Portugiser afgjorde drama: FCK vinder pokalen

Diogo Gonçalves blev matchvinder, da FC København vandt pokalfinalen 1-0 over AaB og sikrede trofæet til eje.



For første gang i seks år har FC København vundet pokalturneringen.

Torsdag sørgede det portugisiske januarindkøb Diogo Gonçalves for en 1-0-sejr over AaB i pokalfinalen med et flot mål kort inde i anden halvleg.

Det var historiens fjerde møde mellem de to hold i en pokalfinale, og det var tredje gang, at FCK vandt. Alle tre FCK-sejre har været med cifrene 1-0.

De tabende nordjyder havde stor ære af finalen, men Lars Kramers annullerede udligning var eneste kvalificerede AaB-forsøg i kampen.

På hjemmeholdets bænk kan Jacob Neestrup glæde sig over sin første titel som FCK-træner. Og den kom endda på en dag, hvor skader atter drillede hovedstadsklubben.

Kort før kampstart måtte Lukas Lerager melde forfald med en skade. I stedet startede Rasmus Falk, men den fynske tekniker fik også en kort dag på kontoret. Uden at have sat noget aftryk blev han skiftet ud med en skade i slutningen af første halvleg.

Til gengæld gik det tilstrækkeligt godt på banen til, at Mohamed Daramy kunne nøjes med at se kampen fra bænken, selv om han var meldt klar til at få en rolle trods at være udgået med en skade i søndags.

De 34.937 tilskuere i den stemningsfyldte nationalarena overværede en intens, men låst og chancefattig første halvleg, hvor ingen af de to målmænd blev sat på prøve.

Umiddelbart var det svært at se, hvilket af de to hold der er en del af guldkampen, og hvilket der kæmper for overlevelse i bunden af Superligaen.

Den bedste scoringsmulighed i første halvleg fandt sted i tillægstiden. Jordan Larsson drev bolden mod mål og havde blik for Diogo Gonçalves ved bageste stolpe, men heroisk fik Kasper Jørgensen med en glidende tackling afværget den farlige situation til et hjørnespark.

På tribunerne gav begge holds talstærke fangrupper den fuld gas med slagsange, trommer og fyrværkerishow.

Den hvidklædte halvdel af tilskuerne fik en belønning for opbakningen to minutter efter pausen.

Lidt tilfældigt havnede bolden for fødderne af Goncalves på kanten af feltet, og resolut og kontrolleret dirigerede portugiseren bolden over i det lange målhjørne.

Efterfølgende løb målscoreren helt op på tribunen bag trænerbænken for at fejre målet med den langtidsskadede FCK-kaptajn Carlos Zeca.

Målet satte fut i kampen, og ti minutter senere brød de næsten 15.000 nordjyder ud i vild jubel, da de troede, at Lars Kramer havde udlignet efter et hjørnespark.

Glæden varede kun kort, for dommer Jakob Sundberg løb hurtigt ud til sin skærm for at se situationen igen. Inde foran mål var Pedro Ferreira offside, og han generede FCK-keeper Kamil Grabaras udsyn, og så blev Kramers mål annulleret.

Trods offensive indskiftninger lykkedes det ikke for AaB at få skabt chancer eller panik før lukketid. I stedet endte det, som det ofte gør, når nordjyderne er i pokalfinalen. Statistikken lyder fortsat på beskedne tre titler i nu 13 pokalfinaler.

Med pokaltriumfen får FCK turneringspokalen til evigt eje, eftersom klubben har vundet den seks gange, siden den tidligere pokal blev sendt til Brøndby i 2008. Til næste års pokalfinale skal der designes en ny pokal.

I de kommende uger jagter FCK endnu et trofæ, når Superligaens guldstrid skal afgøres.

Og mens FCK har tanket selvtillid til topkampene, skal AaB hurtigt sunde sig inden de afgørende tre runder om at blive i landets bedste række.

/ritzau/





► LIVE

LIVE: Får stor bøde efter skærpende omstændigheder

Haaland forlod stadion kort efter slutfløjt

Dommerekspert: Danmark snydt for soleklart straffe

Forlod FC København – fik en højere løn i FCM

– Hans ord går verden rundt

FCK-stjerne var pludselig ude af truppen

Brøndby og FCK får enorme bøder efter derby



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Ubrugeligt? Uhørte FCK-billeder i Hamburg

Ronaldos kone med opsigtsvækkende udmelding

Kæmpe hyldest: ‘De kan få min elefantorden’

Yussuf Poulsen deler godt nyt efter FCK-opgør

Hvis Riemer ryger: Bo Henriksen udpeger afløser



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

FC Midtjylland køber profil i 1. division

Elias Achouri smidt på porten efter skænderi

Gustav Isaksen afslører opfordring til Riemer

Har smidt en ‘håndgranat’ før Danmark

Fantastisk – han er landsholdets største stjerne!

Fælder dom over Luis Binks: ‘Dét siger alt!’

Polsk træner var på vej til OB

‘Det har jeg oplevet for meget med landsholdet’



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

30 år og stor succes: Vil på det danske landshold

Juventus kigger med – dansk komet med drømmedebut

Analyse: Her er de to dyreste spillere i 1. div.

Jonas Wind på måltavlen i helt særlig kamp

Thomas Nørgaard jubler over Brøndby-profiler

Danmark tager smal sejr i Wales

Har erobret Berlin: Dansk drømmestart i Tyskland

Politiet tilkaldt: Portugisere rasede over træner

FCN kørt over: Nedlagt af tidligere BIF-spiller

Manchester City appellerer: Vi er uskyldige

Brøndby-profil: ‘Jeg hører ikke på det, han siger’