Real Madrid smider overraskende point

Las Palmas kom tidligt foran, mens Vinicius Junior med en straffescoring i 69. minut sikrede Real Madrid 1-1.



For anden La Liga-kamp i træk satte Real Madrid point til, da holdet torsdag aften på ferieøen Gran Canaria spillede 1-1 med Las Palmas.

Hjemmeholdet bragte sig tidligt foran, og Real Madrid leverede en uinspireret og skidt offensiv i første halvleg.

I anden halvleg kom hovedstadsklubben bedre i gang, men helt godt blev det aldrig. Vinicius Junior sørgede med sin straffesparkscoring 20 minutter før tid for, at holdet kunne tage ét point med hjem til den spanske hovedstad.

Real Madrid er efter tre kampe på fem point. I seneste runde spillede holdet 1-1 mod Mallorca.

Las Palmas og Real Madrid var ikke de eneste mandskaber, der var i kamp torsdag aften i La Liga. Girona baskede på hjemmebane Osasuna med 4-0.

Knap var kampen fløjtet i gang på Gran Canaria, inden Las Palmas gav de prominente gæster en chokstart.

Alberto Moleiro udnyttede passivt Real Madrid-forsvarsspil og brød igennem gæsternes højre side, inden han sikkert sparkede bolden i kassen.

Det tidlige føringsmål vækkede ikke Real Madrid, der spillede en skidt første halvleg.

Som kampen skred frem, blev det dog tydeligt, at der er for meget kvalitet på Real Madrid-holdet til, at man kan holde de mange stjerner helt fra fadet.

Halvvejs i anden halvleg gik den heller ikke længere for hjemmeholdet, da Alex Suarez ramte bolden på armen i eget felt.

Vinicius Junior eksekverede sikkert fra 11-meterpletten og bragte balance i regnskabet.

Selv om Real Madrid i anden halvleg var kommet nærmere Las Palmas-målet, var det ikke fordi, hjemmeholdet ikke kom frem til noget.

Lige efter udligningen var Las Palmas tæt på at svare hurtigt igen, men skarpheden i afslutningen manglede.

Real Madrid sad mod slutningen af opgøret tungt på spillet, men som tilfældet havde været i størstedelen af kampen, var der ikke meget krudt i gæsternes offensiv.

/ritzau/





– FCK-stjerne er ‘helt ved siden af sig selv’




LIVE

TransferLIVE: Omstridt Chelsea-mand på vej væk?

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”

Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”

Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Ville tro, vi havde tabt sutten’

OB – Sønderjyske

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp

Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer

Her er AGF, FCK, FCN og FCM’s mulige modstandere

Stor ændring i AGF?

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Helenius om kaosdagen i Aston Villa: “Alt ramlede”

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Ude af Brøndby-truppen: ‘Afsøger markedet’

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Dansker scorer mod Barcelona

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid