladets ekspert fortæller til SpilXperten-podcasten “Højt Spil”, hvad han tænker om Ousmane Diao.

– Det undrer mig. En klub, som går så meget op i statistikker og tal, og at alt skal være rigtigt og forkert, hvordan kan han så spille alle kampe?

– Han har kostet straffe, fået rødt kort, og næsten lavet et selvmål. Han har lavet så mange mærkelige ting, men alligevel holder han sig inden for barrieren, der siger, at statistikken og tallene er rigtige. De tal vil jeg gerne se.

– Jeg synes, han er ringe, og han underpræsterer hver weekend, siger David Boysen til Højt Spil.

Mod Brøndby senest havde Diao en særdeles svær kamp over for Mileta Rajovic, der scorede begge Brøndbys mål i sejren på 2-0, og til sidst i opgøret tabte senegaleseren hovedet, da han lavede en hård tackling på Mathias Kvistgaarden, der gav et gult kort nummer to. Og dermed et rødt.

Selv Thomas Thomasberg kritiserede det faktum, at Diao i slutfasen af opgøret trak et rødt kort.

– Jeg er sikker på, han går ind i den, fordi han er sikker på at få bolden. Selvfølgelig er det åndssvagt, når han kommer til at trække et rødt kort i fire minutters overtid. Det er selvfølgelig unødvendigt.

– Kunne han komme i den situation igen, havde han måske trukket sig. Men jeg er sikker på, at han regner med, at han får den. Det er måske der, hvor Kvistgaarden en del gange har overrasket modstanderne, men han har også rigtig god fart i stængerne, sagde Thomas Thomasberg søndag efter nederlaget i Brøndby.

Den 20-årige midtstopper blev hentet til klubben fra Ikast og Herning fra FCM-ejerens anden klub, CD Mafra.

Mens der har været blundere og fejl defensivt, har Diao dog også vist noget klasse offensivt, hvor han har scoret et par gange – blandt andet i Champions League-kvalifikationen.

Defensivt har han også vist et højt topniveau til tider, og det er jo helt sikkert det, FC Midtjylland håber på, at han oftere og oftere viser. I september var han også nomineret som en af seks spillere til månedens unge spiller i Superligaen, efter han scorede to gange og stod for et oplæg.

Diao har en aftale med FC Midtjylland, der løber frem til sommeren 2029.

*Tipsbladet har rettet i artiklen og tilføjet, at Diao var en af seks nominerede til månedens unge spiller for september.





LIVE

Superliga-LIVE: Det holdt hårdt, Brøndby!

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om

Kæmpe SL-transfer: Sådan scorede FCN 225 mio.

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne



LIVE

TransferLIVE: Gytkjær afviser dansk klub

Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig

De køber rettighederne til FCK-kamp

Det vil Ramaj ‘ikke være glad for’

Nicolai Jørgensen på vej tilbage til FCK

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’

‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’

I svime over FCK-profil: Det rene vanvid!

AGF snydt for ny profil

Superligaklub scorer millioner på dansk transfer

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!

Vil vinde Conference League med FCK

Brøndby IF – Sønderjyske

Diant Ramaj: Derfor har jeg valgt FC København

Afsløring: Vejle-profil skifter til OB

‘Han kan tage store skridt i Brøndby’

‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’

FCK-boss blevet hjemme: Tæt på at lukke transfers

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Nicolai Jørgensen jubler over FCK-retur

Superliga-klub ville kapre Garananga-handel