Randers FC har sådan set ikke ændret på opskriften, der gav tre ture i træk i Top 6.
Med fornuftige spillere fra egen ungdomsafdeling og profiler som Simon Graves og Filip Bundgaard, er der råd og plads til at bruge millioner på udlændinge, der passer til klubbens direkte og fysiske spillestil.
Spillere, der ofte er billigere, end man skal til at hive og slide gode danske spillere fri af Superliga-rivaler med samme eller langt større budgetter end Randers’.
Der har fungeret lige indtil 2023, hvor resultaterne er dalet markant.
Talentkrig
Randers er ikke førstevælger på talenter omgivet af AGF, FC Midtjylland og AaB.
Men det går faktisk godt, og brødrene Bundgaard og Graves har finansieret meget af det, der ellers sker på førsteholdet med deres million-transfers til Brøndby, Viborg og Palermo.
Men det er ikke nemt at blive ved - det tager tid og middelmådige kampe, før de unge, måske, er så dygtige som førnævnte profiler.
Og så er det, indkøbene kan begynde at bide.
Dyrt at være fattig
Lasse Berg Johnsen fremhæves med god grund som en super-transfer.
Men hvad med de næste? Randers forsøgte bestemt i 2023 og igen i januar, men det er som om, de sidste procent nu mangler fra Randers’ nye indkøb.
De er vel ok, flere af de nye, men bliver de mere end det?
Randers spillede måske til at ligge en plads højere, men ikke meget mere - man brænder ikke igennem i felterne som rivalerne i en række med dyrere profiler end nogensinde før.
Der er ikke noget af det her, der kommer bag på klubbens ledelse eller ejere, år efter år har man vidst, at risikoen altid var der, når man har et af ligaens mindste budgetter.
Så forvent ikke et Randers i eksistentiel krise over noget, ingen havde set komme – derfor kan det nu alligevel blive et hårdt år.
Så hvad gør man så
Det er ingen nem position, Randers befinder sig i, for man kan ikke på kort sigt gøre så meget anderledes.
Den står på udlændinge, måske udlandsdanskere, der vil hjem, kunne være en mulighed?
De nye talenter dukker i hvert fald ikke bare op, som hvis man var FCK, FCM eller FCN, der bruger lige så meget på deres ungdomsafdelinger, som Randers gør på Superliga-truppen.
Måske er de der allerede, de nye super-spillere, i form af Johan Björkengren og de tidligere Right To Dream-folk Lasso Coulibaly, Mohammed Fuseini og Ernest Agyiri.
Nu skal Randers i hvert fald have kollektivet og nogle af udlændingene, man er en altafgørende del af modellen, til at levere 10 procent ekstra, så Vejle ikke ryger forbi, og usikre OB ikke får lov at sove trygt.
Ellers kan der vente noget af et genopbygningsarbejde, hvis man må ned i 1. Division en af de næste sæsoner.
Klubben er et godt billede på, hvor svært og udfordrende Superliga-livet er for en klub, der kun lige har et spillerbudget over den finansielle nedrykningsklasse - der skal ikke meget af en skævert til eller en overraskelse fra en oprykker, før den står på overlevelseskamp, også selv om man som Randers på flotteste vis har været i Top 6 tre sæsoner i træk, en overpræstation af de helt store i nyere Superliga-historie.
Bemærk: Tallene er fra efteråret 2023 og inkluderer ikke første spillerunde i Superligaen i februar 2024.
Randers FC i efteråret 2023
Klubtrænet: 24,6%
Mest spilletid blandt nuværende klubtrænede i Randers FC: Mads Enggård, 1.449 minutter på 17 kampe
Landetrænet: 16,4%
Mest spilletid blandt nuværende landetrænede i Randers FC: Daniel Høegh, 1.135 minutter på 13 kampe
Udlandet: 59%
Mest spilletid blandt udenlandsk trænede i Randers FC: Patrick Carlgren, 1.530 minutter på 17 kampe
Randers FC i sæsonen 2022/23
Klubtrænet: 29,9%
Landetrænet: 10,1%
Udlandet: 60%
Randers FC i sæsonen 2021/22
Klubtrænet: 26,5%
Landetrænet: 17,3%
Udlandet: 56,2%
Spillere
Klubtrænet: 7 (14)
Landetrænet: 4 (5)
Udlandet: 12 (12)
I parentes står antal spillere i kategorien i hele sæsonen 2022/23.
