14 er blevet til 12, men ellers er alt stort set, som det plejer at være i dansk fodbolds bedste række.
De 12 hold stod for seks spændende kampe, og meget overraskende var det, at sidste sæsons nummer et og to i FC Midtjylland og FC København åbnede denne sæson med et nederlag.
Men hvem toppede i denne runde – det kigger tipsbladet.dk nærmere på her, hvor vi har sat Rundens Hold.
Her følger Rundens Hold i Superligaen for 1. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling:
Måmand: Thomas Mikkelsen, Lyngby Boldklub (1)
Der var flere stærke målmandspræstationer – blandt andet fra SønderjyskE-keeper Lawrence Thomas – men ingen var på Thomas Mikkelsens niveau i denne runde. Han reddede fem forsøg fra AaB, hvoraf fire af dem var redninger på afslutninger fra feltet – flest af alle i runden. Holdt buret rent og reddede et point hjem til Lyngby, der havde problemer i opgøret mod nordjyderne.
Højre back: Alexander Bah, SønderjyskE (1)
Spillede højre wing back for SønderjyskE og viste igen meget lovende takter. Scorede sæsonens første mål, da han bragte SønderjyskE i front i anden halvleg, og så var han med til at lukke af defensivt, så FC Midtjylland ikke kom frem til scoringer. Lavede fem clearinger, to blokeringer og fem tacklinger, ligesom han vandt otte dueller langs jorden og fire i luften. Meget stærk præstation.
Central forsvarer: Stefan Gartenmann, SønderjyskE (1)
Både Stefan Gartenmann og holdkammerat Pierre Kanstrup fortjener ros for at have holdt FC Midtjylland fra at score i fredagens opgør i Superligaen. Gartenmann får pladsen på holdet, fordi han vandt duellerne med stærke Sory Kaba. Han erobrede bolde og kæmpede hårdt og var altså med til at sikre SønderjyskE en imponerende åbning på Superliga-sæsonen med en sejr over FC Midtjylland.
Central forsvarer: Sigurd Rosted, Brøndby IF (1)
Brøndby-stopperen var stærk defensiv, selv om Brøndby faktisk lukkede mål ind to gange mod FC Nordsjælland. Og så tæller det naturligvis op, at han i kampens sidste minut scorede det afgørende mål for Brøndby, der vandt opgøret mod FC Nordsjælland med 3-2. Går ind til en vigtig sæson, hvor han skal etablere sig ved siden af general Andreas Maxsø i Brøndbys forsvar.
Venstre back: Casper Højer Nielsen, AGF (1)
Da Casper Højer Nielsen blev udskiftet efter 65 minutters spil, var aarhusianerne foran med 3-0 mod Vejle Boldklub, og det lignede en sikker sejr. 20 minutter senere stod der 3-2. AGF endte med at vinde 4-2, men det viser meget godt, hvor vigtig Casper Højer er for AGF. Offensivt som defensivt er han ganske fremragende, og det lader ikke til, at han har brugt sommerpausen på at slappe af. Var igen toneangivende for AGF.
Højre midtbane: Jon Dagur Thorsteinsson, AGF (1)
Islændingen var en af årsagerne til, at AGF ikke var meget for at tilbyde Jakob Ankersen en lang aftale – han er nemlig ved at udvikle sig til en profil i Superligaen. I sidste sæson blev det til otte scoringer, og i årets første kamp for AGF scorede han mod Vejle Boldkub. Det går fra godt til fremragende, når han bliver mere effektiv foran modstandernes mål, for muligheder kommer han frem til.
Central midtbane: Victor Ekani, SønderjyskE (1)
Er en kæmpe kriger på den centrale midtbane for Haderslev-klubben, og det kom i den grad til udtryk, da han mod FC Midtjylland dominerede. Det er imponerende, hvad Ekani kommer i vejen for i løbet af en kamp. Mod FCM havde han fire blokeringer, tre bolderobringer og fire tacklinger. Samtidig vandt han fem dueller langs jorden og fire i luften. Det er det, man ønsker sig i en 6’er.
