Blev nægtet adgang til Qatar: Det gør formand nu

Manglende dokumentation for coronatest er ifølge Qatar årsagen til, at en norsk delegation blev nægtet adgang.



Lise Klaveness, der er fodboldpræsident i Det Norske Fodboldforbund (NFF), er midlertidigt blevet nægtet adgang til VM-værtslandet Qatar. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Den norske fodboldpræsident fik ikke adgang til at rejse til Qatar søndag. Hun kom helt ud til gaten, men blev her nægtet adgang på et fly med Qatar som destination.

Som en af de mest kritiske fodboldledere i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har Lise Klaveness langet hårdt ud efter forholdene for migrantarbejdere i Qatar.

Kritikken er dog ikke årsagen til afvisningen ifølge myndighederne i Qatar. Det skyldes i stedet manglende dokumentation for coronatest.

Dermed må Klaveness og den øvrige delegation vente et døgn med rejsen til Qatar, hvor rejsen er udskudt til mandag.

Egentlig havde Klaveness og de øvrige personer vaccinationsattest, pasnummer og visum på plads, men dokumenterne var ikke registreret i en app, som styret i Qatar kræver.

Flere andre rejsende i Uefa-delegationen havde ifølge NTB samme problem med appen, men de kom med på flyet.

– Det er en statsapp i Qatar, som man tydeligvis skal godkendes i. Men Uefa-klientellet i Schweiz havde heller ikke registreret dette, men kom om bord ved at vise dokumenterne, som skal godkendes.

– Det handler om vaccinationsattest, pasnummer og visum, og alt det har vi på plads. Så det er lidt firkantet, siger Lise Klaveness til NTB.

Lise Klaveness og den NFF-delegerede Iselin Shaw nåede efter nogle stressende timer ikke at komme med på flyet, der lettede fra norske Gardemoen søndag klokken 15.45.

– Det er en fejlregistrering fra Uefa, men det har også været en kæde af fejl, for jeg var helt ude i gaten, før jeg fik besked om det. Og da var der for kort tid tilbage.

– Det er ingens skyld, men alligevel frustrerende, lyder det diplomatisk fra Klaveness.

Hun er nu nødt til at deltage i mandagens mødeaktiviteter i Doha digitalt fra Gardemoen. Derefter vil Klaveness og Shaw flyve til Qatar på samme tidspunkt mandag, som de havde planlagt søndag.

– Vi bestiller fly på samme tidspunkt i morgen (mandag, red.), og så deltager vi digitalt fra et møderum her på Gardemoen. Så deltager vi begge dage, så det er den bedste løsning lige nu, siger præsidenten.

Hun får selskab af præsidenterne fra blandt andet Holland, Tyskland og England på turen.

Målet for turen til Qatar er blandt andet at fortsætte arbejdet for at forbedre rettighederne for migrantarbejdere og homoseksuelle i landet.

/ritzau/





Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb




LIVE

Superliga-LIVE: De viser FC Nordsjælland-kamp

FC København skal møde kæmpe ikon

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dansk angriber sat til salg

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Jubler over store FC København-nyheder

‘Et af de største danske resultater’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

OB vil have tidligere Superliga-profil

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

FCM-transfer i fare