Randers tæt på at bryde forbandelse mod FCM

FCM har i mere end et årti haft krammet på Randers, men kronjyderne var yderst tæt på at vinde søndag.



Man skulle helt tilbage til slutningen af 2012 for at finde den seneste Randers-sejr over FC Midtjylland. Siden har holdene spillet 31 kampe uden et eneste nederlag til FCM i de indbyrdes kampe.

I søndagens kamp i Superligaen var Randers yderst tæt på at stoppe den kedelige stime uden sejr, men det endte 2-2 hjemme mod FCM, der undervejs fik en spiller vist ud.

Så nu hedder statistikken 32 kampe uden en eneste Randers-sejr mod mandskabet fra Herning.

Trods pointtabet topper FCM som det eneste ubesejrede hold stadig ligaen med 21 point efter ni kampe. Randers er placeret i midten af rækken som nummer seks med 13 point.

FCM var svækket af fraværet af den formstærke midtbanedynamo Oliver Sørensen, der var ude med en skade.

Randers spillede med stor optimisme og energi, og man kunne ikke se, at hjemmeholdet var tynget af en over et årti lang forbandelse mod FCM.

Efter et kvarter kom Randers foran 1-0 på et mål af kantspilleren Norman Campbell, der var i sprudlende spillehumør.

Campbell lobbede bolden elegant ind over FCM-keeperen Elias Olafsson, som blev fanget på mellemhånd.

Tre minutter senere udlignede FCM til 1-1 på et hovedstød af angriberen Franculino. Oplægget stod FCM’s midtbanespiller Emiliano Martínez for.

I første halvlegs tillægstid scorede Randers-midtbanespilleren Simon Nordli til 2-1 efter en flad servering fra Mathias Greve. FCM blev udspillet i situationen.

Randers styrede begivenhederne fra starten af anden halvleg, og FCM virkede uden idéer og kreativitet i spillet.

I midten af anden halvleg blev det endnu værre for FCM, som blev reduceret til ti spillere. Dario Osorio sparkede til Randers-angriberen Florian Danho efter en nærkamp, og efter et VAR-gennemsyn var der marchordre.

Så lignede det for alvor tre point til Randers, men i slutminutterne dummede hjemmeholdet sig.

Randers-stopperen Wessel Dammers, der tidligere i kampen havde reddet et FCM-forsøg på målstregen, begik et straffespark, da den ordinære spilletid løb ud.

Dammers forsøgte at sparke bolden væk inde i eget felt, men blev vurderet til at have ramt Kristoffer Askildsen i hovedet.

Det blev takseret til straffespark, og det omsatte indskiftede Aral Simsir til 2-2-resultatet.

I de ni minutters tillægstid pressede Randers på for en scoring mere, men den udeblev.

Den indskiftede Randers-angriber Mohamed Toure var tættest på, men Olafsson reddede forsøget og verfede akkurat bolden på indersiden af stolpen.

Dermed fortsatte forbandelsen for Randers.

/ritzau/





Vil glemme dansk pokalfinale: En kæmpe skuffelse




► LIVE

LIVE: FCK-profil ude mod FC Midtjylland

BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større

FC Midtjylland – FC København

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’

AGF – Sønderjyske

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

Ser gode muligheder for FCK-transfer



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede

FC København bekræfter transfer

Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage

Forsvarer dansker: Alle ser potentialet

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Håkon Evjen i kæmpe nedtur

Brøndby IF – Lyngby BK

Brian Priske overgår alle i ligaens historien

– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

Randers FC – Viborg FF

Silkeborg IF – AC Horsens

– Disse to kan afløse Michael Carrick i Man Utd



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf

Hylder dansk træner: Den vigtigste i min karriere

‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’

‘Man er nødt til at lære af den slags historier’

Antyder chok-beslutning

FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner

En stor skuffelse han skiftede til Brøndby

Farzam om FCK-stjerne: To klasser over alle andre

Dolbergs transferværdi rammer nyt lavpunkt

Froholdts præstationer sender millioner til FCK

I angreb: ‘De gør sig selv til grin’