Central midtbane: Mohammed Diomande, FC Nordsjælland (1)
Manges øjne var rettet mod kantspiller Kamaldeen Sulemana, men søndag var det holdkammeraten Mohammed Diomande fra Elfenbenskysten, der løb med overskrifterne. Nok tabte FC Nordsjælland 3-2 til Brøndby, men Diomande var her, der og alle vegne. Faldt en smule i niveau i anden halvleg, men viste meget store kvaliteter. Scorede opgørets første mål og løb mange meter for holdet. Også Patrick Olsen skal nævnes – stærk Superliga-debut for AGF.
Venstre midtbane: Mads Frøkjær-Jensen, OB (1)
Super præstation af fynboernes juvel. Mads Frøkjær-Jensen var fremrangede mod FC København og var blandt andet årsag til, at Guillermo Varela blev flået ud i pausen. Scorede ikke selv, men det var nok også det eneste, han manglede. Stod for to assists og skabte tre muligheder i opgøret. Var god med bolden og arbejder som altid stenhårdt i defensiven – således også mod FCK.
Angriber: Issam Jebali, OB (1)
En af de store oplevelser for OB var angriber Issam Jebali, der stod for to scoringer, da OB vandt med 3-2 over FC København. Socrede med både højre og venstre og var i det hele taget både målsøgende og farlig. Holdt samtidig godt i bolden og fik spillet den godt videre. Stærk præstation af angriberen, der har sendt Sander Svendsen på udskitningsbænken.
Angriber: Emil Riis Jakobsen, Randers FC (1)
Scorede til både 2-0 og 3-0 i sejren over SønderjyskE, og U21-landsholdsangriberen er i en position, hvor det store gennembrud meget vel kan komme nu. Han kommer til at være fast mand på holdet i denne sæson, og det kan meget vel ende med et tocifret antal mål for Emil Riis Jakobsen. Mod AC Horsens måtte han kæmpe hårdt, men han spillede en rigtig fin kamp for kronjyderne. Også Simon Hedlund fra Brøndby leverede en rigtig fin præstation.
I parentes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.
Læs også:OB’s Jebali afslører: Der har været bud på mig i dette transfervindue
Læs også:Optakt: FC Midtjylland – Young Boys
Læs også:Michelsen til OB’erne: Skal ikke rende rundt og være jubelidioter
Læs også:Det lærte vi af Superligaen: FCK har ikke fikset sine problemer
LIVE
TransferLIVE: Tidligere BIF-talent i stort skifte
TIPSBLADET SPECIAL
VM-Vækkeuret: Argentina vendte det hele på hovedet
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
INTERVIEW
Skamroses af Thomas Nørgaard
NYHEDER
Thomas Frank: De vinder VM
Tuchel forsvarer sin taktik
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på ny forstærkning
Lerby rystet: ‘Fik det ene chok efter det andet’
Messi sætter ord på vildt drama
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De kommer i VM-finalen
EKSKLUSIVT
Spændende transfermelding om Maxsø
INTERVIEW
Fra FCK til Brøndby – banker på til Superligaen
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Er han løsningen i AGF?
NYHEDER
Allsvenskan-klub henter dansk topscorer
EKSKLUSIVT
Afslører Dario Dumic-plan
NYHEDER
Kim Milton: ‘Det har ødelagt fodbold’
STORT INTERVIEW
Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
EKSKLUSIVT
Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’
INTERVIEW
‘Det var verdens undergang’
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
NYHEDER
Thorup trækker overskrifter: Som en tyv om natten
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
MEDIE
Derfor trækker FC København-transfer ud
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Hatzidiakos
INTERVIEW
Taler varmt om ny Brøndby-stjerne
TRANSFER
Så meget tjener Man Utd på Greenwood-transfer
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Argentina i VM-finalen efter nyt drama
MEDIE
I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil
TOPNYHED
Begejstret for Jacob Neestrup
TOPNYHED
