Hvis der bliver fundet en ekstra lækker rødvin frem hjemme hos Thomas Thomasberg juleaften, så forstår man det godt.
FC Midtjylland-træneren kan nemlig se frem til at holde jul på førstepladsen i Superligaen efter en imponerende slutspurt, som tæller otte sejre og en enkelt uafgjort i de sidste ni spillerunder.
Som en anden sprinter er FC Midtjylland kommet fra baghjul og suset forbi FC København og Brøndby. Den havde de ikke set komme, hvis man spoler tiden tilbage til slut-august – midt-september, hvor FCM gik fire Superliga-kampe uden sejr. Det erkender Thomas Thomasberg overfor Tipsbladet.
Havde I forventet at ligge, hvor I gør?
– Nej selvfølgelig havde vi ikke det, slår Thomas Thomasberg hurtigt fast. Han peger herefter på 2-0-sejren i Parken over FC København den 30. september som det store vendepunkt. Et nederlag her, og man havde været 11 point efter guldfavoritterne.
– Det gav rigtig meget til hele holdet og en lille smule til omverden. Altså den tro på at vi kunne sætte et eller andet sammen. At jeg så ikke havde forestillet mig, at det skulle blive otte sejre i ni kampe – det er jo helt vildt.
Den succesfulde FC Midtjylland-træner retter faktisk sig selv. Weekenden før FCK-sejren vandt man 2-1 over OB på et sejrsmål i det 94. minut af brasilianske Charles. Den sejr gav selvtillid og moral, og den tog Ulvene med i Parken.
FC Midtjylland-spillerne fejrer Ola Brynhildsens 1-0-scoring, i hvad der viste sig at være efterårets vendepunkt mod FC København. Foto: Lars Rønbøg/Getty Images.
Egentlig giver det meget god mening, at der lige skulle gå lidt tid, før alt begyndte at klikke i FC Midtjylland. Thomasberg har selv indrømmet, at det har været en fordel for dem, at de ikke skulle spille europæisk, men det er også værd at huske, at klubben skiftede en del ud på spillerfronten i sommer.
Mange nye er kommet til, og sådan noget tager tid at få på plads.
– Vi skifter mange spillere sidst i vinduet, så holdet fik sat sig over de seneste to en halv måned her, siger han og uddyber:
– Vi fik nogle dygtige og kampafgørende spillere ind, som gjorde, at vi kunne skifte stærkere ind og ændre forløbene under kampene. Vi har haft tre angribere, som på skift har scoret mål.
Cho Gue-sung, Ola Brynhildsen og Franculino har tilsammen scoret 18 Superligamål i efteråret.
Kan godt følge eksperterne
Som tidligere nævnt ramte FC Midtjylland lige et bump på vejen, inden man satte den imponerende efterårsslutspurt sammen. Viaplay-eksperterne Kenneth Emil Petersen og Peter Sørensen var eksempelvis ude og sige, at truppen var blevet samlet alt for sent, og at det var useriøst at tale mesterskab. FC Midtjylland er heller ikke gået fri af kritik i Tipsbladets spalter.
Klip frem til i dag, og Thomasberg, Steinlein og co. kan le sidst. Thomas Thomasberg går dog ikke og bærer nag, og han mener ikke, at medier og eksperter har været for unfair mod ham og Superligaens duksehold.
– Jeg kan jo godt følge det lidt, når du er så mange point efter og skal ind i Parken og spille.
– De har jo den fordel, at de altid kan konstatere på det, der er sket. Så kan de sige noget otte runder tidligere og noget andet otte runder efter. Det vil jeg sgu hellere lade dem omkring, i stedet for at vi føler os lidt uretfærdigt behandlet.
Han kan konstatere, at FC Midtjylland minimum har scoret to gange i de seneste ti Superligakampe, og at hans hold absolut har rykket sig i løbet af efteråret på flere parametre.
FC Midtjylland er gået på vinterpause to point foran Brøndby og tre point foran FC København.
LIVE
TransferLIVE: Jørgensen lejes ud
MEDIE
Monstrøs PL-transfer tæt på
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
LIVE
Superliga-LIVE: SL-klub udlejer udlænding
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
TRANSFER
Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe
FC København bekræfter transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!
Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK
TIPSBLADET SPECIAL